Forsker halverede indlæggelsestid for hjertepatienter

Når Kasper Iversen kaster sig over et projekt, føler han ofte selv, at han har fået en fænomenal idé. Han er sikker på, at det vil ændre verden. Men når resultaterne kommer, er de måske ikke så overbevisende. Forskere er, i hvert fald han selv, tit lidt overoptimistiske, siger han.

I studiet med hjemmebehandling var det omvendt. Kasper Iversen håbede, at hjemmebehandling til alvorligt syge hjertepatienter ville være næsten lige så godt for patienterne som at være indlagt. Men data viser, at det faktisk går patienterne bedre.

»Patienterne er gladere for det, de lever længere. Substantielt ændrer det indlæggelseslængden, og man bruger færre ressourcer. Det er altså behandling, som både er god for patienterne og for økonomien. Det havde ingen turdet drømme om, da vi lavede studiet«.

Kasper Iversen er Region Hovedstadens eneste professor i akutmedicin og cheflæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev Hospital. Den 1. september tiltræder han desuden i et lærestolsprofessorat i akutmedicin.

Hans største fund om hjemmebehandling er implementeret i Danmark og flere steder internationalt og har ændret behandling for mange tusinde patienter. Det står som noget helt specielt for cheflægen, som ellers har gang i en masse projekter.

Patienterne var også meget gladere for at være hjemme, siger han.

»Der er en forestilling om, at patienterne ønsker at komme på hospitalet og presser på for at blive indlagt. Men det er de færreste, der ønsker at blive indlagt. De fleste vil bare hjem«.

Studiet omhandlede patienter med hjerteklapbetændelse. Tidligere skulle de indlægges og have mellem fire og seks ugers behandling i blodårerne. Hvis lægerne kun gav dem ti dages behandling i blodårerne, og patienterne i øvrigt var stabile, kunne de godt gå hjem, viste studiet. Derefter fik de piller derhjemme og kom ind et par gange om ugen til kontrol.

Andre forskere har også set gavnlige effekter af hjemmebehandling med tabletter. Kasper Iversen har sammen med kolleger i dag et studie i støbeskeen, som handler bredt om alle typer infektioner, patienterne kommer med i akutmodtagelsen, og om man i højere grad kan give tabletbehandling og undgå indlæggelser.

Hvad ændrede fundet for dig?

»Succeser i forskning gør, at man bliver ved. Når man får resultater, der bliver anerkendt, og som kan hjælpe patienter direkte og gøre behandling bedre fra i morgen, giver det blod på tanden«.

Han har i dag fokus på studier med stor klinisk impact.

»Det, som tænder mig, er, når man kan se en umiddelbar effekt. Det oplevede vi dengang, og det er blevet kendetegnende for mig og dem, jeg lavede studiet sammen med«.

Det var dog ikke det mest omtalte studie, Kasper Iversen har lavet. Det var nemlig mundbindsstudiet, som udkom i 2020. Kasper Iversen konkluderede sammen med Henning Bundgaard, at mundbind kun i mindre grad eller måske slet ikke reducerer risikoen for at blive smittet med coronavirus for den, som bærer det.

Selvom studiet er blevet udskældt, synes Kasper Iversen stadig, at det er »et helt fantastisk studie«.

»Der er en grund til, at der ikke er andre, der har lavet det. Det er sindssygt svært at designe. Og resultaterne kommer derfor også med nogle forbehold. Sådan er det at lave forskning«.

Studiet blev bragt i uendeligt mange medier i hele verden. Det var en sjov oplevelse, husker Kasper Iversen. Det var hårdt og skægt at gå ind i den vilde mediestorm.

»Der blev endda stillet spørgsmål til Folketinget om at tvinge os til at fremlægge resultater før tid«.

Studiet har dog ikke haft den store kliniske betydning. Og myndighederne fortsatte med at anbefale mundbind ud fra en tanke om, at det ikke var undersøgt, om det beskytter andre, hvis man selv går med det.

»Studiet kommer ikke til at redde mange liv. I de kommende år vil mine andre studier om tabletbehandling i hjemmet få langt større betydning«.

Nissehue med historie

Lige nu arbejder Kasper Iversen med biomarkører i akutmodtagelsen for tegn på blodprop i hjertet. Det er et stort nationalt projekt.

»Vi undersøger, hvad det betyder, hvis man ændrer grænseværdierne, så de er kønsspecifikke i stedet for uniforme, og så vi kan diagnosticere flere kvinder rigtigt«.

De fleste lodtrækningsstudier har traditionelt undersøgt midaldrende mænd, uddyber Kasper Iversen. Men specielt inden for hjertesygdomme er der noget, der tyder på, at kvinder bliver underdiagnosticeret.

»Vi undersøger, om vi kan gøre det bedre for kvinderne. Og mændene«, skynder han sig at tilføje. »Mænd har højere niveauer i blodet. Ved at bruge den uniforme metode risikerer vi at overdiagnosticere dem«.

Han arbejder også med risikovurdering i akutmodtagelsen, hvor de indfører en ny risikoalgoritme i alle akutmodtagelser på Sjælland. Det kan ændre på, hvordan det går patienterne og ressourceforbruget.

Kasper Iversen har altid forsket. Det er lysten, der har drevet ham.

»Jeg arbejdede klinisk fuldtid de første mange år. Når jeg brugte mine aftener på forskning, skulle det også være sjovt«.

Selvom han bruger meget tid på forskning og arbejder som cheflæge, er han stadig i klinik, når han kan.

»Det er sjovt at organisere, forske og være i klinik. Hvis jeg kan få det til at hænge sammen, gør jeg det. Jeg er i klinik næsten hver uge«.

De, der har været enten ansat eller indlagt på Kasper Iversens afdeling, ved også, at han hvert år læser højt af »Peters jul«. Det bliver prioriteret. Og bogen og nissehuen, han ifører sig, er gået i arv fra hans egen mentor.

»Mit allerførste forskningsprojekt lavede jeg som medicinstuderende på Amager Hospital. Erik Kjøller var overlæge og skiftede til Herlev, og da jeg så blev overlæge på Herlev, var han der stadig. Han læste op af »Peters jul« hvert år, og da han stoppede, fik jeg overrakt hans gamle nissehue og bogen ved en meget højtidelig ceremoni. Så det er hans gamle bog, jeg læser op af, og som han har skrevet noter i. Jeg kunne aldrig drømme om at droppe den tradition, lige meget hvor travlt jeg har«, fastslår Kasper Iversen.