Generationsskifte: »Det har givet os alle mere luft i hverdagen«

Anne Grethe Schioldan nød at være uddannelseslæge hos Lægerne i Hjallerup. Hun svingede godt med kollegerne, der var fin overensstemmelse mellem deres værdier som læger, og så kunne hun rigtig godt lide at være læge for patienter, der rent faktisk er syge, når de går til læge.

Men der var allerede tre kompagnoner – og ikke plads til flere – hos Lægerne i Hjallerup. Og da den ældste, Annette Gisselmann, på det tidspunkt endnu ikke var fyldt 60 år, regnede Anne Grethe Schioldan ikke med, at der blev plads til hende lige med det første. Derfor var hun så småt begyndt at kigge sig om efter en anden ledig kapacitet.

»Jeg var ret sikker på, at jeg gerne ville købe mig ind i en praksis. Men jeg var også meget bevidst om, hvor vigtige mine samarbejdspartnere i praksis ville være, så derfor havde jeg bestemt mig for, at jeg ville se mig rigtig godt for«, siger Anne Grethe Schioldan.

Normalt er der større interesse blandt yngre læger for at arbejde i praksis i store universitetsbyer som Aalborg end i mindre byer som Hjallerup med knap 5.000 indbyggere. Men Anne Grethe Schioldan var tiltrukket af lægelivet i det lille samfund.

»Jeg vidste, at jeg hellere ville være læge i et mindre samfund end inde i Aalborg. Jeg har også været uddannelseslæge i Aalborg, og i en stor kommune er der bare ikke det samme nære samarbejde mellem os og hjemmepleje og plejehjem, som jeg har oplevet her i Hjallerup. Det er virkelig en stor fordel for en praktiserende læge«, siger hun.

Annette Gisselmann, der nu er blevet 61 år, gik ikke umiddelbart og tænkte på pensionering fra Lægerne i Hjallerup, men så kom hun ved et tilfælde til at tale med en kollega i Aalborg, der netop havde lavet en generationsskifteaftale med sin tidligere uddannelseslæge. Og den samtale fik Annette Gisselmann på andre tanker.

»Det var så tilfældigt. Jeg vidste faktisk slet ikke, at det var en mulighed i vores overenskomst, men da jeg først fik læst om det og sat mig lidt ind i det, så tænkte jeg, at en generationsskifteaftale måske kunne være en god mulighed for både Anne Grethe og mig«, fortæller Annette Gisselmann, der uddyber:

»Jeg kunne godt lide tanken om, at jeg kunne trappe ned i nogle år, samtidig med at Anne Grethe kunne komme stille og roligt i gang uden at være nødt til at overtage det hele fra begyndelsen. Det var en rar tanke, at jeg kunne få lov til at arbejde sammen med min efterfølger i en periode, og at overdragelsen kunne ske stille og roligt. Også af hensyn til patienterne«.

Fire i stedet for tre

Men inden Annette Gisselmann kunne gå videre med planerne, skulle de to øvrige kompagnoner i lægehuset, som er 10-15 år yngre end Annette Gisselmann, også nikke ja til et generationsskifte, som ville betyde, at de ville få Anne Grethe Schioldan som fremtidig kompagnon i stedet for Annette Gisselmann.

Det var ikke kun vigtigt på langt sigt. For i de fire år, generationsskifteaftalen løber, skal kompagnonerne være indstillet på at dele indtægter og udgifter mellem fire læger i stedet for tre, som de havde været vant til.

Det var de med på. Et godt kompagniskab vejede tungest.

»Vi syntes alle sammen, at det var rart at få en ind, som vi kender, og som vi tror på, at vi kan få et godt samarbejde med«, siger Annette Gisselmann.

»Vi havde jo haft Anne Grethe som uddannelseslæge i huset. Vi kendte hende godt, og vi følte os ret sikre på, at der kunne komme et rigtig godt kompagniskab ud af det. Det er jo så vigtigt, for der er så mange kompagniskaber, der bliver skilt nu om dage«.

Tid til andre ting

Anne Grethe Schioldan havde ikke mange betænkeligheder, da hun blev præsenteret for idéen om at indgå i et generationsskifte i Hjallerup.

Aftalen blev indgået efter overenskomstens § 23.1, hvor samarbejdsudvalget skal godkende generationsskiftet. Aftalen gælder fra 1. januar 2022 – en måned efter Anne Grethe Schioldan var blevet speciallæge i almen medicin – og løber over fire år.

I aftaleperioden arbejder alle fire læger hos Lægerne i Hjallerup på nedsat tid og har firdagesuge. For Anne Grethe Schioldan har generationsskifteaftalen betydet, at hun har fået en roligere start på livet som praksisejer. Og at hun har fået tid til nogle af de andre ting, hun interesserer sig for.

»Aftalen har gjort det muligt for mig at lave noget andet end at sidde i praksis. Jeg har fået tid til at være praksiskonsulent i Kvalitetsenheden for Almen Praksis [Nord-KAP] inden for kræftområdet. Og jeg har fået mulighed for at deltage i lederudviklingskurset »På vej i praksis« for nyuddannede speciallæger. Det er svært at finde tid til, hvis man er fuldtid i praksis«, siger Anne Grethe Schioldan.

Hun synes også, at hun kan mærke, at hun har fået mere overskud til familien derhjemme. I hvert fald når hun sammenligner med de kolleger, der er startet op som fuldtidsejere i praksis.

Fordelen ved jeres aftale er vel, at I kan arbejde sideløbende, uden at der skal være en ekstra kapacitet til dig?

»Ja, præcis. Og det har givet os alle mere luft i hverdagen. Alle læger arbejder fire dage om ugen, vi har alle fået mere tid, og vi har fået kortere ventetid. Nu øger vi vores patientoptag en lille smule, men det er selvfølgelig altid en balancegang, for arbejdsbyrden skal jo heller ikke være for stor, når Annette engang stopper, og vi går fra fire læger til tre igen«, siger Anne Grethe Schioldan.

Fordelingen af ansvarsområder som f.eks. personaleledelse mellem kompagnonerne er også blevet ændret til en mindre sårbar model.

»Tidligere sad de med hver deres ansvarsområde inden for ledelse. Nu har vi delt ansvarsområderne, så vi er to på dem – en første- og andenmand. I det første år var jeg ikke førstemand på nogen af dem, men det er jeg blevet nu. Så på den måde bliver det også en glidende overgang, og samtidig er vores ledelsesstruktur blevet mere fleksibel og robust, hvis en af os er nødt til at være væk fra klinikken i længere tid på grund af f.eks. sygdom«.

Anne Grethe Schioldan siger, at hun bestemt vil anbefale generationsskifte til andre læger. Men det kræver, at præmisserne er på plads, understreger hun. Og at alle ejerlæger i lægehuset er interesseret i det.

»Der sker noget med indtjeningen, og det skal man have handlet af forinden, så alle kan se sig selv i det – også dem, der ikke er en direkte del af generationsskifteaftalen. I vores tilfælde har mere luft i programmet og en mindre presset hverdag opvejet det midlertidige indtægtstab. Så jeg tror bestemt ikke, at mine kompagnoner er utilfredse«, siger Anne Grethe Schioldan.

Værdien af gode kolleger

For en person med Annette Gisselmanns fødselsdato lyder folkepensionsalderen på 67 år. Når generationsskifteaftalen udløber i 2026, er hun lige knap 65 år.

Er det ikke en lidt ung alder at stoppe?

»Synes du det? Nogle læger – både yngre og ældre – bliver jo stressede og udbrændte. Sådan har jeg det nu ikke. For mig har det mere handlet om at få generationsskiftet til at falde på plads, så jeg ikke senere skal arbejde for at finde en ny kompagnon, som måske – måske ikke – passer ind i kompagniskabet. Det har givet mig en utrolig frihed og ro i maven«, siger Annette Gisselmann.

Hun tilføjer:

»Og så er det en stor lettelse, at jeg tror på det kompagniskab, som tager over efter mig. Når jeg ser tilbage på mit lægeliv, så har det vigtigste været, at det fungerer godt i kompagniskabet. At man har nogle gode kolleger. Og det har jeg haft«.

I overgangsperioden vil Anne Grethe Schioldan få tilført nye patienter, og samtidig vil nogle af Annette Gisselmanns hidtidige patienter lige så stille blive sluset over til den yngre arvtager i lægehuset.

»Anne Grethe har selvfølgelig ikke samme antal faste patienter fra starten, som vi andre har, og man kunne jo godt have frygtet, at hun ville have en lavere omsætning, men sådan er det ikke gået. Det ligger faktisk fint«, siger Annette Gisselmann.

Som lægen, der er på vej ud af praksislivet, skal Annette Gisselmann også vænne sig til de nye tider. For det er jo nemmest, at patienterne bliver ved med at gå hos hende – hun kender dem bedst og kender deres historie.

»Jeg skal selvfølgelig være opmærksom på, at jeg ikke bliver ved med at sidde på mine gamle patienter. Jeg skal være villig til at give slip på dem. Det må jeg minde mig selv om fra tid til anden. Jeg har spurgt Anne Grethe, om hun synes, at jeg sidder for tungt på mine patienter. Det siger hun, at jeg ikke gør. Men det er noget, jeg skal huske mig selv på«, siger Annette Gisselmann.

Hvad har du selv fået mere tid til, nu hvor du ikke skal arbejde så meget?

»Først og fremmest skal jeg vænne mig til at have mere fritid, og så er jeg sikker på, at jeg ikke kommer til at kede mig i min pensionisttilværelse«.

Kun ni aftaler i 2022

Med OK 22 blev mulighederne for at indgå generationsskifteaftaler i almen praksis forbedret. Tidligere kunne man kun få lov til at indgå i et generationsskifte, hvis samarbejdsudvalget gav lov, men fra 1. januar 2022 blev det en rettighed, hvis den ældre læge er mindst 62,5 år – siden er aldersgrænsen hævet til 64 år.

Alderskravet er et kompromis. PLO ønskede, at aldersgrænsen skulle være 60 år, Regionernes Lønnings- og Takstnævns bud lød på 65 år.

Ifølge goodwillanalysen i almen praksis for 2022 blev der indgået 200 praksishandler. Heraf var kun ni generationsskifter. I 2020 var der 16 generationsskifteaftaler, og i 2021 var antallet 14, så udviklingen kan ikke siges at gå den rigtige vej.

Det er alt for få, lyder det fra Jørgen Skadborg, formand for PLO.

»Det er forbavsende få, for generationsskifte er en virkelig god måde for den seniore læge at komme ned i tid og fastholde sit arbejde i nogle år, mens den yngre speciallæge, der ofte har små børn, kan få en stilfærdig begyndelse med mulighed for deltid i de første år. Det er en af de nemmeste måder at starte i egen klinik på, fordi man kommer ind i en klinik, der fungerer, og gradvist kan lære patienterne og forpligtelserne som leder og ejer at kende, mens den seniore læge stadig er der. Det er en meget anbefalelsesværdig model, og man kan undre sig over, at den ikke bliver brugt mere«, siger Jørgen Skadborg.

Det kan være, at I skulle gøre mere opmærksom på muligheden?

»Ja, og det vil jeg også gerne benytte lejligheden til. Når den seniore læge er fyldt 64 år, er det op til lægerne selv, om de vil indgå en aftale om generationsskifte. Det er ikke noget, regionerne kan forhindre dem i. Men jeg tror også på, at modellen vil finde større anvendelse, hvis aldersgrænsen bliver sat ned fra 64 til 60 år«.

Netop praktiserende lægers alder ved pensionering er på det seneste blevet diskuteret i flere medier. PLO har på baggrund af data fra medlemsregisteret undersøgt, hvornår medlemmerne går på pension, og tal fra perioden januar 2022 til januar 2023 viser, at ejerlægers gennemsnitlige pensionsalder ligger på 66 år, mens gennemsnitsalderen for de læger, der har solgt deres ydernummer i samme periode, er 60,5 år. Dette har Ugeskrift for Læger behandlet i en selvstændig artikel på Ugeskriftet.dk: »66 år – og så går egen læge på pension«.