05.50: Alarmen ringer. Snoozer.
06.00: Alarmen ringer. Snoozer.
06.10: Alarmen ringer. Okay. Står op i det begyndende efterårsmørke.
06.33: Da jeg er færdig under bruseren, har min kæreste lavet kaffe og sat morgenmad frem. Han har møder hele eftermiddagen og aftenen, så vi udnytter morgenstunden sammen.
06.50: Lytter til lydbog i bilen på vej til arbejde. Morgendisen hænger tungt hen over Tranum Enge. Ser ingen rådyr i dag. Jeg er fremme efter 55 minutters kørsel.
08.00: Fælles medicinsk morgenkonference. Vagtplan og belægning gennemgås. Der er 63 medicinske senge på de fire medicinske afdelinger. Med 83 indlagte medicinske patienter må nogle ligge på gangene og enkelte i lånesenge på kirurgiske afdelinger.
08.30: Reumatologisk morgenkonference. God stemning. En kollega er kommet tilbage fra barsel og en anden fra ferie. Alle hilser på de fremmødte 6. semesterstuderende fra universitetet i Aalborg. De er på første klinikophold og er både spændte og lidt nervøse. Det er første gang, de skal have kittel på og se patienter, så det er stort.
Der holdes biokonference på et par patienter. Biologisk medicin er dyrt, så opstart og skift af behandlingen kan ikke besluttes af en enkelt læge, men skal på konference.
09.00: Dagens første patient er en ældre herre til forundersøgelse for mulig bindevævssygdom. Han har nykonstateret interstitiel lungesygdom, penier og anæmi. Med både artrit, Raynauds syndrom og positiv ANA [antinukleære antistoffer] begynder det at ligne en patient, der skal viderehenvises til Skejby. Jeg bestiller supplerende biokemi, a/c-ratio [albumin/kreatinin ratio] og henviser ham til ekko for organstatus. Han er ikke indlæggelseskrævende, men potentielt meget syg – primært på grund af lungerne.
10.00: Stuegang. Vi har en enkelt patient indlagt i reumaseng. Det er en ældre kvinde, der er indlagt med arteritis temporalis. I går fik hun foretaget vaskulær UL af en af mine kolleger, og det har overflødiggjort yderligere diagnostik, da fundene var utvetydige. Hun blev opstartet i methylprednisolon 500 mg.
Hun deltager i morgensang på sengeafdelingen, da jeg kommer, så jeg venter lidt på, at hun bliver færdig. Hun er en mild gammel dame, som er lettet og tilfreds. Medicinen har virket, hendes dobbeltsyn er væk, og hovedpinen er på retur.
Hun er også under cancerudredning, og jeg ringer til kirurgisk bagvagt, så vi kan koordinere det videre udredningsforløb. Hun er ikke bekymret. Hun siger, at hun tager det, som det kommer, og at hun jo har haft et godt liv. For nu er hun bare glad for, at hun kan se fjernsyn igen, og at hun ikke ser to af alt.
11.30: Jeg ser en ung kvinde med psoriasisartrit i en akuttid. Hun har ondt i sine håndled og er bekymret for opblussen. Jeg mærker på hendes hænder, og hendes hævelse og smerter er lokaliseret til hendes ekstensorsener og ikke selve håndleddet.
Jeg bruger UL-skanneren til at vise hende den lille mængde væske peritendinøst. Det viser sig, at hun er begyndt til styrketræning, og det er det, der har givet hende seneskedehindebetændelse. Det er godt at træne, men jeg opfordrer hende til at holde en lille pause og så starte roligere op.
12.00: Middagskonference. Vi drøfter et par patienter, og vores seniorlæge fortæller om et nyt forskningsprojekt, hvor man undersøger for urinsyregigt hos patienter med type 2-diabetes og fodsår.
12.23: Frokosten består af ostegratinerede falafler, tzatziki og græsk salat. Snakken går på kryds og tværs i frokoststuen. En yngre læge har for første gang selv mikroskoperet uratkrystaller, og det udløser traditionen tro kage til afdelingen. Kagerne er flot pyntede og ser ud som krystallerne i mikroskopet: små blå og gule nåleformede streger på lyserød baggrund.
13.00: En ældre kvinde med reumatoid artrit kommer til årskontrol. Hun har kunnet klare sig på methotrexat i mange år og er egentlig godt tilfreds med sin behandling. Hun er rørig og nærmest springer op på briksen. Men da jeg undersøger hende, har hun fem hævede led, og jeg punkterer hendes ene knæ og udtømmer 45 ml ledvæske. Vi taler om rationalet bag at intensivere behandlingen, selv om hun egentlig synes, at hun har det godt. Hun er frisk og passer børnebørn, går ture og er i strikkeklub. Hun siger, at hun ikke lader sig begrænse – men at det gør ondt.
14.00: Administrationstid. Jeg ringer til en patient med leddegigt, som jeg kender godt. Hans CRP er steget. Det betyder som regel, at han igen er holdt op med at tage sin medicin. Han insisterer dog på, at han har taget den som foreskrevet, men alligevel har gigtaktivitet. Jeg booker ham til en akuttid om to dage.
En CT viser desværre en mulig lungetumor hos en patient med polymyalgi. Jeg ringer til patienten og informerer om det mulige alvorlige fund. Hun har selv set svaret og tager det roligt.
Laver journalgennemgang på en multimorbid udredningspatient med over 200 kontakter i sundhedsjournalen. Mange detaljer fra tidligere kan gøre en forskel for forløbet.
15.30: Slut for i dag. Fristes af en genbrugsbutik på vejen hjem. Køber en hue og en skjorte. 20 kr.
16.48: Kører ind på gårdspladsen derhjemme. Det øsregner, og hundene får derfor kun en tur i præstegårdshaven.
18.14: Rugbrød til aftensmad. Vasketøj.
19.35: Tager hul på min opgave til SOL3-kurset. Jeg skriver om et projekt for patienter på Læsø, som min afdeling har startet op. Ambitionen er at lave videokonsultationer i samarbejde med regionsklinikken, hvor sygeplejerskerne skal læres op til at lave ledundersøgelser. Det tager patienter fra Læsø to timer at komme til Hjørring, så vi håber at kunne spare dem nogle af rejserne.
21.21: Min kæreste kommer hjem. Vi spiser en is og snakker om dagen. Han er præst og har bl.a. haft konfirmandundervisning i dag.
22.45: Godnat.
