Også i Herning har de mærket til de sidste tyve års tvivl omkring vaginale sædefødsler, og derfor var de ikke i tvivl om, at det gav mening at implementere en ny metode.
»Der har været mange kvinder med et barn i sædepræsentation, som end ikke har fået tilbudt en vaginal fødsel, selv om de egentlig både havde forudsætningerne for det og gerne ville føde vaginalt. Men den nye metode giver et supplement til de klassiske håndgreb«, fortæller Jane Boris, der er specialeansvarlige overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Regionshospitalet Herning.
Hun beskriver metoden som mere smidig og fysiologisk, hvor fødslen ofte udvikler sig helt naturligt og i syv ud af ti tilfælde ikke kræver indgreb fra fødselshjælperen. Det står i stor kontrast til, at læge eller jordemoder stort set altid skal hjælpe til, hvis den fødende kvinde ligger på ryggen til en sædefødsel.
»De klassiske håndgreb kan opleves som ret voldsomme, når man skal hjælpe arme og hoved ned igennem bækkenet, og i de få studier, der foreligger, tyder det på, at det sjældnere vil ende i kejsersnit, når den fødende er oprejst, end hvis hun ligger på ryggen«, siger Jane Boris.
For de fødende er der også stor tilfredsstillelse ved, at det ikke mere eller mindre rutinemæssigt bliver til et kejsersnit, selvom babyen ligger i sædestilling.
»Det betyder noget, at vi har lyttet og er kommet dem i møde i deres ønske om at føde vaginalt. De er ofte glade og stolte over, at de fik lov til at prøve, også selv om fødslen ender med et kejsersnit. Det er en gevinst, og har også været tungtvejende i vores beslutning om at indføre den nye metode«, siger Jane Boris.
»Desuden betyder det noget i forhold til en eventuel næste fødsel, at man har været i fødsel, og livmodermunden har været nogle centimeter åben. Vi italesætter, at det ikke er spildt arbejde, selvom det kan føles sådan i øjeblikket«, indskyder klinisk jordemodersupervisor Charlotte Sander Andersen.
Vi skal ikke gennemtrumfe, at så mange som muligt føder børn i underkropsstilling. Det skal være et tilbud til dem, hvor det skønnes sikkert, og hvor kvinden også ønsker den vaginale fødsel. Det er virkelig vigtigt, at vi ikke bliver overentusiastiske, så vi kommer til at få nogle igennem, som fra starten ikke skulle have været tilbudt en vaginal fødsel Jane Boris, specialeansvarlige overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Regionshospitalet Herning
»Halvdelen af vores fødsler med børn i underkropsstilling ender i et kejsersnit, fordi vi siger stop. Vi vil have et frisk barn, en frisk mor og en frisk livmoder, der ikke har mistet ressourcer igennem et langt forløb. Så hvis det tager for lang tid i hele fødselsforløbet op til, at barnet skal fødes frem, konverterer vi til et kejsersnit«, siger Jane Boris,
Hun er én af tre fødselslæger på afdelingen, der har været på seminar i Aabenraa, og en del af det lille team omkring oprejste sædefødsler. I alt har der været ti afsted på både seminar og et opfølgende kursus, men tiden brugt på at implementere den nye metode er ikke spildt, selvom de vaginale sædefødsler ikke lykkes halvdelen af gangene.
»Hvis det skal være trygt og sikkert, skal man bruge tid på det. Udvikling er ikke gratis, men med denne metode har vi et meget bedre tilbud til kvinderne. Før fik vi ofte informeret lidt vagt om muligheden for vaginal fødsel, hvorimod vi taler med mere ro og tryghed i stemmen i dag«, forklarer Jane Boris.
Den oplevelse bliver bakket op af Charlotte Sander Andersen:
»Den store forskel er, at vi reelt kan tilbyde et valg. Førhen vidste de fødende godt, at det stort set altid endte i kejsersnit, når barnet lå med numsen nedad. Det var det, de havde hørt fra veninder og søstre og læst på nettet, så mange bliver glade for at høre, det er en mulighed at føde vaginalt, selvom de ved, at det alligevel kan risikere at blive et kejsersnit«.
Selvom de endnu kun har været i gang med oprejste sædefødsler i et år i Herning, har de valgt, at det er den metode, de anbefaler til kvinder med et barn i sædestilling, hvis de ellers har forudsætningerne til vaginal fødsel i forhold til de regionale retningslinjer.
»Vores anbefaling er, at de er oprejst til allersidst, når barnet skal fødes, fordi det har vist sig, at fødslen sker hurtigere og mere naturligt på den måde. Vi oplever flere, der vælger en vaginal fødsel, sandsynligvis fordi vores attitude er anderledes«, siger Jane Boris.
Afdelingen er netop ved at lægge sidste hånd på en informationspjece til de fødende for at sikre, at alle modtager ensrettede informationer allerede fra første besøg ved jordemoderen. Det er dog med en vis påpasselighed.
»Vi skal ikke gennemtrumfe, at så mange som muligt føder børn i underkropsstilling. Det skal være et tilbud til dem, hvor det skønnes sikkert, og hvor kvinden også ønsker den vaginale fødsel. Det er virkelig vigtigt, at vi ikke bliver overentusiastiske, så vi kommer til at få nogle igennem, som fra starten ikke skulle have været tilbudt en vaginal fødsel«, siger Jane Boris, imens Charlotte Sander Andersen nikker.
Teamet omkring fødslen bruger håndgreb og følger tidsintervaller i et flowchart til at sikre, at læge eller jordemoder griber ind med den rigtige teknik på det rigtige tidspunkt. Det beskriver arbejdsgangen og giver en anden ro omkring sædefødslerne. Men når man i mange år har arbejdet med, at håndgreb var en fast del af en underkropsfødsel, kan det være en udfordring.
»Vi bruger flowchartet meget aktivt, så vi ved præcis, hvad vi skal gøre, og hvilke tegn vi skal holde øje med. Det hjælper os til at se, hvornår vi skal gribe ind, og hvornår vi skal lade være. Men hvis man er med inde til en fødsel, kan man se, at vores hænder har lyst til at gøre alt muligt, fordi vi har været vant til at skulle hjælpe mere til. Det er vores udfordring, at vi skal huske at holde hænderne på ryggen, når det går, som det skal«, siger Charlotte Sander Andersen.
I Herning har de meget bevidst valgt at holde den nye metode på få hænder.
»Vi er et lille team, der tager os af fødsler med denne metode, og det har vi valgt for at sikre, at vi ikke mister føling med håndgrebene«, siger Jane Boris.
Hver gang der er en underkropsfødsel, samles teamet på en fødestue og gennemgår håndgreb på dukke og fantom, og lægger en plan for, hvem der gør hvad, når fødslen går i gang. Hvis fødslen med tilladelse fra den fødende er blevet optaget på video, samles teamet igen bagefter for at se filmen igennem og diskutere, hvad de kunne have gjort anderledes.
»Og når vi er i vagt sammen, er vi stadig så entusiastiske, at vi ofte sætter os ned og øver håndgrebene sammen. De skal øves så ofte, at de til sidst sidder på rygraden«, fortsætter Jane Boris.
Selvom det fortsat kun er en lille del af personalet, der rent faktisk forløser med metoden, så prioriterer de, at den bliver udbredt til resten af afdelingen. Det betyder, at de underviser læger og jordemødre i teknikken på de ni årlige teamtræninger.
»Så får vi vist alle, hvordan vi gør, og spreder entusiasmen og kendskabet til metoden, så det ikke bliver fjernt hokuspokus, der ikke vedkommer dem«, forklarer Jane Boris.
»Det er også her, vi har chancen for at formidle, hvordan vi helt praktisk griber underkropsfødslerne an. Den primære jordemoder koncentrerer sig fortsat om kvinden og guider hende i løbet af den sidste del af fødslen og informerer om, hvad der sker, imens lægen og jordemodersupervisoren er klar i den anden ende til at tage imod barnet«, fortsætter Charlotte Sander Andersen.
Det handler om, at dem, der tager imod barnet, er så trænede i håndgrebene som muligt, og det har været vigtigt at forklare arbejdsfordelingen.
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle jordemødre har lyst til at tage imod ved en underkropsfødsel, og hvis man ikke kender tankerne bag, så kan det godt være frustrerende, at man ikke får lov«, forklarer Charlotte Sander Andersen.
Selvom det lille team står i front ved sædefødslerne, så er det højt prioriteret, at andre læger, der er i vagt, kommer med ind og oplever metoden og bliver mere fortrolige med processen.
»Det er jo ikke sådan, at Jane, når hun bliver tilkaldt, skubber den læge, der ellers er i vagt, uden for døren«, fastslår Charlotte Sander Andersen med et grin.
Læs mere:
Pionér tog oprejste sædefødsler med hjem til Danmark
»Vi får lige så gode børn ud af det med den traditionelle måde«
