Coronavirus spreder sig lige nu blandt hjemløse i samfundet.
I foråret var tallene for coronasmittede hjemløse ellers lave. Men nu er smitten kommet ud i mange samfundslag.
Også blandt psykiater i Region Hovedstadens Gadeplansteam Julie Nordgaard Frederiksens patienter, som er psykisk syge hjemløse, breder smitten sig. Og det er et problem, mener hun, for det kan være svært at få bremset smitten blandt dem.
Mange psykisk syge hjemløse har nemlig så massive problemer på alle fronter, at corona er deres mindste problem, siger hun.
»Det er ikke, fordi de ikke ved, at corona fylder i samfundet. Men de har meget større problemer. Det største issue for alle os andre er en mindre ting for dem«, siger Julie Nordgaard Frederiksen, som har base på Gammel Kongevej sammen med Gadeplansteamet.
Og det kommer også til udtryk i vaccinediskussionen. Det er en meget lille ting i et hav af problemer.
»Vi har identificeret de af vores patienter, som er vigtige at få vaccineret, så hurtigt det kan lade sig gøre. Vi spørger dem, om de er interesserede i at blive skrevet op, så de kan blive prioriteret, og der er mange, der gerne vil. Men cirka halvdelen har sagt nej. De kan ikke overskue det, og i forhold til alle deres andre problemer er det her ikke det værste. Enkelte er paranoide i forhold til vaccinen, men det er for det meste, at de ikke kan overskue det. Sygdom fylder rigeligt i forvejen«.
En artikel i Berlingske beskriver, at flere herberger har været udsat for smitteudbrud, heriblandt Sundholm, hvor Gadeplansteamet opererer, og hvor 34 ud af 200 testede var positive.
Det er bekymrende, fordi nogle af Julie Nordgaard Frederiksens patienter har svært ved at gå ind i den situation, der er omkring covid-19.
»Det er svært for dem at være isoleret. Nogle er så psykotiske, at de ikke kan finde ud af det. En række har også et betydeligt stofmisbrug, og flere har derfor brug for at bryde isolationen. Det kan de ikke bare lade være med. De får svære abstinenser«, siger hun.
Helt konkret er Julie Nordgaard Frederiksens arbejde påvirket af, at hun og det øvrige gadeplansteam ikke kan komme ind flere steder på herbergerne, fordi de hverken må smitte eller blive smittet.
Gadeplansteamet går med mundbind på, og mange steder er der så små rum tilgængelige, at det ikke har været muligt at overholde sikkerhedsforanstaltninger i forhold til deres eget helbred.
»Det betyder, at 60% af Gadeplansteamet har været eller er syge med corona. Vi er ti personer, og vi er i hvert fald seks, som er blevet smittet ude på herbergerne«.
Vacciner til udsatte
Stigende smitte blandt hjemløse og udsatte fik tirsdag Region Hovedstaden sammen med Udsatterådet i Region Hovedstaden og kommunerne til at fremlægge en plan for vaccination af de mest socialt udsatte, når vaccinerne lander igen.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Region Hovedstaden.
Planen indeholder, at social udsatte kan møde op i Øksnehallen på Vesterbro i København og få et stik, uden at have en tid. Og borgere i f.eks. botilbud tilbydes udkørende vaccination efter en model svarende til den, der er tilbudt plejecentrene, lyder det fra Region Hovedstaden.
»Det er mennesker, der kæmper med fysiske og psykiske sygdomme, og ikke nødvendigvis har et hjem, hvor de kan blive og passe på sig selv, så de ikke bliver smittet, eller hvor de kan komme sig, hvis de bliver syge. Det er også mennesker, som vi ikke altid er så gode til at nå i sundhedsvæsenet, og det bliver jo tydeligt i den her situation, at der ikke er lighed i sundhed. Gadens folk når vi ikke via e-Boks – der skal noget andet til«, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.
Og netop planen med udkørende tilbud er noget, som Julie Nordgaard Frederiksen har efterspurgt.
»De skal tilbydes vaccination hurtigst muligt. Vi skal tilbyde dem det, der skal til for at øge sandsynligheden for, at de siger ja. Man skal have en vaccinationsbus, der kan køre rundt, så patienterne ikke skal ind på et hospital for at få et stik«.
Hun mener, at halvdelen er for stor en andel, der tvivler. Det ville gøre det nemmere, hvis stikket ikke var for besværligt at få.
Føler du, at du har styr på dine patienter?
»Ja, så godt som situationen tillader det. Men det største problem er, at når de får corona og bliver syge, kommer de i isolation på nødherberg, og der kan vi ikke have kontakt. På herbergerne bliver personalet også smittet, så der mangler kontinuitet, der er mange vikarer på arbejde. Alle gør deres absolut bedste i en rigtig svær situation, men hverken vi eller andre har samme overblik, som vi plejer, og dem, der er stille syge, går mere under radaren, end de plejer«.
Dermed er det de syge, som er mest kaotiske, højrøstede eller har udtalt påfaldende adfærd, som Gadeplansteamet kommer i kontakt med, fordi deres sygdom er så tydelig.
Oprydningsarbejde
Gadeplansteamet passer patienterne, som de hele tiden har gjort.
En stor del af Gadeplansteamets arbejde er at opsøge og finde de psykisk syge hjemløse, og Julie Nordgaard Frederiksen ved stadig nogenlunde, hvor de befinder sig.
»Men de er sværere at opsøge og opspore. Dem, vi har i behandling, fortsætter vi med, men vi får ikke lige så mange nye ind, for vi kan ikke opspore på samme måde på grund af coronasituationen. Der bliver et oprydningsarbejde, når corona falder til ro«.
Julie Nordgaard Frederiksen er først og fremmest bekymret for patienternes egen fysiske tilstand og dernæst også for, hvordan de bidrager til at sprede coronavirus rundt i samfundet.
»Der er så meget corona herude på herbergerne, at de ikke kan undgå at blive smittet. De har ikke en chance for at isolere sig. Mange af dem har det dårligt både fysisk og psykisk og er måske ikke helt så opmærksomme på deres egen krop. Hvis de bliver syge af corona, opdager de det måske ikke, og så smitter de andre i samfundet, når de bevæger sig rundt«.
Julie Nordgaard Frederiksen peger på, at biblioteker, hvor hjemløse typisk går ind for at få varmen i løbet af dagen, er lukkede pga. corona, og det tvinger de hjemløse til at opholde sig f.eks. i offentlige transportmidler for at få lidt varme, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til potentiel smittespredning, siger hun.
De psykisk syge hjemløse bliver desuden endnu mere stigmatiseret af corona, fordi de nu bliver set som smittespredere, siger Julie Nordgaard Frederiksen.
Hvad er det for en lægelig opgave, du står overfor med psykisk syge hjemløse under en pandemi?
»Det er en fortvivlende situation, fordi jeg står med nogle mennesker, som har meget begrænsede muligheder for at beskytte både sig selv og omverdenen. Det er noget, der fylder for os alle. Vi ved, hvor bekymret man også bliver – det ved vi især her i teamet, fordi vi har været syge. Man bliver så bekymret for, hvem man har smittet, og det gør de hjemløse psykisk syge også. Så ud over at det er frygteligt synd, at de bliver syge, så er det også synd for dem, at de kommer i en situation, hvor de faktisk ikke har en chance for at undgå at smitte andre. De bliver efterladt chanceløse i det her spil«.
Problemer med tests i Odense
I Odense er det også Karsten Modins oplevelse, at socialt udsatte har svært ved at forholde sig til coronarestriktioner, test og vacciner.
Han er ledende overlæge på Behandlingscentret Odense, hvor 3400 borgere får hjælp til misbrugsbehandling.
Flere af dem er stofafhængige, har psykiatriske diagnoser og nogle er også hjemløse.
De har før haft problemer med at få borgerne testet, fordi det kan være svært bare at møde op i et testcenter og stå i kø for at få en test.
»Den gruppe, vi servicerer, er ikke dem, der råber højest. De er ikke en del af den store stærke middelklasse, der er bange for corona og har overskud til at blive testet. De skal stadig have deres rusmidler, og det kommer før COVID-19-bekymringerne og før deres øvrige sundhed«, siger Karsten Modin.
Han peger på, at det den seneste tid er blevet nemmere at blive testet for coronavirus, men ikke for hans borgere.
»Det er stadig bundet op på, at man skal møde op et sted på et bestemt tidspunkt. Og du skal også helst have Nem-ID og adgang til sundhed.dk for at få svar på din test. Det er der mange af vores borgere, der ikke har. De skal møde op på et bestemt tidspunkt, overholde restriktioner og isolationskrav. De vil helst ikke testes«.
»De er måske påvirket af rusmidler, er angste for at møde op, eller også er det for besværligt. Det er stadig besværligt, selvom der er flere testcentre. De giver op, hvis de ser en lang kø. Der skal små ting til at stresse dem«.
Hvilke konsekvenser har det, hvis de dropper testen?
»Det betyder, at vi mister muligheden for at monitorere udbredelsen af COVID-19 blandt de socialt udsatte«.
Der har ikke været mange smitteudbrud i behandlingscentret, men der har været positive blandt patienterne. Det har været nogle, som har været i stand til at reagere på deres egne symptomer og overholde isolationen, siger Karsten Modin. Tallet kan være højere for dem, der ikke reagerer.
Hvad kunne være en løsning?
»Vi forsøger at kommunikere med kommunen. Jeg har forsøgt at få prioriteret borgerne til vaccination. Det er vi ikke lykkedes med. Og hvis der skal arbejdes med noget, skal vaccinerne ud, og det kunne være os, der varetog det. Det kunne også være herberger eller andre steder, det er bare vigtigt, at vaccinen kommer ud«.
Hvorfor skal det hele indrettes efter, at der er nogle mennesker, der ikke kan finde ud af at læse en mail og bestille en tid?
»Det er, fordi vi har lighed i sundhed. Og vi har lige adgang til sundhed. Det betyder, at der skal være lige adgang, hvad enten du kan læse og skrive, om du er god eller dårlig til dansk, om du er god eller dårlig til at organisere dit liv, og om du kan forstå digital information. Vi har valgt at have et sundhedsvæsen, som bygger på lighed og solidaritet. Men man må acceptere, at patienter i rusmiddelbehandling har en kronisk sygdom, og det gør blandt andet, at de ikke er i stand til at forstå betydningen af at holde styr på sin e-boks«.
Coronapandemien har vist, at der er nogle sprækker i den danske lighed i sundhed, siger Karsten Modin.
Ugeskrift for Læger arbejder på at få en kommentar fra Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark for at høre, om de samme tiltag som Region Hovedstaden på vej for at få vaccineret udsatte borgere.
Region Nordjylland skriver i en mail til Ugeskrift for Læger:
“Det er en gruppe, der endnu ikke er taget hul på (nationalt), men som står for tur som en af de grupper, der skal vaccineres når der igen er vacciner til rådighed. Så det er i støbeskeen, men der er endnu ingen initiativer iværksat.”
Læs også:
De udsatte kæmper mod alt under krisen – bare ikke corona
Psykiater på gaden leder efter hjemløse: "De allersygeste udskrives efter få dage"
ET DØGN MED psykiater på gaden: »En af dem, vi kalder mad travellers …«
