HU-læge: Akutmedicin er ikke for alle

FAKTA: Mari Østergaard, HU-læge i akutmedicin, to et halvt år på Akutmodtagelsen og Medicinsk Afdeling i Viborg. Nu i 15-månedersforløb på Akutmodtagelsen i Aarhus. Tager de sidste halvandet år i Viborg. Færdiguddannet som speciallæge i akutmedicin den 1. september 2024.

Hvad tænker du om debatten om arbejdsforholdene på akutmodtagelser?

»Jeg har hørt om yngre læger, der går grædende hjem på grund af arbejdspresset i akutmodtagelserne. Det har måske også noget at gøre med, at akutmedicin ikke er for alle. Der er en tankegang og et tempo, som nogle ikke tiltrækkes af. Men mange steder tvinger man folk igennem akutmodtagelser i KBU-forløbet, og det tror jeg i virkeligheden er en del af problemet. Det virker afskrækkende«.

Hvad er din oplevelse af arbejdsmiljøet i akutmodtagelser?

»Jeg er lige begyndt i Aarhus, så min erfaring er foreløbig fra Viborg, hvor jeg også var i KBU og i intro. I Viborg har der tidligere været problemer med en dårlig stemning i specialet, men den er vendt. Yngre læger har fået noget at skulle have sagt, og afdelingen gør meget ud af, at vagtplanlægningen tilgodeser den enkeltes behov. Jeg var f.eks. i tvivl, om jeg kunne få en HU-uddannelse i akutmedicin til at hænge sammen med mit familieliv. Men så sagde den ledende overlæge, at det skulle ikke være et problem. Jeg skulle bare sende mine ønsker om de dage, hvor jeg har brug for at gå kl. 15, og så fik de vagtplanen til at gå op efter det. Tilsvarende har jeg haft en svær periode efter et dødsfald, og det blev tilgodeset, så jeg fik lov til ikke at have så fremtrædende funktioner i en periode«.

Hvordan går din uddannelse indtil videre?

»Vi har en struktur, hvor et team bestående af en speciallæge i akutmedicin, en mellemvagt, som er en introlæge med lidt erfaring eller en almenmediciner i HU, samt en forvagt, som er en KBU eller en ny introlæge, og så sygeplejersker og terapeuter. Hvert team har 10-15 stuer på en dag, og det fungerer godt. Forvagten kan stille alle slags spørgsmål til mellemvagten, som har mulighed for at løfte det op til speciallægen, som i øvrigt skal klikke vores akutnotater af for alle patienter. Før vi fik den struktur, kunne jeg godt føle, at alle patienter var mit ansvar. Nu kan jeg fokusere på min gruppe«.

Hvordan vurderer du kvaliteten af uddannelsen?

»Jeg er blandt de første, der tager uddannelsen. Tanken er, at man, når der er akutmedicinere nok, skal læres op på akutmodtagelsen. Men indtil videre skal vi hente en del viden andre steder. Det betyder, at nogle af delkompetencerne er delt mellem flere specialer og strækker sig over flere år, og så kan det være svært at holde overblikket. Generelt er kvaliteten høj. Vi kommer bredt omkring specialerne, f.eks. medicin, kirurgi, gyn-obs, pædiatri. Vi har kurser i flowmaster, ABCDE, ALS, akut kirurgi m.m. Vi har ultralydkursus og bliver certificeret i diverse skanninger. Der er lagt mange tanker, kræfter og ressourcer i vores HU. På sigt kan man forestille sig ændringer, men man skal starte et sted«.

Har du været i tvivl, om du skulle vælge akutspecialet?

»Jeg har været i tvivl, om jeg overhovedet skulle være læge, om jeg havde lyst til at være i et sygehusvæsen med næsten konstant overbelægning. Men ikke om det skulle være akutmedicin«.

Hvorfor blev du?

»Fordi jeg er glad, når jeg går på arbejde i en akutmodtagelse. Det er megasjovt at tage imod alle de her skæve sygdomsbilleder, der præsenterer sig, og så prøve at finde hoved og hale i det. Og så at man arbejder tværfagligt og har et rigtig godt samarbejde med sygeplejersker, sekretærer og terapeuter. Det løfter det hele, så man aldrig føler, man står alene med det«.

LÆS OGSÅ

Akutmedicinere til sygehusledelser: Giv akutafdelinger opbakning, så specialet kan udfolde sig

Regioner advarer mod »permanent foreløbighedsfornemmelse« på akutområdet