»Forfatteren ønsker at gøre op med det tabubelagte i at have en sygdom, der er forbundet med menstruationssmerter«

På forsiden af bogen er der et billede af forfatteren selv med underlivet viklet ind i pigtråd. Så er senen sat. Den tvetydige overskrift »Bloody Hell« pirrer nysgerrigheden og giver lovning på en fortælling, der rækker lidt længere ud end bare en sygehistorie om endometriose. Bogen er en meget personlig og detaljeret beretning om et udredningsforløb, sygdommens begrænsninger i hverdagen og betydningen for de pårørende. Forfatteren er journalistuddannet og vant til formidling. Det afspejles i bogens opbygning med ekspertudtalelser, forfatterens eget forsøg på rationel oversættelse af fakta og endelig den følelsesmæssige og meget personlige beretning om et liv med endometriose. Om kampen for at lykkes med fertilitetsbehandling og retten til selv at bestemme over sin egen krop og sit eget liv uden alt for megen indblanding fra fagfolk. Men også kampen mod uvidenhed og berøringsangst fra omgivelserne.

Bogen er vel egentlig skrevet som en personlig fortælling til lægmand, men samtidig med en journalists nysgerrighed omkring fakta. Den lidt snævre målgruppe må antages at være andre patienter med endometriose, men det er tydeligt, at bogen rigtig gerne vil nå ud med en forståelse og oplysning hos disse patienters pårørende, netværk og ikke mindst arbejdsgivere. Praktiserende læger, gynækologer og andre fagfolk, der beskæftiger sig med endometriose og smerter kan dog sagtens blive klogere på den personlige beretning.

Bogen er en smertefuld beretning om netop smerte og om, hvordan denne smerte langsomt får overtaget og bliver bestemmende for hverdagens muligheder i en ung kvindes liv. En kvinde, som ellers langt hen ad vejen er uovervindelig og ikke vil bukke under for en sygdom, og som indledningsvis ikke tillægger diagnosen nogen betydning. Bogen er skrevet med en humoristisk distance, men man fornemmer alvoren lige nedenunder. Som læser er man med hele vejen i udredning, fertilitetsbehandling, operation og refleksion, og der tegner sig et mønster, hvor de læger, som forfatteren oplever, gør en forskel, er nævnt med navn og næsten får heltestatus. Bogen forsøger at bibringe fakta gennem interviews med disse eksperter. Forfatteren beskriver f.eks., hvordan psykologens fortælling om, at smerter er en oplevelse, der kan gradbøjes, ville have fået hende til at henvende sig til læge 20 år tidligere, end hun gjorde. Hun sætter ord på, at ingen behøver at gå med uudholdelige menstruationssmerter og lide i stilhed men i stedet rette henvendelse i tide til læge og ved behov insistere på, at noget er galt. Nogle gange er menstruationssmerter ikke bare menstruationssmerter. Bogen er et fint bidrag til debatten og opmærksomheden omkring en kronisk sygdom. Forfatteren ønsker at gøre op med det tabubelagte i at have en sygdom, der er forbundet med menstruationssmerter. Det synes jeg hun lykkes med langt hen ad vejen.

»Forfatteren ønsker at gøre op med det tabubelagte i at have en sygdom, der er forbundet med menstruationssmerter«

Fakta