Skip to main content

Nutiden: 24 timer i døgnet rækker ikke

Radiologer er udfordret af speciallægemangel og et stigende antal undersøgelser. Et forslag om at indføre screening for lungekræft blandt rygere letter ikke arbejdspresset.
Illustration: Creative ZOO
Illustration: Creative ZOO
22. feb. 2021
5 min.

Hun tøver ikke. Charlotte Riis Trampedach, ledende overlæge fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og formand for Dansk Radiologisk Selskab, har svaret parat, da hun bliver spurgt om, hvad den største udfordring for radiologerne er lige her og nu.

»Den største udfordring er, at vi har svært ved at følge med på grund af et stigende antal undersøgelser og manglen på radiologer«.

Ud over flere undersøgelser skal radiologerne også håndtere en voksende kompleksitet med flere sekvenser og snit. Antallet af interventioner er også steget, og åbningstiderne til CT og MR-skanning er udvidet til aften og weekender.

For hvert år lander omkring ti procent flere henvisninger på radiologernes skærme. Og det arbejdspres modsvares ikke af et tilsvarende antal nye radiologer.

»Der er mangel på speciallæger, men ikke på interesse. Vi har 20-25 ansøgere til hver introduktionsstilling. Men Sundhedsstyrelsens prognose siger, at der går 30 år, før vi er på omdrejningshøjde«.

Mangler kapacitet til screening af rygere

Radiologerne er netop nu ekstra udfordret af et forslag om at indføre screening for lungekræft blandt rygere.

»Vi drukner, hvis vi får et stort screeningsprogram oven i alt det andet – og ikke får uddannet flere radiologer« siger Charlotte Riis Trampedach.

I et svar til Sundhedsstyrelsen har Dansk Radiologisk Selskab derfor skrevet, at der ikke er kapacitet til programmet lige nu.

Den største udfordring er, at vi har svært ved at følge med på grund af et stigende antal undersøgelser og manglen på radiologer.Charlotte Riis Trampedach

Hun er enig i, at det er en god idé at screene for lungekræft, men slår fast, at det ikke er en opgave, som kan løses af hverken kunstig intelligens eller andre faggrupper.

En vigtig pointe i den sammenhæng er ifølge Charlotte Riis Trampedach, at man ikke kan nøjes med at kigge efter lungekræft og dermed haste igennem skanningerne.

»Undersøgelser fra bl.a. Holland viser, at risikoen for, at vi finder andet end lungekræft hos rygere eller tidligere rygere, er ret stor. Så kun at kigge efter lungekræft synes vi ikke er forsvarligt. Det har vi svært ved at stå inde for rent fagligt«.

Dansk Radiologisk Selskab har anbefalet et selvstændigt screeningsprogram løsrevet fra den kliniske hverdag for at begrænse den negative effekt af det nye screeningsprogram for andre patientgrupper.

For få læger koster på kvaliteten

Som tilfældet er med lægemanglen inden for andre specialer, er manglen på radiologiske hoveder og hænder større i nogle regioner end i andre.

Region Sjælland for eksempel er særligt presset, og af en kortlægning fra regionen i foråret 2020 fremgår det, at 32 procent af speciallægestillingerne i radiologien er ubesatte. I Regionen er der otte speciallæger pr. 100.000 indbyggere mod 13 i Region Hovedstaden.

Samtidig er der set en stigning på 50 procent fra 2014 til 2018 i antal MR- og CT-procedurer, målt ud fra antal procedurekoder.

Og lægemanglen går ud over kvaliteten.

»Der forekommer til stadighed utilsigtede hændelser med oversete patologier«, fremgår det af kortlægningen.

Det er blandt andet den slags meldinger, som får det videnskabelige selskabs formand til at sætte antallet af radiologer øverst på listen over udfordringer.

AI skal hjælpe radiologerne i fremtiden

En anden udfordring er den teknologiske udvikling, som ganske vist gør specialet spændende at arbejde med, men også stiller store krav til radiologerne om hele tiden at omstille sig og lære nyt.

Charlotte Riis Trampedachs egen historie inden for specialet illustrerer, hvor hurtigt udviklingen er gået bare inden for de seneste år. Hun er 41 år, og alligevel har hun fået hele digitaliseringen med.

»Indtil for nylig stod det stadig i stillingsopslag, at afdelingen er fuldt digitaliseret, selvom det jo er noget, man tager for givet i dag. Men da jeg startede som reservelægevikar på Odense Universitetshospital, printede vi billeder og hængte dem op – det var i 2005. Og når vi lavede røntgenundersøgelse af tyktarmen med dobbeltkontrast, så skulle man helst ende med et antal billeder, der var deleligt med fire, for så kunne man have fire billeder på en film. Røntgenoptagelser af spiserøret optog vi på vhs-bånd, som så var med på konferencen. Nu er alt digitalt, og vi står i Region Hovedstaden og Region Sjælland over for at sende de digitale systemer RIS/PACS i udbud, så vi får et nyt system.« RIS/PACS er radiologernes kommunikations- og billedarkiveringssystem.

Charlotte Trampedach har subspeciale i neuroradiologi, men ser ikke så mange skanninger af hjerner for tiden. Som ledende overlæge og formand for radiologerne er hendes tid for en stor del optaget af ledelsesopgaver og møder, og så er hun optaget af at løfte specialet ind i fremtiden ved hjælp af AI.

Hun er blandt andet involveret i et nyt testcenter for kunstig intelligens i radiologi, RAIT, som er etableret i samarbejde mellem Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på den ene side og Herlev og Gentofte Hospital på den anden. Centeret skal skabe grobund for at omsætte forskning i kunstig intelligens til klinisk praksis. For AI kan være en hjælp til at lette arbejdspresset på radiologerne.

»Der er nogle, der mener, at AI vil overflødiggøre radiologer, men det tror jeg ikke. Jeg mener, at AI bliver en hjælp, og det har vi i den grad brug for«.

LÆS OGSÅ

Fortiden: speciale i eksplosiv udvikling

Fremtiden: AI bliver radiologens »bedste ven«