Vi burde have en offentlig børne- og ungdomspsykiatri, hvor alle læger ville have lyst til at arbejde. Men der er selvfølgelig nogle, der er bedre tilpas i f.eks. en privatpraksis, hvor man har større indflydelse på arbejdsforholdene, kan yde en god behandling og har en oplevelse af, at det, man foretager sig, giver mening og ikke lige så godt kan varetages af andre faggrupper. Ligesom man i det offentlige skal håndtere den frustration, der er hos forældrene, fordi de har ventet så længe, og deres børn har det rigtig skidt.