Giv agt – den urologiske tsunami kommer

En tsunami af patienter med sygdomme inden for det urologiske speciale er på vej blandt andet på grund af demografiske årsager og et øget antal tilfælde af livstilssygdomme. Dette medfører, at befolkningens forventninger til tidlig udredning og behandling af urologiske symptomer/gener er stigende og vil medføre et større behov for urologisk ekspertise.

Derfor har vi i redaktionen besluttet at lave dette spændende temanummer med en række reportager fra den kliniske hverdag samt 11 højaktuelle urologiske statusartikler.

Kendskabet til det urologiske speciale urologi i befolkningen er begrænset. Hvis man spørger på gaden, hvad en gynækolog er, kan stort set alle borgere svare, men spørger man, hvad en urolog er, får man ikke noget reelt svar. Det er derfor vigtigt at få sat fokus på urologien fra både politisk hold og Sundhedsstyrelsens side, så der skabes bedre rammer for det urologiske speciale med især ­rekruttering, uddannelse og produktion. Der er behov for at få en handleplan på området, idet urologien bør have et markant løft, således at sundhedsvæsenet specielt til den kommende ældre befolkning kan tilbyde ordentlig og tidssvarende udredning og behandling, men der er mange udfordringer, som det beskrives af Michael Borre på vegne af Dansk Urologisk Selskab [1].

Forfatterne fra alle urologiske afdelinger og nogle af de samarbejdende afdelinger i Danmark gennemgår urologiske problemstillinger af både malign og benign karakter, således at man får en grundig indføring i den aktuelle og nyeste viden på det pågældende område. Der er flere sygdomme inden for f.eks. andrologi og udredning af urinvejsbetændelse, som ikke dækkes i dette nummer, da der er publiceret flere urologiske statusartikler i de senere år.

Yazan Rawashdeh et al gennemgår forskellige børneurologiske tilstande fra medfødte misdannelser til de almindelige børneurologiske sygdomme, som speciallæger i almen medicin ser. Udviklingen inden for børneurologien har gennem de seneste årtier resulteret i en bedre forståelse og behandling af især de komplekse misdannelser, hvilket har medført bedre livskvalitet.

Bettina Nørby et al har skrevet om udredning og behandling af benign prostatahyperplasi (BPH). Forfatterne orienterer om den medicinske behandling af BPH samt de efter­hånden mange forskellige kirurgiske teknikker med de fordele og ulemper, der er ved disse. Hovedformålet ved alle behandlinger af BPH er en reduktion eller elimination af den infravesikale obstruktion.

Caroline Sollberger Juhl et al gennemgår urininkontinens, som ca. 500.000 danskere lider af med forringet livskvalitet til følge. Emnet gennemgås helt basalt med anbefalinger om udredning, henvisning til specialafdelingerne samt den minimal care, som man kan tilbyde patienten. Forfatterne viser, at en stor del af udredningen og behandlingen af urininkontinens kan foregå i almen praksis.

Susanne Sloth Osther et al gennemgår ­nyresten og udredning samt behandling af disse. Nyresten er en folkesygdom med en prævalens på godt 10% og kan have store samfundsøkonomiske konsekvenser, da ­tilstanden ses hos personer i den arbejds­dygtige alder. I artiklen gennemgås MIAF-­urolithiasis (metaboliske, infektiøse, anatomiske eller funktionelle anomalier), og hvordan de udredes og behandles.

Tilstande, der påvirker nyrefunktionen, blæretømningen eller seksualfunktionen beskrives af Mikkel Fode et al i artiklen om rekonstruktiv kirurgi. Den ureteropelvine stenose er den hyppigste tilstand og bør opereres, så man undgår nyrefunktionstab. Patienter med recidiverende urethrastrikturer > 2 cm anbefales en åben urethraplastik. Karina Sif Søndergaard Mosholt et al beskriver nyretransplantationer set fra et kirurgisk perspektiv. Den første danske nyretransplantation blev foretaget i 1964, og siden er der sket en rivende udvikling blandt andet ved oprettelse af Scandiatransplant, nye kirurgiske teknikker og bedre behandling af terminal nyreinsufficiens. Data viser, at graftoverlevelsen er bedret betydeligt gennem årene. Thomas Maigaard & Mia Børsmose Trip ­behandler de akutte traumer, hvor man ser involvering af urinvejene hos ca. 10% af alle traumer, som vurderes på et sygehus. Hoved­vægten i artiklen beskriver, hvordan man skal forholde sig ved nyre- og bækkentraumer, hvoraf det sidste kan medføre en læsion af urethra.

De urologiske kræftformer gennemgås, fraset peniscancer. Nessn Azawi et al giver en opdateret gennemgang vedrørende nyrekræft mht. udredning, kirurgisk og onkologisk behandling. Hovedparten af de kirurgiske indgreb foregår i dag med nefonbesparende teknik. Et- og femårsoverlevelsen (hhv. 89% og 67%) er på internationalt ­niveau, hvilket blandt andet skyldes multi­disciplinære team-konferencer, bedre kirurgisk teknik og ny onkologisk behandling af patienter med metastastisk sygdom. Ulla ­Joensen et al gennemgår blærekræft, som er en alvorlig sygdom, der medfører store omkostninger i alle stadier. Mange patienter med ikkeinvasiv blærekræft kan tilbydes en effektiv diagnostik og lokalbehandling, som er mindre belastende for både patienten og sundhedsvæsenet. Artiklen beskriver også nye, lovende behandlingstilbud til avanceret metastatisk blærekræft. Prostata er den hyppigst forekommende kræftform hos mænd og gennemgås af Michael Borre et al. Diagnosticeringen, udredningen og behandlingen af særligt metastaserende prostatakræft udvikler sig hastigt, idet nye kombinationsbehandlinger har medført en markant stigning i overlevelsen. MR-skanning har nu vist sig at være et lovende element i diagnostikken, som muligvis reducerer overdiagnostik. MR-skanning kan foretages med målrettede transperineale biopsier, hvilket medfører færre tilfælde af komplikationer, specielt infektioner. Forfattergruppen anbefaler fortsat ikke screening med prostataspecifikt antigen. Josephine Rosenvilde et al har lavet en opdatering af viden om testikelkræft, som er den hyppigst forekommende solide tumortype hos yngre mænd. Testikelkræft inddeles klinisk i seminom og nonseminom. Overlevelsen er steget markant i de seneste 25 år med en samlet overlevelse på over 95%. ­Gamechangerne i dette skyldes bl.a. udvikling af de onkogene biomarkører alfa-føtoprotein og humant choriongonadotropin samt indførelse af trestofs-kemobehandling. Halvdelen af patienterne kan nøjes med lokalbehandling i form af en orkiektomi, mens den anden halvdel foruden orkiektomien ofte har behov for kemo- eller stråleterapi for metastatisk sygdom. De senfølger, som man kan se efter behandling for testikelkræft, beskrives også i artiklen. 

Urologi er et kirurgisk speciale og har store berøringsflader og overlap med andre specialer. Der er et bredt spektrum af patienter, som indbefatter begge køn i alle aldersgrupper fra de prænatale til de geriatriske patienter. Med dette temanummer håber redaktionen, at læserne af Ugeskrift for Læger klædes bedre på til at kunne tilbyde patienter, især den kommende større andel af ældre, med urologiske sygdomme ordentlig og tidssvarende udredning og behandling.

God læselyst!