Skip to main content

Fremtiden: AI bliver radiologens »bedste ven«

Et blik ind i radiologernes fremtid kan man få på Odense Universitetshospital på Radiologisk Forskningsenhed, hvor en halv snes mennesker udvikler og forsker i ny teknologi.
Illustration: Creative ZOO
Illustration: Creative ZOO
22. feb. 2021
8 min.

Forskningsleder og innovationsleder overlæge Ole Graumann vil nemlig gerne tale om det, han arbejder med og brænder for. Og han ser fire udviklingstendenser, som vil tage fart i de næste år, ændre radiologernes arbejde markant og give helt nye og bedre diagnose- og behandlingsmuligheder: Kunstig intelligens, som vil gennemsyre alle aspekter af specialet, ny teknologi, personlig medicin, og minimalt invasiv behandling.

Selv om Ole Graumann er optaget af ny teknologi, er der én ting, han er grundig træt af: hovedløse lovprisninger af kunstig intelligens.

»Man kan købe sig fattig i kunstig intelligens, men det er altså ikke løsningen på alting. Og mange af de produkter, vi får tilbudt, er udviklet uden kendskab til radiologernes kliniske arbejde. Det afgørende er, at AI er klinisk orienteret, og passer til vores it-systemer, så vi kan bruge den kunstige intelligens i vores hverdag«, siger han.

AI vil hjælpe fra henvisning til behandling

Når det er sagt, er Ole Graumann sikker på, at AI kan blive radiologens »bedste ven« i fremtiden. Selv om AI i nogle tilfælde kan diagnosticere lige så godt som eller bedre end en trænet radiolog, er det i makkerskabet menneske og maskine, at potentialet ligger.

»Juridisk kan du ikke læne dig 100 procent op ad en algoritme, for hvem skal tage ansvaret? Det er mig som læge, der har ansvaret. Men når AI letter arbejdspresset, optimerer arbejdsprocesserne og gør mig til en bedre læge i hverdagen – så bliver det interessant«, siger Ole Graumann.

I den fremtid, han ser for sig, vil AI hjælpe radiologerne fra henvisning til behandling. Forskellige algoritmer skal sortere i henvisninger, styre tidsbestilling, indstille skannere, optimere billeddannelsen, foretage en grovsortering af billederne, hjælpe med at beskrive dem og også levere behandlingsforslag.

»10-20 procent af min arbejdsdag går med at læse henvisninger fra kolleger. Her kunne den kunstige intelligens via maskinlæring identificere nogle nøgleord som f.eks. hoste, feber og vægttab og finde de relevante informationer til mig i journalen, så jeg kan designe min undersøgelse mere målrettet. På sigt kan skanneren også ved hjælp af AI selv læse henvisningen og forberede de sekvenser, der er brug for«.

Når patienten i fremtiden møder til skanning, indstiller skanneren sig selv efter patientens stamdata, alder, vægt osv. Under skanningen, optimerer den indbyggede kunstige intelligens billeddannelsen og kan i tilfælde af, at den finder noget alarmerende, komme med bud på en behandling, allerede mens patienten ligger i skanneren. Den kan også stoppe, hvis alt ser normalt ud, og dermed begrænse tidsforbruget og mængden af data.

Når AI letter arbejdspresset, optimerer arbejdsprocesserne og gør mig til en bedre læge i hverdagen – så bliver det interessant!Ole Graumann

Radiologen får færre billeder at forholde sig til. Og den kunstige intelligens hjælper med at sortere, tolke og beskrive billederne. Det kunne afhjælpe en del af radiologmanglen.

»Vi har fire MR-skannere ved siden af hinanden og to radiografer ved hver skanner, otte i alt. Man kunne sagtens i fremtiden forestille sig fire personer, som stadig kunne snakke sammen, men hver har de en algoritme, som kan hjælpe dem«.

Et eksempel på, hvad en kunstig intelligens kunne hjælpe med lige nu er hentet fra Ole Graumanns egen hverdag.

»Vi har altid mange CT-skanninger, der ligger og venter på, at vi får tid til at kigge dem igennem, og vi er på nuværende tidspunkt nok 7-10 dage bagud med beskrivelser. Jeg forestiller mig, at en algoritme kan gå ind og pege på dem, som haster, fordi den har fundet noget unormalt. Så AI’en kan hjælpe os med at prioritere, hvilke skanninger der skal beskrives først«.

Slut med strålefare og biopsier

Radiologernes maskinpark med de velkendte teknologier røntgen, CT, ultralyd og MR er ved at blive optimeret og kombineret på kryds og tværs, så billederne bliver endnu mere detaljerede, og undersøgelser og behandlinger kan ske stadig hurtigere og mere skånsomt.

Eksempelvis fremstilles der i dag specialiserede skannere udelukkende til knogle eller hjerneskanning, og multifunktionelle ultralydskannere i lommeformat, som kan tages med overalt og bruges til hele kroppen. Og nuklearmedicinernes PET-skanner er smeltet sammen med CT og giver på én gang anatomiske billeder og information om cellernes stofskifte.

Og stråledosis ved røntgenoptagelser bliver mindre. Næsten lige siden Wilhelm Conrad Röntgen lod sin kone Bertha Röntgen lægge hånd til verdens første røntgenbillede tre dage før jul i 1895, har radiologerne arbejdet på – og haft succes med – at nedbringe strålingsfaren. Nu er målet helt at eliminere den.

»Ved en CT-helkropsskanning får en ud af ca. 500 en dødelig cancer på baggrund af skanningen alene. Men der arbejdes på at nedbringe dosis, uden at det går ud over billedkvaliteten. Jeg tror, at vi kommer helt i bund med dosis, så vi ikke længere skal tænke på cancerrisiko«.

Generelt bliver skanningsbillederne på tværs af de forskellige maskiner stadig mere detaljerede, og Ole Graumann forudser derfor et farvel til biopsier.

»Biopsierne er væk om 5-10 år – vi vil se, at tumorer får et specielt signal fra skanningen, så de for eksempel lyser op i en bestemt farve, og vi også kan se, hvilken type kræft der er tale om. Det er vildt vigtigt, for biopsierne fylder enormt meget i min hverdag og kan jo også være farlige med blødninger osv. Biopsierne er også en tidsrøver i behandlingsforløbet, fordi der kan gå to uger fra vi får biopsihenvisningen til vi har svaret«.

MR-skannerne udgør i dag et tidsmæssigt problem, men også det er der råd for.

»Du kan ligge i tyve minutter til en hel time i en MR-skanner i dag, og det er jo helt uacceptabelt. Det hænger sammen med, at man tager flere forskellige sekvenser, men i fremtiden tager man én type – såkaldt fingerprint MRI. Det er man i gang med eksperimentelt. Og fra den ene skanning, som måske tager et kvarters tid, kan man trække en masse forskellige data ud«.

MRF, hvor F står for fingerprint, er en MR-skanning, som ikke genererer billeder, men data om de forskellige vævstyper, fordi de har deres egen signatur, som kan afkodes, og derved er det muligt at afsløre ikke bare sygt væv, men også, om det er kræft, cyster eller blodpropper – og hvor galt, det står til.

Blandt de nye teknologier er også wearables, ure, chips på huden eller kontaktlinser med sensorer, som patienterne går med. Og de vil i kombination med mere præcise diagnostiske metoder bane vejen for mere personlig medicin.

»Vi ser nu, at diverse firmaer køber patent på kontaktlinser med måleenheder til at måle blodsukker og andre værdier. Selv går jeg med et smartwatch, og det er jo kun begyndelsen. Jeg tror, vi vil gå med sensorer, som er så fint målende i de væsker, vi har tilgængelige – øjenvæsker eller sved, at vi kan måle os til sygdomssymptomer på et meget tidligere tidspunkt og kan designe en skanning derefter«.

Det fjerde punkt, minimalt invasiv behandling guidet af billediagnostik er, hvad Ole Graumann selv arbejder med. Han fryser blandt andet tumorer væk i nyrer ved at indføre lange nåle gennem huden og ind i tumoren.

»Ved hjælp af ultralyd + CT bliver jeg guidet. Jeg står ved CT-skanneren og har foden på en pedal – så når nålen kommer ind i kroppen, trykker jeg på pedalen og kan se med millimeters nøjagtighed hver eneste step gennem kroppen. Hvis der f.eks. er en kræftknude på 4 centimeter, placerer jeg fire nåle og fryser. I dag er patienten vågen, mens jeg gør det. Sådan var det ikke i 2017, da jeg startede. Jeg tager nålene ud, og patienten rejser sig og lægger sig i sengen. En time efter går patienten hjem og er helbredt. Det vil vi se meget mere af i fremtiden«.

Ole Graumann fryser primært tumorer i nyrerne, men er på vej med et projekt, hvor han også skal fryse metastaser og knogletumorer.

»Der er et hav af forskellige forskningsprojekter inden for frysebehandling. Blandt andet et projekt, hvor man inde i CT-skanneren kan måle temperaturen i tumoren. Så kan tumoren få en farve, som skifter, og jeg kan se, mens jeg behandler, hvornår jeg har nået de minus 40 grader, der skal til at slå kræftcellerne ihjel. Om fem år er det fuldt integreret i min CT-skanner«.

Den samlede prognose for radiologien lyder altså ifølge Ole Graumann på, at den fortsætter sin eksplosive udvikling frem mod mere skånsomme og effektive undersøgelser og flere minimalt invasive behandlinger.

Faktaboks

Fakta