Hvad er psykiatriske diagnoser egentlig – og hvad er de ikke?

Bogen er bygget op med en klar og pædagogisk struktur, som gør den velegnet som opslagsværk, og efter hvert afsnit er der forslag til, hvor man kan læse videre. Jeg vil dog egentlig anbefale, at man læser den i sin helhed. Det tager ikke ret lang tid, og bogens største styrke ligger i det samlede, rolige og nuancerede blik, der fastholdes hele vejen igennem. På få sider gives et solidt indblik i, hvad diagnoser er, hvordan de er opstået, og hvordan de bruges i klinisk praksis. Bogen når også omkring, hvilke styrker og begrænsninger der knytter sig til dem på en måde, der er befriende fri for polemik. Herunder hvorfor diagnosesystemet med nogle års mellemrum kræver revision.

Særligt værdifuldt er derfor også bogens tydelige skelnen mellem diagnose som fagligt klassifikationssystem og mennesket bag diagnosen. Diagnoser fremstilles hverken som frelsen eller som fjenden, men som et forsøg på at skabe systematik i et felt, der i sagens natur er komplekst og præget af betydelig variation.

Per Hove Thomsen præsenterer diagnoser, som det de skal være: redskaber. Hverken sandheder om menneskers væsen eller tomme etiketter, men arbejdsredskaber, der kan være hjælpsomme i nogle sammenhænge og utilstrækkelige i andre. Det gøres klart, at diagnoser sjældent kan stå alene, men må forstås i sammenhæng med livshistorie, relationer, belastninger og ressourcer. Dermed bidrager bogen til at afdramatisere en debat, der ofte bliver unødigt polariseret. Kort og godt om diagnoser er dermed ikke en bog, der fortæller læseren, hvad de skal mene om diagnosebegrebet. Men den giver mulighed for at kvalificere det grundlag, man har, til at mene noget. I en tid, hvor diagnoser fylder stadig mere i både samfundsdebatten og menneskers selvforståelse, er det i sig selv en væsentlig kvalitet.

Bogen kræver ingen særlige forudsætninger ud over interesse. Faktisk er den også et godt sted at starte, hvis man som læge eller medicinstuderende endnu ikke ved, om man har interesse for psykiatri. Den kan også læses af ikkefagfolk på grund af sproget, som er letforståeligt uden at tale ned til nogen. Hvis man efter endt læsning får lyst til at vide mere, peger bogen naturligt videre mod mere uddybende litteratur.