Regioner advarer mod »permanent foreløbighedsfornemmelse« på akutområdet

Akutmedicinernes specialeselskab, DASEM, beklager, at de 21 akutsygehuse i dag har så forskellige akutmodtagelser og ønsker højere tempo i udrulningen af specialet og større opbakning fra hospitalsdirektioner. Selskabets mål er, at de 21 akutsygehuses akutafdelinger bliver bemandet med speciallæger i akutmedicin. Så får alle akutte patienter den samme behandling, og de fremtidige akutmedicinere bliver oplært af akutmedicinere.

Men den køber sundhedsdirektør i Danske Regioner, Erik Jylling, ikke helt.

»Hvis det at bemande akutmodtagelser alene med akutmedicinere betyder, at resten af hospitalet, de øvrige specialer, aflægger sig et medansvar for de akutte patienter, så gør man alle en bjørnetjeneste. For så bliver akutmodtagelsen en øde ø på hospitalet, og der skal vi ikke hen«, siger han.

Han mener tværtimod, at akuthospitalerne skal leve op til deres navn.

»Man må integrere det øvrige hospital i det, der sker i akutmodtagelsen«, pointerer han.

»Vi risikerer, at de andre specialer på hospitalet kommer ind i en permanent foreløbighedsfornemmelse, hvis man siger, at akutmodtagelsen ikke kan blive perfekt, før vi kan bestykke den med speciallæger i akutmedicin. Men selv med den nye dimensioneringsplan, som øger antallet af uddannelsesstillinger i akutmedicin, kommer det til at vare længe. Så bliver det en venten på Godot«.

Godot kom som bekendt aldrig. Erik Jylling mener ikke, at målet skal være akutmodtagelser, hvor den lægelige bemanding udelukkende er akutmedicinere.

»Det ser jeg ingen mening i. Sundhedsstyrelsens akutrapport fra 2020 slår fast, at det ikke handler om, at en akutafdeling, men om at akuthospitalet, har det samlede ansvar for akutområdet. Og det frikender ikke de øvrige specialerne i at deltage i akutarbejdet. Men jeg er enig i, at store organisationer som akutmodtagelserne meget fint ledelsesmæssigt kan bygges op med akutmedicinere«.

Men der er en udvikling på vej, som ifølge Erik Jylling på sigt betyder, at de andre specialer bliver bredere. Han henviser til den revision af den lægelige videreuddannelse, som foregår for tiden. Den tager udgangspunkt i, hvad patienterne om 20 år har behov for.

Der vil utvivlsomt være langt flere multisyge og ældre patienter, og det skal alle specialer matche, siger Erik Jylling:

»Det betyder, at vi ønsker, at speciallæger generelt får langt bredere kompetencer end nu, hvor det er spidskompetencen, der definerer specialerne. Der skal lægges en dæmper på subspecialiseringen. Derfor vil akutmedicinerne og de øvrige specialer mødes et sted i virkeligheden, hvor lighedstegnet mellem lægeligt speciale og afdeling ikke længere gælder«.

I dag er der 21 forskellige akutmodtagelser, og mange af dem lever vel ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger?

»Vi er i gang med en proces, en udvikling hen mod at leve op til det, Sundhedsstyrelsen har skrevet. Lige nu må man bruge de folk, der er. Men der er enighed om målet, som jo hænger meget sammen med de nye hospitaler, som netop stiler mod det mål«.

På Yngre Lægers nylige repræsentantskabsmøde deltog Erik Jylling. Her drøftede man de pressede arbejdsforhold på landets akutmodtagelser og det faktum, at unge uddannelseslæger oplever at gå grædende hjem. Erik Jylling er blevet refereret for at sætte spørgsmålstegn ved, om specialet akutmedicin overhovedet skulle have været oprettet. Det blev taget ilde op og rejste en heftig debat.

Det er ude af kontekst, siger han:

»Mine ord handlede om forventningsafstemning forstået på den måde, at nogle kan tro, at specialet er noget med blå blink. Og de er gået galt i byen. Men hvis man tænker på akutmedicin som specialet med de brede kompetencer i forhold til den ældre akutte patient, er man gået helt rigtigt i byen. Og så er akutmedicin en del af løsningen og ikke en del af problemet«.

Med hensyn til arbejdspresset bliver regionernes løsning ikke flere ansættelser.

»Vi kan ikke blive ved med at ansætte for at imødegå den stigende aktivitet. Vi skal i stedet forbedre samarbejdet med kommunerne og løfte deres kompetencer på akutområdet, så vi kan forebygge indlæggelser og undgå genindlæggelser. Her kommer akutmedicinerne i fremtiden til at spille en stor rolle, fordi de skal deltage i at uddanne og løfte kompetencen i kommunerne og løse opgaver og tage ansvar for det, der foregår derude«, siger Erik Jylling.

LÆS OGSÅ

Akutmedicinere til sygehusledelser: Giv akutafdelinger opbakning, så specialet kan udfolde sig

HU-læge: Akutmedicin er ikke for alle