Hvad siger lægerne til den ny sundhedsreform?

Regitze Høy

HU-læge i almen medicin, Region Nordjylland

»Jeg er glad for at se, at der bliver prioriteret flere læger der, hvor folk er mest syge. Jeg er også meget spændt på at se, om det kan realiseres. Flere yngre læger efterspørger fleksibilitet, og det skal der nok kigges lidt nærmere på, hvis ovenstående skal lykkes.

I stedet for at slå regioner sammen ønsker jeg, at de bliver nedlagt. Landet er for skarpt opdelt og ,taler’ ikke sammen. I forlængelse af dette håber jeg også, at der bliver værnet om de mindre sygehuse. Afvikling er en ærgerlig tendens, som der fremadrettet skal gøres en indsats for at forhindre.

I fremtiden er der brug for flere læger, men der skal også være ressourcer til at oplære de studerende på sygehusene, så der kan sikres en god kvalitet i uddannelsen«.

John Sitarz

Cheflæge på Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

»Jeg hæfter mig ved, at den ny sundhedsreform sætter fokus på at styrke sundhedsvæsenet der, hvor behovet er størst. I min optik er det en helt rigtig prioritering. På vores akutafdeling ser vi dagligt, hvordan pressede ressourcer udfordrer patientforløbene, især i yderområder.

Jeg håber, at en målrettet indsats til fordel for de områder med det største pres kan være med til at sikre en mere retfærdig fordeling af sundhedstilbuddene og skabe bedre vilkår for patienter. Jeg ønsker for patienterne, at der hurtigt kommer tiltag, så der – ud over det fagligt udfordrende og interessante arbejde – også findes andre vigtige incitamenter for sundhedspersonale, der arbejder i yderområder«.

Amine Abdullah-Roskjær

Introlæge på Børne- og Ungeafdelingen, Esbjerg Sygehus

»Det ærgrer mig, at det er blevet en del af den ny sundhedsreform, at flere af ph.d.-forløbene skal målrettes det nære sundhedsvæsen og andre faggrupper end læger. Jeg læser det som en forringelse af lægers mulighed for at forske.

Klinisk forskning og høj faglig standard går hånd i hånd. Man kunne have aftalt at opjustere antallet af kliniske forskere på tværs af faggrupper uden at nedjustere lægers adgang til ph.d. Læger har ordinationsretten, og med ordinationsretten følger et stort ansvar og en særlig forpligtigelse til evidensbaseret behandling.

Vi har som læger ansvaret for, at den behandling, vi ordinerer, giver mest mulig værdi for vores patienter. Vi skal kunne stå på mål for vores behandlinger, og dette kræver viden understøttet af forskning«.

Jens Tveen Kjærgaard Bak

Uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers

»De fleste kan nok erklære sig enige i sundhedsreformens ønske om et sundhedsvæsen med bedre sammenhæng og større lighed. Jeg mener dog, at man med kun 250 mio. kr. årligt til forebyggelse har forpasset en enestående mulighed for en ambitiøs og gennemgribende reform af det forebyggende sundhedsarbejde, som efter min mening fylder alt for lidt i aftalen.

Især rygestopindsatsen har behov for et markant løft på nationalt plan i forhold til organisering, uddannelse og oplysning, hvor det vil vise sig, om folkesundhedsloven bliver et skridt i den rigtige retning. 
Jeg er bekymret for, om forebyggelsesarbejdet endnu en gang vil blive politisk nedprioriteret til fordel for lovbestemte patientrettigheder, som erfaringsmæssigt udnyttes bedst af de mest ressourcestærke patienter – stik mod intentionen«.

Marianne Hansen

Praktiserende læge, København S

»Jeg er reformist. Stakke af tekst, udfærdiget på baggrund af mange møder. Det lange og brede perspektiv. Den brede politiske deltagelse.

Reformer forvandler eksisterende strukturer til bedre strukturer og løser problemer, der er så oplagte, at løsninger er bydende nødvendige; 1.500 speciallæger i almen medicin fungerer lige nu i andre job end som klinikejere. De næste 1.500 vil blive fulgt tæt for at lande bag klinikejerens skrivebord.

Deep End-klinikken vil være eksemplet på håndtering af de komplekse patienter og på, hvordan samarbejde på tværs af almen praksis, hospitaler og speciallægepraksis kommer patienten til gode. Reformen giver den nødvendige opsang til den indre kliniker, der valgte sin gerning, for at samfundet fortsat generøst kan sikre lægebehandling til alle på tværs af skel i ressourcer, økonomi og geografi«.

Finn Rønholt

Centerlæge, Kildegården, midlertidige pladser, Gladsaxe Kommune

»Det er et skridt i den rigtige retning, at ansvaret for kommunernes midlertidige genoptræningspladser overdrages til regionerne og dermed underlægges sundhedsloven og nationale kvalitetsstandarder. Driften af disse har hidtil været alt for forskellig i landets kommuner.

Det er dog næppe ensbetydende med, at kassetænkningen mellem primær og sekundær sektor forsvinder. Snarere er der vel tale om en forskydning af ansvarsfladerne mellem de to sektorer. Dette afspejler sig bl.a. i tankerne om en afregningsordning mellem kommune og region for indlæggelseskrævende ældre, som venter på plejebolig.

Man kan også nære tvivl om, hvorvidt en regional forankring af de midlertidige pladser gør det nemmere end hidtil at få rekrutteret den nødvendige lægedækning her, som sundhedsreformen ellers lægger op til«.