Jeg synes, at vi bør indføre aktiv dødshjælp, så vi bedre kan hjælpe mennesker til at dø, hvis de ønsker det, når de er i ulidelig pine, og deres tilstand er udsigtsløs. Men det skal foregå under solid, striks og præcis lovgivning, så det bliver håndterbart for læger, og læger skal naturligvis altid kunne sige nej til at medvirke.
Som lægestand og som samfund blander vi os i forvejen i alle mulige facetter af menneskelivet; vi afbryder svangerskab, vi tilbyder kunstig befrugtning, og vi forsøger at helbrede cancer og andre livstruende sygdomme. Så undrer det mig, at man ikke kan få lov til at få hjælp til at komme herfra, hvis man har det meget lidelsesfuldt og selv ønsker en afslutning på sit liv.
Både assisteret selvmord og eutanasi bør indføres som en lovlig mulighed, så hr. og fru Danmark ikke er nødt til at gøre sig kriminelle for at hjælpe deres pårørende. I dag foregår det tusmørkeagtigt og »under radaren«.
»Jeg synes, at der i den offentlige debat er en tendens til at fremstille tilhængere af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord som uvederhæftige og uetiske«Joachim Frederiksen, overlæge
Den palliative indsats bør højnes, for den har mangler i dag. Men for mig er der ikke det »clean cut« mellem palliation og dødshjælp, som mange ser. Vi blander os jo i forvejen i livets gang og afslutning; det foregår hver eneste dag på kræftafdelinger, intensivafsnit, i hjemmet og på plejehjem. Der skrues ned for maskinerne, der holder folk i live, patienterne gives medicin, så de ikke oplever dødsangst, smerter og kvælningsfornemmelser, der afstås fra indlæggelser og behandlinger, man ikke finder meningsfulde m.m. Det gøres vel vidende, at det er med til at fremskynde dødens indtræden. For at reducere lidelse.
Hvis aktiv dødshjælp bliver gjort lovlig, ønsker jeg, at der er en karenstid, så patienten får tænkt sig grundigt om, og at mindst to uafhængige speciallæger inden for relevante specialer skal vurdere patienten. Og det skal være forbeholdt terminalt syge. Min personlige grænse går ved mennesker med benigne lidelser f.eks. lammelser, nogle neuromuskulære lidelser, psykisk sygdom og anoreksi. Der vil altid være meget vanskelige gråzoneområder. Dette stiller store krav til lovgivningen.
Nogle taler om en glidebane og om, at vi vil fjerne menneskers ret til at være besværlige. Men det tror jeg ikke på. Jeg er liberal og er for det frie valg, og jeg tror simpelthen ikke på, at mennesker vil bede samfundet om at blive slået ihjel – blot fordi det er en mulighed. Langt de fleste mennesker kan selv styre deres liv, og de er gennemgående selvstændige og har en stor selvopholdelsesdrift.
»Jeg tror simpelthen ikke på, at mennesker vil bede samfundet om at blive slået ihjel – blot fordi det er en mulighed«Joachim Frederiksen, overlæge
Jeg synes, at der i den offentlige debat er en tendens til at fremstille tilhængere af aktiv dødshjælp og assisteret selvmord som uvederhæftige og uetiske. Det fremstilles, som om det er etisk urent og menneskefjendsk – at ville tillade aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord – og at man ikke kan leve op til lægeløftet. Jeg synes, at man lever op til lægeløftet, hvis man hjælper en svært forpint patient, som er uhelbredeligt og terminalt syg, og som ikke magter mere, til at dø. En udfrielse for et menneske, som ønsker fred. Alene det, at det bliver en mulighed for den terminalt syge, tror jeg vil give tryghed og ro.
Der vil være en psykisk pris at betale for den læge, der skal hjælpe folk med at dø. Det kan godt være, at man synes, at man lindrer, men jeg er sikker på, at det vil være hårdt for den enkelte læge. På trods af det synes jeg, at det skal være lovligt.
