HIPEC-behandling til mave-tarm-kræftpatienter ophører som standardbehandling

Denne artikel er efter publicering præciseret, så det fremgår, at HIPEC-behandlingen fremover skal ske i protokolleret regi. Red.

Sundhedsstyrelsen har revideret den højt specialiserede funktion inden for kræftbehandling, som AUH hidtil har haft landsfunktion for, og som er den behandling, der har haft en hovedrolle i kræftsagen på AUH. Det drejer sig om cytoreduktiv kirurgi (CRS) ved mave-tarm-kræft med HIPEC, hvor bughulen efter kirurgi skylles med kemo.

Det fremgår af et notat fra Sundhedsstyrelsen. Ændringen sker på baggrund af en drøftelse med Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning.

Nu skal de to ikke længere ses i sammenhæng. Det er cytoreduktiv kirurgi, der er det bærende element i den højt specialiserede funktion, lyder det fra styrelsen. HIPEC-behandlingen til mave-tarm-kræftpatienter skal ikke længere være standardbehandlingen ved CRS for denne patientgruppe, men skal fremover foretages i protokolleret regi.

Årsagen til ændringen er, at der ifølge Sundhedsstyrelsens vurdering mangler viden om anvendelsen af HIPEC, at evidensen er mangelfuld, og at der ikke er faglig konsensus.

»Vedrørende anvendelse af HIPEC som supplement til CRS noterer Sundhedsstyrelsen, at der ved brug af dette til patienter med spredning til bughulen fra kræft i tyktarm, endetarm, blindtarm og tyndtarm […], som udgør hovedparten af patienterne, der tilbydes CRS, så mangler der fortsat viden og faglig konsensus, ift. om dette skal være standardtilbud, hvorfor HIPEC til denne patientgruppe fremadrettet kun bør foregå i protokolleret regi«, skriver styrelsen til regionerne.

Styrelsen henviser til den seneste opdatering fra DCCG, [1] som er fra maj i år, hvor en konklusion er, at »på baggrund af manglende evidens for den additive effekt af HIPEC i forbindelse med CRS ved CRC« vil arbejdsgruppen bag opdateringen genbesøge retningslinjen i 2024. Der står videre, at det er arbejdsgruppens forventning, at HIPEC herefter kun anvendes protokolleret til behandling af peritoneale metastaser fra kolorektal cancer.

Der er allerede et arbejde i gang med at etablere en protokol med henblik på at randomisere mellem CRS med og uden HIPEC for at undersøge effekten og morbiditeten ved MMC-baseret HIPEC i tillæg til CRS.

Styrelsen understreger, at fra 2024 betyder det, at standardbehandlingen således alene vil være CRS og ikke HIPEC ved peritoneale metastaser fra CRC.

To matrikler

Sundhedsstyrelsen forventer, at CRS med HIPEC i protokolleret regi vil kunne udføres uændret på samlet set ca. 80 patienter om året. I den nuværende bestemmelse i specialeplanen er vurderingen 25-30 patienter om året.

Selvom HIPEC altså forventes at ville udgå som standardbehandling fra 2024, og CRS alene bliver standardbehandling, så forventer Sundhedsstyrelsen ikke, at patientvolumen vil falde. Men der er usikkerhed i vurderingen af, hvad patientgrundlaget bliver.

I forbindelse med kræftsagen fra AUH har bl.a. ledelsen på AUH udtrykt ønske om, at funktionen CRS med HIPEC udvides til at varetages på to matrikler og ikke alene på AUH.

Det ønske bliver nu opfyldt.

I brevet til regionerne skriver Sundhedsstyrelsen:

»SST vurderer, at der for nærværende ikke er den fornødne kapacitet til at håndtere specialefunktionen, og at der er behov for at tilvejebringe yderligere kapacitet, ved at der oprettes yderligere et center, der godkendes til varetagelse af HSF 27 [navnet på landsfunktionen]«.

Sundhedsstyrelsen forbereder en ekstraordinær ansøgningsrunde til den højt specialiserede funktion 27 i kirurgi, formentlig med åbning midt i august.