Aktuelt
Forskerne finder nye våben mod resistens
Stafylokokker. Foto: Science Photo Library / Scanpix
3. jan. 2019
5 min.
Uklarhed, forvirring og feber. En urinstix, der slår ud i begge felter. Den ældre mand er ramt af en alvorlig urinvejsinfektion, og lægen giver ham antibiotika til at slå infektionen ned. Men medicinen virker ikke. Bakterierne er så modstandsdygtige, at lægen må forsøge med flere forskellige midler. Alligevel vinder bakterierne. De spreder sig, koloniserer blodbanen og forårsager en livstruende blodforgiftning. Patienten, som i forvejen er svækket, har en rigtig dårlig prognose. 20 pct. af blodforgiftningerne har dødelig udgang, og lægen er magtesløs. Situationen opstår oftere nu end tidligere, for resistente bakterier breder sig hastigt. Og ny antibiotika lader vente på sig.
De første mange år efter penicillinets opdagelse i 1928 stod medicinalindustrien klar med ny antibiotika, hver gang bakterierne udviklede resistens. Men de seneste 30 år har producenterne af lægemidler tabt pusten. Det kan ikke svare sig at udvikle ny antibiotika, fordi bakterierne hele tiden er et skridt foran. Den stavformede, lodne og livlige Escheria coli-bakterie kan f.eks. under gunstige forhold dele sig hvert 20. minut og mutere sig til nye våben, længe inden et nyt antibiotikum har fundet vej til apotekets hylder. Dertil kommer, at antibiotika kun skal tages kortvarigt. Medicin til kroniske patienter er en bedre forretning.
Forskningen på området står dog langtfra stille. Nogle fortsætter jagten på ny antibiotika, og i 2015 fandt amerikanske forskere faktisk et muligt nyt antibiotikum fra en ny type jordbakterie, kaldet Teixobactin, som potentielt kan sættes ind imod bl.a. MRSA og VRE. Der kan dog gå op til ti år, før midlet er færdigudviklet, testet og klar til godkendelse.
Cannabis og psykofarmaka sættes ind mod bakterier
Men andre arbejder også på at udvikle nye midler. De seneste års teknologiske fremskridt inden for molekylærbiologien og bioteknologien har givet forskere bedre muligheder for at studere bakterierne og udvikle både nye antibiotika og andre midler og metoder i kampen mod de resistente bakterier.
Sidste år fik to DTU-projekter under Novo Nordisk Challenge Programme hver 60 mio. kr. til projekter, som skal resultere i nye lægemidler. Og i år har Novo Nordisk Fonden afsat 1. mia. kr. til en særlig fond specifikt med det formål at bekæmpe antibiotikaresistens: »Repair Impact Fund«, som skal investere i 20 projekter i Europa og USA.
Dertil kommer placeringen i København af et stort internationalt videnscenter om antibiotikaresistens, som forventes at give forskningen et løft.
Tre eksempler på, hvad forskerne arbejder med, finder vi på henholdsvis Syddansk Universitet i Odense, Amager og Hvidovre Hospital og DTU i Lyngby.
Forskere fra Klinisk Institut og Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet arbejder med såkaldte hjælpestoffer i kombination med antibiotika, som sætter bakterierne ud af spillet enten ved at slå dem ihjel eller ved at afvæbne dem.
Her har lektor, molekylærbiolog Janne Kudsk Klitgaard for nylig opdaget, at cannabidiol, CBD, fra cannabisplanten, i kombination med et antibiotikum kan slå resistente bakterier ihjel. Hun er nu sammen med ph.d.-studerende Claes Søndergaard Wassmann i færd med at undersøge de præcise virkningsmekanismer på molekylært plan. Planen er at udvikle en creme mod sårinfektioner med stafylokokker.
Janne Kudsk Klitgaard har tidligere undersøgt virkningsmekanismerne af skizofrenimidlet Thioridazin som hjælpestof. Hun fandt ud af, at stoffet påvirker, hvilke komponenter cellevæggen i bakterien laves af, og desuden påvirker og svækker cellemembranen. I kombination med antibiotikum gør stoffet bakterien så forsvarsløs, at den ikke overlever angrebet fra to sider. Det antipsykotiske middel blev trukket af markedet i 2005 på grund af alvorlige bivirkninger, men forskerne arbejder nu på at finde en sikker metode til at udnytte lægemidlet som hjælpestof.
De naturlige fjender kan mobiliseres
En anden strategi går ud på at indgå alliancer med bakteriernes naturlige fjender og sørge for, at de trives. Det handler om at styrke mavens mikrobiom ved hjælp af probiotika, altså godartede mikrober, som kan udkonkurrere de resistente bakterier. Biomet får tilført »hjælpetropper« af gode bakterier enten gennem fæcestransplantation eller via tabletter. Og det arbejder reservelæge og ph.d.-studerende Maria Rubin med på Bispebjerg og Hvidovre Hospital. Netop nu er hun i gang med et dobbeltblindet forsøg, som skal afdække, om behandling med probiotika kan udrydde bærertilstande med VRE, som er enterokokbakterier, der er modstandsdygtige overfor bl.a. vancomycin. Antallet af infektioner med VRE er steget igennem en årrække frem til 2017, hvor der skete en større spredning af VRE-bakterier på tværs af landet, og det bekymrer, fordi bakterierne er multiresistente. Ideen er at bremse spredning af bakterierne ved at behandle »raske«, asymptomatiske bærere på sygehusene, så de ikke smitter deres svækkede medpatienter.
I alt 162 forsøgsdeltagere får enten mælkesyrebakterier eller placebo som tabletter i fire uger. Prøver fra tarmen undervejs og i op til 24 uger efter skal vise udviklingen over tid. Forventningen er, at flertallet af bærerne, der får mælkesyrebakterier, kan blive fri af de smittefarlige bakterier.
Resistente bakterier har svage punkter
Det tredje eksempel er hentet fra The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU.
Her har et team under ledelse af professor Morten Sommer fundet ud af, hvordan resistente bakterier kan rammes på deres svageste punkt med eksisterende antibiotika.
Når en bakterie muterer og bliver stærkere over for et bestemt antibiotikum, bliver den nemlig i mange tilfælde samtidig svagere over for et andet antibiotikum. Så hvis man kombinerer to eller flere stoffer, og timer behandlingen med de forskellige stoffer rigtigt, kan man nemmere få has på bakterierne og samtidig begrænse resistensudviklingen. Metoden er allerede tilgængelig og kan komme patienter med kroniske infektionssygdomme til gode.
Læs også: