Skip to main content

»Forfatteren beskriver på imponerende vis, hvordan helbredsangst ser ud fra den helbredsangste selv«

Bogen giver læseren indblik i en patients indre verden, som det normalt ikke er nemt at få adgang til, og man får en ydmyg forståelse for, hvor pinefuld en lidelse helbredsangst er. Samtidig har forfatteren Kasper Birch en formidabel evne til at beskrive det sundhedsvæsen, han møder undervejs, skriver anmelder Lene H. S. Toscano.
Cover: Gads  Forlag
Cover: Gads Forlag

Lene H. S. Toscano, overlæge. Interessekonflikter: ingen

1. jul. 2021
3 min.

Alle læger møder patienter med helbredsangst. Det er patienter, som kan være anstrengende, udfordrende og tidskrævende, når de gang på gang ikke kan nøjes med lægens ord og svarene fra alle de tidligere normale undersøgelser. De trygler om endnu en skanning, blodprøve eller skopi, som skal berolige og forsikre dem om, at de ikke har kræft, sklerose eller en anden alvorlig sygdom, som lige om lidt vil tage livet af dem. De falder først til ro, når undersøgelsen er gennemført, og resultatet er normalt. Men kun kortvarigt. For helbredsangsten ligger lige nede under overfladen og kan tage magten fra både læge og patient, når frygten på et øjeblik kan eksplodere.

Kasper Birch er født i 1976, han er uddannet fra Den Danske Filmskole og arbejder i tv-branchen som klipper og instruktør. Derudover lider han af helbredsangst, og det har han skrevet en særdeles læseværdig bog om.

Bogen tager udgangspunkt i Birchs egne erfaringer. Han beskriver på imponerende vis, hvordan helbredsangst ser ud inde fra den helbredsangste selv, og samtidig formår han at beskrive, hvad han ser, når han betragter sig selv udefra. Det er både tragisk og morsomt at få lov til at komme på besøg i Birchs hoved, når frygten for sygdom bliver vakt til live af selv de mindste tegn.

»Januar måned 2020. Et mørkt, nærmest sort mærke på armen. Uregelmæssigt i form, med en ujævn kant. Jeg har ikke set det før. Fuck! Modermærkekræft. Fokus på punktet. Verden drejer. Det er som om jeg er ved at falde. Jeg rører forsigtigt ved mærket. Det smitter af på fingeren. Jeg kan tørre det helt af. Det smager af chokolade. Nå ja, jeg spiste et stykke Marabou for en halv time siden«.

Birch beskriver, hvordan han ruminerer, når tankerne om sygdom bliver ved med at holde ham beskæftiget, selvom han ønsker at slippe dem. Han beskriver skammen, som dukker op, når endnu et anfald af helbredsangst er drevet over. Og han beskriver den gradvise fremgang, som han oplever, når han i løbet af bogen bliver bedre til at forstå sin sygdom og nedregulere angsten, så den ikke tager magten fra ham.

Den personlige fortælling bliver elegant afbrudt af interview og samtaler med forskellige mennesker, som har en professionel tilgang til helbredsangst. Birch taler med en præst, en psykoterapeut, en psykiater, en psykolog med speciale i helbredsangst og en neurokirurg, som også er en barndomsven. Fagpersonerne giver både Birch og læseren forskellige perspektiver, så man får en større teoretisk viden om helbredsangst.

Jeg læste bogen i næsten ét stræk. Sproget er godt og medrivende. Som læser får man indblik i en patients indre verden, som det ellers ikke er nemt at få adgang til, og man får en ydmyg forståelse for, hvor pinefuld en lidelse helbredsangst er. Samtidig har Kasper Birch en formidabel evne til at beskrive det sundhedsvæsen, han møder undervejs. Og han gør det med en grusom præcision. Hvis man som læge har lidt selvironi, er det ret sjovt.

Fakta

Fakta