Skæv penis kan – måske – rettes ud med stamceller

»Den var øm i starten og gul, grøn og blå. Men det gik over«.

Jesper på 44 taler om sin penis. Han er til kontrol på Urologisk Afdeling på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital, hos afdelingslæge, urolog og ph.d.-studerende Majken Højrup Wiborg.

I dag er det en måned siden, han lagde underkrop til en ny eksperimentel behandling for Peyronies sygdom, som manifesterer sig som en skævhed i penis under erektion. En tilstand, som kan være smertefuld og stærkt generende.

»Jeg havde jo smerter ved ejakulation – det var ret ubehageligt, og det er blevet bedre. Jeg synes også, at det knæk er mindre tydeligt og føles mindre. Nu har jeg langt færre gener. Noget er sikkert psykologisk, bare fordi at jeg har gjort noget. Men der er også fysiske forbedringer«, siger han til lægen.

Jesper er en ud af 22 mænd med Peyronies sygdom, som deltager i et pilotforsøg, der skal vise, om stamceller fra deres eget mavefedt, injiceret i penis, kan hjælpe med de problemer, som sygdommen medfører for deres seksualliv.

I forsøget foregår høst af stamceller og ­injicering i penis på Odense Universitets­hospital samme dag, og patienten bliver sendt hjem efter indgrebet.

Først lægges patienten i narkose. En plastikkirurg lægger et snit på hver side af maven og suger 250 ml fedt ud. Mens patienten er bedøvet, lægges en lokalbedøvelse i penis.

Patienten får et mavebælte på, som skal forhindre hulrum, hvor fedtet er fjernet. Der kan nemlig opstå infektion.

Stamcellerne opkoncentreres og tilbage er 3-5 ml, hvoraf 2,5 ml injiceres. Det resterende anvendes til at se på antal og kvalitet af cellerne. Hver milliliter indeholder mellem 10 og 85 mio. celler. Tre timer efter fedt­sugningen kan urologen injicere patientens egne stamceller i penis, mens patienten er vågen.

»Jeg stikker seks, otte, ti gange med en kanyle for at lave kanaler i arvævet og sprøjter stamcellerne derind, så der er ikke noget at sige til, at penis hæver og bliver gul, grøn og blå«, siger Majken Højrup Wiborg.

Målet er en reduktion i skævheden på 17 grader eller mere.

En overset patientgruppe

Der er et stort behov for nye behandlings­tilbud til den her patientgruppe, for det er en overset gruppe, mener Majken Højrup Wiborg, som ud over sin urologuddannelse også har en master i sexologi. Forsøget gennemfører hun som led i sin ph.d.

Et sted mellem fem og ti mænd ud af hundrede får sygdommen. Jesper er som ­44-årig en af de yngre patienter, for de fleste er mellem 50 og 60 år. Og den skæve penis tærer alvorligt på selvtilliden og livskvaliteten, fortæller lægen.

»De er midt i livet og seksuelt aktive, så det griber alvorligt ind i deres liv. Op til 50% af dem får let til moderat depression. Det er derfor, jeg synes, det her område er så vigtigt«. 

Mange ved ikke engang, at sygdommen eksisterer. Jesper kendte den heller ikke, og der gik et halvt år, før han gik til lægen med sit problem.

»Det er svært at finde informationer om det her. Og det er mærkeligt, når der er så mange, som har det«, siger han.

Majken Højrup Wiborg har mødt en del af patienterne i urologisk ambulatorium.

»Nogle af dem tror, de har kræft, fordi de kan mærke et hårdt område på penis. Så de kommer til os i et kræftpakkeforløb«, fortæller hun.

»De bliver så mødt med en forventning om, at de må være glade, når de får at vide, at de ikke har kræft. Og det er de selvfølgelig også, men de har jo stadig et problem, og så får de at vide, at der ikke er noget at gøre ved det nu. De kan komme igen, når det er mere stabilt, for man har ikke et tilbud til dem i den akutte fase«.

»Det er en svær pille at sluge. Mændene forstår det ikke – de føler sig invalideret, og tit er de bange for, om deres parforhold er i fare. De er i chok og afsøger alle muligheder for behandling«.

Så ud over behandlingsmuligheder mangler der også oplysninger til den her patientgruppe, mener hun. 

»De skulle have mere at vide om, hvad er der af behandlinger, hvor de skal henvende sig og hvornår«, siger Majken Højrup Wiborg.

En overset patientgruppe

Der er et stort behov for nye behandlings­tilbud til den her patientgruppe, for det er en overset gruppe, mener Majken Højrup Wiborg, som ud over sin urologuddannelse også har en master i sexologi. Forsøget gennemfører hun som led i sin ph.d.

Et sted mellem fem og ti mænd ud af hundrede får sygdommen. Jesper er som ­44-årig en af de yngre patienter, for de fleste er mellem 50 og 60 år. Og den skæve penis tærer alvorligt på selvtilliden og livskvaliteten, fortæller lægen.

»De er midt i livet og seksuelt aktive, så det griber alvorligt ind i deres liv. Op til 50% af dem får let til moderat depression. Det er derfor, jeg synes, det her område er så vigtigt«. 

Mange ved ikke engang, at sygdommen eksisterer. Jesper kendte den heller ikke, og der gik et halvt år, før han gik til lægen med sit problem.

»Det er svært at finde informationer om det her. Og det er mærkeligt, når der er så mange, som har det«, siger han.

Majken Højrup Wiborg har mødt en del af patienterne i urologisk ambulatorium.

»Nogle af dem tror, de har kræft, fordi de kan mærke et hårdt område på penis. Så de kommer til os i et kræftpakkeforløb«, fortæller hun.

»De bliver så mødt med en forventning om, at de må være glade, når de får at vide, at de ikke har kræft. Og det er de selvfølgelig også, men de har jo stadig et problem, og så får de at vide, at der ikke er noget at gøre ved det nu. De kan komme igen, når det er mere stabilt, for man har ikke et tilbud til dem i den akutte fase«.

»Det er en svær pille at sluge. Mændene forstår det ikke – de føler sig invalideret, og tit er de bange for, om deres parforhold er i fare. De er i chok og afsøger alle muligheder for behandling«.

Så ud over behandlingsmuligheder mangler der også oplysninger til den her patientgruppe, mener hun. 

»De skulle have mere at vide om, hvad er der af behandlinger, hvor de skal henvende sig og hvornår«, siger Majken Højrup Wiborg.

Nej tak til operation

Peyroines sygdom er en bindevævssygdom, som opstår ved inflammation, men årsagen er ukendt. Den er opkaldt efter kirurgen, der som den første beskrev sygdommen i 1743, François Gigot de la Peyronie, som i øvrigt også var livlæge for kong Louis den XV.

Sygdommen er ufarlig som sådan, men stærkt generende. I den akutte fase klumper kollagen sig sammen i hinden omkring svulmelegemerne. Det bliver til en ophobning af arvæv i de elastiske fibre og danner et ufleksibelt område, kaldet et plaque, ofte oven på penis, så penis bøjer opad, men det kan komme hele vejen rundt i omkredsen.

Under erektion vil den fleksible del af hinden udvide sig som normalt, mens området med arvævet er ufleksibelt og derfor vil trække i modsat retning, så penis kan blive skæv. Hvor skarp en vinkel penis ender med at afvige, viser sig først, når sygdommen er i sin kroniske fase efter seks til 18 måneder.

Forløbet er meget individuelt. Krumningen kan være ubetydelig eller så voldsom, at penis bøjer hele vejen ind mod maven. Hvor smertefuldt og generende for seksuallivet, tilstanden er, varierer også.

Tilbuddet i dag er en operation, men kun hvis skævheden er på mere end 30 grader, og manden har problemer med at gennemføre samleje. Så ikke alle får tilbuddet.

Blandt dem, som får tilbud om operation, takker mange imidlertid også nej, for det kirurgiske indgreb indebærer en reduktion af penis på et par centimeter, og der er risiko for, at rejsningsproblemer følger med i købet.

Indtil 2019 var der også et medicinsk tilbud: En injektion med et lægemiddel i det hårde område på penis kunne til dels opløse plaquet. Det kunne reducere skævheden med op til 17 grader, men medicinalfirmaet, der forhandlede produktet, trak det fra det europæiske marked i 2019 – det kunne ikke svare sig.

I dag findes som alternativ til operation også chokbølgebehandling, som foregår på Svendborg Sygehus som det eneste sted i offentligt regi. Chokbølgerne aktiverer reparationsceller i vævet og anvendes især til at lette smerter, men kan også begrænse krumningen og reducere gener ved samleje.

»Internationale undersøgelser viser, at nogle har gavn af det, andre slet ikke, så vi ser meget svingende resultater med chok­bølger. Vi ved ikke, om det er, fordi der anvendes forskelligt apparatur, eller der måske findes flere undertyper af sygdommen«, ­siger Majken Højrup Wiborg.

Endelig findes strækbehandling, hvor ­patienten selv ved hjælp af et særligt apparat strækker ud i penis med et kontinuerligt træk og dermed bearbejder det hårde område. Det kræver dog stor tålmodighed, da behandlingen skal foregå over flere timer hver dag i tre til seks måneder. I snit kan ­behandlingen reducere krumningen med 20-40 grader.

»Hvis manden har en svær krumning, kan det være en god idé at lave de her stræk før operation for at tage det værste. For jo mere krum, desto flere sting skal man sætte, og desto kortere bliver penis«.

Ingen af metoderne her kurerer imidlertid mændene fuldstændigt, og det er meget forskelligt og uforudsigeligt, hvem der får glæde af de forskellige behandlinger, og hvem der ikke gør.

»Reelt er der ikke noget godt alternativ, hvis man ikke vil opereres«, siger Majken Højrup Wiborg.   

Det var derfor, hun gik i gang med det her projekt, da hun læste om dyreforsøg, hvor stamcellebehandlingen var testet på rotter.

Rotterne får ikke naturligt sygdommen og får ikke en skæv penis som mennesker, men der er udviklet en dyremodel, hvor rotterne får plaquet. Og her havde internationale ­forskere altså haft succes med stamcelle­behandling til at opløse det ufleksible væv.

Bløde spørgsmål

I konsultationen har Jesper nu fortalt om, hvordan det er gået siden operationen.

Han har mest følt sig generet af kløe på grund af mavebæltet.

»Må jeg undersøge dig lidt?«, spørger Majken Højrup Wiborg. 

Jesper tager sko og bukser af og lægger sig på briksen.

Ved siden af står ultralydapparatet.

Lægen tager handsker på og mærker på penis.

»Jeg mærker på plaquet– gør det ondt?«.

»Kun hvis du trykker«.

Hun smører gel på penis og kører en ­ultralydsonde hen over den.

Ultralydmaskinen bipper. Sorte, grå og hvide plamager dukker op på skærmen.

»Jeg prøver at se, om plaquet er ved at ændre udseende. Her ser jeg et tværsnit af penis. Man kan se en hvid kant rundt om svulmelegemerne. Det er en hinde – det er, som om den er fortykket. Det er her, sygdommen opstår«, forklarer urologen.

Majken Højrup Wiborg spørger, hvordan det går med øvelserne.

For med behandlingen følger to hjemmeøvelser: En, hvor manden skal trække ud i penis, mens den er slap, og holde trækket i 30 sekunder, og en, hvor han i erigeret tilstand skal forsøge at rette bøjningen ud med små vip.

»Jeg har glemt det et par dage, men ellers er det gået fint – den sværeste er den, hvor man skal vippe med det erigerede lem«, svarer Jesper.

»Er det svært, fordi det gør ondt, eller fordi det er svært at få fat i plaquet?«.

»Mere at få det gjort«.

Majken Hørup Wiborg spørger også til sexlivet, og om Jespers kone har støttet ham. Det har hun.

Lægen anvender et bestemt spørgeskema i samtalen med patienten. Spørgeskemaet er oversat fra amerikansk til dansk og herefter tilpasset danske forhold. Og det indgår som en del af ph.d.-projektet.

»Jeg håber, spørgeskemaet kan bruges af andre læger på urologiske afdelinger og af praktiserende læger til at screene patienterne«, siger hun.

»Vi læger har en tendens til at fokusere meget på det fysiske, men mændene har lige så meget problemer med det psykiske her – hvordan de skal præstere seksuelt, om de kan blive i deres parforhold, og hele identiteten som mand er i spil. Og der kan skemaet hjælpe til at lægerne også får spurgt til de mere ,bløde’ værdier«.

Behandlinger skal kombineres

Hvis stamcellebehandlingen viser sig at være effektiv og også viser sin værdi i et randomiseret studie og opnår godkendelse, kommer den ikke til at stå alene. Den vil indgå i en vifte af behandlingstilbud, som kan mixes på forskellig vis alt efter patientens behov.

»Jeg tror, vi ender med at kombinere flere forskellige behandlinger, fordi der ikke er en behandling, som kan hjælpe alle patienter«.

Og så vil Majken Højrup Wiborg gerne se nærmere på, hvad der kan gøres i den akutte fase.

»Flere studier siger, hvis vi skal gøre noget, så skal det være i den akutte periode. Der, hvor sygdommen er mest aktiv, kan man nemmest enten stoppe den i tide eller føre den tilbage. For eksempel kan en tabletbehandling kombineret med stræk være en mulighed, som kan betyde, at patienten slipper for operationen«.

Selv om Jesper allerede i dag kommer med positive tilbagemeldinger, konkluderer Majken Højrup Wiborg naturligvis ikke noget, før forsøget er afsluttet.

Patienterne skal ud over den første kontrol til to virtuelle kontroller henholdsvis tre og seks måneder efter indgrebet og et år ­efter til en afsluttende kontrol.

Her skal resultatet måles. Både ved første og afsluttende kontrol måles krumningen under en kunstig fremkaldt erektion – medicinsk induceret.

Det er effektmålet for projektet, men ikke nødvendigvis det afgørende for mændene.

»Det vigtigste er jo i bund og grund, at krumningen bliver mindre, og man kan være seksuelt aktiv i det omfang, man gerne vil, og uden at det gør ondt«, siger Majken Højrup Wiborg.

Hun har allerede fået en del medieomtale af sit projekt, og det har givet genlyd internationalt.

»Jeg får mange henvendelser fra mænd, som gerne vil med i forsøget. De er frustrerede. Mænd fra England, USA, Australien og Mellemøsten har kontaktet mig, men jeg må desværre sige nej til dem, fordi det kræver et dansk cpr-nummer at være med. Men det vidner om, at problemet er stort og internationalt«, siger hun.

Patienten »Jesper« har ønsket at være anonym, men redaktionen er bekendt med hans identitet.