Aktuelt
Håndsprit og rengøring er nummer et
Foto: Science Photo Library/Scanpix
3. jan. 2019
7 min.
Tre fjerdedele af patienterne med infektioner fra resistente organismer får infektionen på sygehuset. Enten via smitte fra andre eller fordi de er svækkede, og deres egne ellers fredelige kropsbakterier udløser en infektion. En del af tilfældene er uundgåelige, men Statens Serum Institut vurderer, at antallet kan skæres med 20 pct.
Det årlige antal hospitalsinfektioner, både med resistente og andre bakterier, kendes ikke. Statens Serum Institut anslår, at 7-10% af alle indlagte patienter i Danmark, svarende til at ca. 60.000 patienter årligt får infektioner enten i urinveje, luftveje, tarme, hud, operationssår eller i blodbanen. Nogle eksperter skønner, at 3.000 dør af infektioner.
Sidste år kritiserede statsrevisorerne sygehusene for ikke at overholde hygiejneretningslinjerne godt nok. Bakterierne sidder på personalets hænder og på overflader som sengeheste, fjernbetjeninger og elektronisk udstyr omkring patienternes senge.
Men hvorfor er det så svært? Kunne man gøre noget her og nu for at få bedre resultater? Og hvordan ser det egentlig ud med at opretholde hygiejnen og undgå bakterierne, når de nye supersygehuse skal tages i brug? Det har Ugeskriftet spurgt tre overlæger fra hver sin klinisk mikrobiologiske afdeling om.
Ulrich Stab Jensen, ledende overlæge, ph.d., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus: De mange afbrydelser gør det svært
Hvorfor er det så svært?
I bund og grund, fordi bakterier og virus er usynlige. Derfor er det svært for den enkelte at huske dem i en travl arbejdsdag.
Og så er personalet presset på tid. Derfor glemmer man nemt de situationer, hvor man skal spritte hænderne af. Man går måske ud med inficeret materiale fra en stue, og ude på gangen ringer telefonen, og man stiller materialet fra sig og blander dermed rent og snavset sammen, eller man tager telefonen og glemmer, at den er snavset og skal sprittes af. Alle de mange afbrydelser gør det rigtig svært.
Hvis du kunne gennemføre én enkelt ting nu og her, hvad skulle det være?
Jeg ville indføre ny teknologi til diagnostik, så vi hurtigere kan stille diagnoser og give den rette behandling. Så kunne vi også hurtigere tage hygiejniske forholdsregler og spare på det bredspektrede antibiotika.
Ofte, når vi tager en prøve, dyrker vi den ved at så den ud på nogle agarplader. Herefter prøver vi at finde ud af, hvilke bakterier der er i den. Dernæst tester vi så forskellige typer antibiotika for at undersøge, om bakterierne er resistente, og hvilke midler vi kan behandle med. Det tager tid. Nogle gange flere dage. Med visse nyere analyseapparater er tilgangen en anden. Her tester man for enkelte udvalgte mikroorganismer og spørger: Findes den bakterie/virus her – ja eller nej? Og de allernyeste apparater kan samtidig med udsåningen teste for resistens. Det betyder, at vi kan nedsætte svartiden betydeligt. I nogle tilfælde fra flere dage til en eller to dage, i andre fra dage til timer. Der er rigtig meget at vinde, men det er dyrt. Den gamle metode koster måske 30 kr. mens den nye kan løbe op i 1.000 kr. Men det kan jo betyde et isolationsdøgn mindre, et indlæggelsesdøgn mindre – måske et dødsfald mindre.
Hvilke udfordringer ser du med de nye supersygehuse?
Den største udfordring er, at vi får flere ældre og dermed svagere patienter, som skal flyttes mellem sektorerne. Det kræver sundhedsaftaler om hygiejne, som kun en del af kommunerne har i dag. På sigt skal man have styrket den del – det er meget vigtigt.
Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev Hospital: Infektioner skyldes flere avancerede behandlinger
Hvorfor er det så svært?
Sygehushygiejne er mangefacetteret og indebærer så mange aktører, som skal koordinere deres arbejde. Det er ikke noget, som er uløseligt, og det bliver faktisk løst langt hen ad vejen. Men vi er nødt til at lære af vores erfaringer og rette til hen ad vejen. Der er forskellige håndtag, man kan dreje på, og det er takten af, hvordan man drejer på dem, som giver et resultat.
Tænk på, hvad vi faktisk er i stand til i dag i forhold til for tyve år siden, hvor dødeligheden blandt mange patientgrupper var langt højere, end den er i dag. Vi kan udføre meget avancerede behandlinger, og en af bivirkningerne er altså, at patienterne er udsatte for infektioner. Derfor mener jeg – og jeg vinder sikkert ikke gehør for det – men i virkeligheden er det ikke så ringe, at vi kan holde niveauet nogenlunde, hvor det har været. Men selvfølgelig ønsker jeg at komme længere ned, hvis det overhovedet er muligt.
Hvis du kunne gennemføre én enkelt ting nu og her, hvad skulle det være?
Jeg synes, vi har fat i meget af det rigtige, og selvfølgelig kan vi gøre det bedre, men jeg kan ikke se, at der skulle være noget nyt eller noget andet, vi kan gøre.
Det er godt, at der nu forskes i nye lægemidler, og vi ser også, at der er gang i udvikling af teknologi til fx rumdesinfektion. Men det må ikke overskygge, at den almindelige daglige adfærd spiller den største rolle.
Hvis vi følger den stringente vej med overvågning, hygiejne og rationel brug af antibiotika, som vi har valgt nu, så har de resistente mikroorganismer en rimelig dårlig mulighed for at sprede sig.
Hvilke udfordringer ser du med de nye supersygehuse?
De nye supersygehuse har enestuer, og det er rigtig godt i forhold til smitte. Noget andet er, at med de nye sygehuse får vi også flere ambulante behandlinger, og vi oplever allerede i dag, at der er information, som går tabt i sektorovergangene. Så der bliver brug for bedre kommunikation og en øget kommunal indsats, gerne med flere hygiejnesygeplejersker.
Hans Jørn Kolmos, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital: Hygiejnen lider under dårlige pladsforhold og tidspres
Hvorfor er det så svært?
Fordi hospitalsinfektioner er en kompliceret størrelse. Der er mange smitteveje, og de skal tackles på mange forskellige måder, og det foregår i et hospitalsvæsen, som er presset på tid. Det gælder både det kliniske personale og rengøringspersonalet. Og så er de bygningsmæssige rammer ikke i orden.
Vi har en katastrofal mangel på birum som medicinrum, skyllerum og depotrum, som gør det vanskeligt at skille rent fra urent. Det værste er, at det er ikke lykkedes os at fortælle beslutningstagerne, at nissen vil flytte med til de nye sygehuse. Det er fint, at patienterne får enestuer, men vi mangler en erkendelse af, at gode birum og rammer og vilkår spiller en afgørende rolle.
Hvis du kunne gennemføre én enkelt ting nu og her, hvad skulle det være?
Der findes ikke nogen enkel løsning. Nogle tror, man kan save det her ned til at sige: Hvor svært kan det være at vaske hænder? Men håndhygiejne er faktisk ikke så let. Og hospitalsinfektioner er også andet end infektioner, som smitter ved personalets mellemkomst. Nogle hospitalsinfektioner opstår ud fra patientens egne mikroorganismer, og der hjælper det jo ikke at vaske hænder.
Dertil kommer, at vi i dag udfører flere invasive indgreb, hvor vi nedbryder patientens naturlige barrierer, og det øger også risikoen for infektioner.
En del af problemet er også, at vi fagfolk, som ved noget om hygiejne, skubbes ned i systemet, og det fører til forsimplede løsninger. For eksempel inden for rengøring ser vi, at man f.eks. indfører flere kontroller, men der bliver jo ikke mere rent af flere kontroller. Opgaven er at sikre, at rengøringsfrekvensen øges i takt med det stigende patientflow. Den erkendelse trænger kun langsomt ind på direktionsgangene.
Hvilke udfordringer ser du med de nye supersygehuse?
Med supersygehusene og flere ambulante behandlinger opstår flere sektorovergange, og derfor kommer vi til at flytte rundt på de resistente bakterier. Det skal vi tage hånd om, for de andre sektorer er ikke vant til at tackle dem. Samtidig får vi flere ældre patienter, og da den største immundæmpende faktor er alder, betyder det flere patienter, som er modtagelige for infektioner.
Læs også: