Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»Jeg giver reformen 4 stjerner. Med et glimt i øjet kan jeg sige, at den selvfølgelig havde fået 5 stjerner, hvis Lægeforeningen havde skrevet aftalen, men spøg til side så peger reformen på lange stræk i den rigtige retning«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Jeg er først og fremmest meget glad for, at vi har fået en sundhedsreform, der viser, at de politiske ambitioner holdt hele vejen. Reformen bærer præg af, at politikerne vil prøve at løse de udfordringer i sundhedsvæsenet, de har set.
Alt andet lige er det godt, at der står en bred forligskreds bag den politiske aftale. Det vil kunne sikre den nødvendige arbejdsro til at føre reformen ud i livet. Jeg vælger at tro på, at politikerne forstår, at der er brug for både tid og kræfter til at føre de forandringer, sundhedsvæsenet står over for, ud i livet«, siger Camilla Rathcke.
»Men der er mange ting, der er afgørende for, om reformen lykkes. Et meget væsentligt og afgørende element er, at vi får løftet kapaciteten i det primære sundhedsvæsen, og at vi får det antal praktiserende læger, som der er behov for. Flere speciallæger er helt afgørende for, om omstillingen til et styrket primært sundhedsvæsen kan lade sig gøre, så befolkningen kommer til at opleve f.eks. bedre lægedækning, mindsket ulighed og flere sundhedsydelser lokalt.
Vi har en aldrende befolkning, der har brug for flere praktiserende læger, men som også har behov for specialiseret behandling, når de får deres demenssygdomme, eller de falder og brækker benet og skal have nye hofter. Der er behov for et bredt løft, for der er allerede i dag mangel på speciallæger inden for en række afgørende specialer«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Det kan godt give mig en lille smule sved på panden, når jeg tænker på hele det maskineri, der skal sættes i gang og køre for at få denne store omstilling af sundhedsvæsenet til at lykkes. Der er så mange elementer i reformen, der skal sættes i gang og implementeres – samtidig med at vi indfører en ny regionsstruktur og 17 sundhedsråd. Det kan godt bekymre mig, om det lykkes at få det hele til at spille konstruktivt sammen.
»Et meget væsentligt og afgørende element er, at vi får løftet kapaciteten i det primære sundhedsvæsen, og at vi får det antal praktiserende læger, som der er behov for«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Hvis jeg skal dykke ned i de konkrete tiltag i reformen, er jeg bekymret for, om politikerne står distancen hele vejen og holder fast ved, at der skal være flere speciallæger, herunder de 5.000 praktiserende læger.
Og jeg er også bekymret for en del af reformen, som jeg ikke er så begejstret for: det øgede optag på medicinstudiet og den ny bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg. I Lægeforeningen mener vi ikke, at disse elementer er nødvendige. Vi får masser af læger ud fra universiteterne i disse år, og der er behov for en analyse af, hvor mange læger og speciallæger – og hvilke specialer – vi har brug for i dette land«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Ja, det synes jeg. Det er tydeligt, at der har været en politisk forhandling mellem partier, der kan se sig i den samlede reform, men som samtidig har båret forskellige tiltag til forhandlingsbordet, som de mener, er vigtige. Det er f.eks. en styrkelse af speciallægepraksis, et løft af psykiatrien her og nu, en styrket palliation og initiativer til at styrke den nationale sundhedstjenesteforskning, der skal følge reformen. Partierne er gået til forhandlingsbordet med ambitioner om at sætte et aftryk, som understøtter reformens mål med nogle særkender. Det har været et plus«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg håber, at sundhedsreformen bliver husket som reformen, der skabte en bedre balance mellem det primære og det nære sundhedsvæsen og fik styrket det nære sundhedsvæsen til at varetage de mange sundhedsopgaver, som reelt godt kan varetages af praktiserende læger og praktiserende speciallæger.
Jeg vil håbe, at det står tilbage, at den første reform løftede kvaliteten i de specialiserede behandlinger, mens den anden tilgodeser alt det, som folk fejler mest – og som de kan få behandlet hos deres egen læge og i den øvrige primærsektor«.
Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
4 stjerner ud fra det potentiale, den har. Og potentialet er stort. Der er faktisk noget i det her, som hvis det lykkes, kan blive rigtig godt. Men der ligger en kæmpe implementeringsopgave foran os, for der er ikke noget af det her, der vil ske af sig selv.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den nye sundhedsreform?
Det mest positive er, at det er en meget ambitiøs reform. Da Sundhedsstrukturkommissionens rapport kom, var der jo tvivl om, hvor meget politikerne ville tage fra den. Men jeg synes virkelig, det er ambitiøst på mange punkter, og jeg er glad for, at de har turdet tage så radikale løsninger. For det er store problemer, der skal løses, så det er der simpelthen brug for.
Set med Yngre Læger-briller er vi rigtig glade for at se, at der ikke er nogen direkte tvangstiltag i forhold til at sikre bedre lægedækning. Det er noget, vi har talt meget imod de seneste år.
Som yngre læge er der også positive toner i, at politikerne synes at have fokus på, hvad vi egentlig ønsker for et godt lægeliv, jeg læser ord som »karriereveje« og »faglig bæredygtighed«. Det er rigtig godt.
Endelig er det også meget positivt, at man opruster så markant inden for almen medicin, som i den grad har haltet efter. Det er rigtig godt på den lange bane.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
Et bekymringspunkt i reformteksten er ansættelseslofterne på universitetshospitalerne, som vi ser som en snert af indirekte tvang. Det sagde vi, da udspillet kom, og det gør vi stadig.
»Jeg håber, at politikerne vil lytte til os. Jeg mener, vi har et momentum lige nu, fordi vi har nogle steder, der mangler læger, samtidig med at vi har nogle læger, der ønsker forandring i deres arbejdsliv« Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger
Det er svært at se for sig, hvad man skal lave mindre af på universitetshospitalerne. Jeg har arbejdet begge steder – på et universitetshospital og nu på Holbæk Sygehus – og det jo ikke, fordi man laver mindre på et universitetshospital. Så der skal helt klart laves en plan for, hvad der skal laves mindre af på universitetshospitalerne, så man ikke får dårligere arbejdspladser på disse hospitaler.
Jeg er spændt på at se, hvordan teksten rent praktisk skal omsættes til handling. Der er blevet talt meget om, at 62-årige Bjarne fra Lolland får en KOL-pakke og en læge, der kan tage sig af det. Men vi mangler at se, hvordan det lige pludselig skal lykkes at få en læge til Lolland, der skal tage sig af Bjarne. Og så er jeg meget nysgerrig på, hvad politikerne tænker i forhold til rekruttering.
Jeg håber, at politikerne vil lytte til os. Jeg mener, vi har et momentum lige nu, fordi vi har nogle steder, der mangler læger, samtidig med at vi har nogle læger, der ønsker forandring i deres arbejdsliv.
Jeg håber, politikerne vil gribe den bold, og sammen med os prøve at se, hvad der skal til, for at den enkelte vil arbejde på f.eks. Lolland. Hvis jeg skal sætte mig i min bil og bruge to timer af min hverdag på vejen, så skal det, jeg transporterer mig hen til, være bedre, end det jeg har. Tid er en vigtig parameter. Vores medlemmer efterspørger mere fleksibilitet, bedre work-life-balance og mulighed for nye eller andre ansvarsområder.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
Set fra vores stol er det meget det samme, som da udspillet kom i september. Der er blevet skruet på nogle knapper, men ikke noget, der nævneværdigt ændrer vores opfattelse.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
Jeg håber, at denne reform vil blive husket for, at det var nu, vi tog ansvar for, at der skulle være bedre lægedækning i Danmark. Det var nu, at politikerne og lægerne tog ansvar for, at de allersygeste patienter i Danmark fik lige adgang til læger og i særdeleshed speciallæger.
Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»4«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Det er, at man omsider har aftalt, at vi skal være mindst 5.000 praktiserende læger. Det blev aftalt i Folketinget i maj 2022, men indtil nu er der ikke sket nogen tiltag i den retning. Med sundhedsreformen sættes der for første gang konkret økonomi af til at finansiere, at vi bliver flere praktiserende læger. Økonomien er afsat frem til 2030 – når vi er halvvejs i processen – men vi håber, at politikerne undervejs vil bevilge yderligere midler. Ellers går processen i stå«, siger Jørgen Skadborg.
Han fremhæver også, at kapaciteten i videreuddannelsen i almen medicin – ifølge reformteksten – skal hæves fra 2026.
»Det er på tide, for det har vi efterlyst i mange år. Nu sker der noget. Jeg er også tilfreds med, at en følgegruppe, bl.a. med deltagelse af PLO, skal følge reformen for at sikre en løbende dialog og give input i forbindelse med udmøntningen«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Jeg har været bekymret for den gennemgående tone, der har været i et stykke tid, om, at man vil have et opgør med de praktiserende lægers magt og lovgive om noget af det, vi normalt har aftalt os til, f.eks. åbningstider. Men på side 71 i reformteksten [kapitlet om implementering] står der, at man primært vil prøve at aftale tingene. Det glæder mig, at man har besindet sig og ikke vil køre helt så hårdt frem, som der ellers var lagt op til. Det er godt.
»Nu satser vi på, at den danske model med aftaler mellem parterne kan blive ved med at virke, så vi kan holde fast på de praktiserende læger«Jørgen Skadborg, formand for PLO
Hvis det ikke lykkes at opnå en aftale, står der, at politikerne kan lovgive sig ud af det. Men sådan har det altid været. Det så vi f.eks. i 2013, hvor politikerne lagde an til at tage lovgivningsværktøjet i brug. Fornuften sejrede til sidst, og man vendte tilbage til at prøve at aftale tingene. Desværre var der ca. 200 kolleger, som smuttede som følge af uroen – og dem har vi savnet lige siden. Nu satser vi på, at den danske model med aftaler mellem parterne kan blive ved med at virke, så vi kan holde fast på de praktiserende læger«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Ja. Det mener jeg – primært fordi der er så mange partier med, at vi kan forvente, at sundhedsvæsenet vil have stor bevågenhed blandt mange partier i en årrække. Dermed kan vi forhåbentlig undgå, at et regeringsskifte vil kunne sætte en stopklods for reformen, inden den er kommet rigtig i gang. Det virker, som om der er en stor vilje til, at reformen skal gennemføres, og at det kommer til at tage mange år.
Ved folkeskolereformen opdagede man uhensigtsmæssigheder undervejs, og hvis man også gør det med sundhedsreformen, må man justere. Det håber jeg, at der er politisk vilje til i aftalekredsen. Det vigtige er ikke småjusteringer, men at man husker at bevare reformens fokus på at udbygge primærsektoren«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg håber, at man vil huske reformen for, at det var der, det lykkedes at udbygge det nære sundhedsvæsen – almen praksis og speciallægepraksis – så patienterne ikke behøver at foretage den lange rejse ind til de centraliserede sygehuse for at få behandlinger, undersøgelser og kontrol. Hvis det ikke lykkes, vil reformen set med mine øjne være en historisk fiasko«.
Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»4 stjerner. Jeg tror ikke, denne reform løser det hele, men jeg tror, vi er godt på vej. Den sidste manglende stjerne er, fordi der stadig er nogle knaster hist og pist, og mange spørgsmål vi skal finde de konkrete svar på undervejs«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Overordnet set er det bare et godt og gennemarbejdet reformarbejde, der er blevet lavet, og det er en glæde, at der er bred politisk opbakning til aftalen. Det er meget positivt, at der er fokus på, at vi mangler speciallæger, og at der specifikt nævnes at øge antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri, hvor vi virkelig mangler speciallæger.
Det er også rigtig godt, at man har forholdt sig aktivt til implementeringen, som har fået sit eget afsnit. For det er et vigtigt og afgørende element.
Flere af tingene skal allerede forberedes i 2025 og træder i kraft pr. 1. januar 2027. Det er lige rundt om hjørnet, men det er jo ikke allerede der, vi kommer til at se de største ændringer. Det er en lang og sej omstilling, vi skal igennem. Jeg ser virkelig, at overlægernes ledelseskompetencer kommer i spil. Så vi skal være klar til at påtage os det ansvar og lede den her reform, når den skal ud at leve«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Det er aftalt, at antallet af uddannelsespladser på medicinuddannelsen skal øges uden for de største byer. Jeg synes, man skal være varsom med at tro, at man løser problemerne ved at optage flere på medicinstudiet, for det er HU-stillinger og speciallæger, vi mangler. Ikke nødvendigvis flere læger.
»Jeg håber, den bliver kendt som den reform, der styrkede det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde«Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen
Nu øger man antallet af uddannelsesstillingen inden for almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri, og det er rigtig godt, men vi mangler speciallæger inden for mange områder. Vi har påpeget og vil fortsætte med at påpege, at vi f.eks. også mangler lungemedicinere, radiologer og neurologer, hvor vi har lang ventetid på demensudredning – bare for at tage et eksempel.
Et andet bekymringspunkt er, at man vil lave et loft for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne. Det er helt klart et område, vi vil holde nøje øje med. For hvis vi skal lave det samme og samtidig skal sikre en faglig udvikling, og at nye specialister er klar til at tage over, når andre forlader jobbet, så nytter det jo ikke at begrænse os med rigide lofter.
Vi skal være opmærksomme på, at vi stadig er i en situation, hvor der mangler speciallæger, og vi skal passe godt på dem, der er. Samtidig er der også en stor uddannelsesopgave, og den skal også løftes. Men jeg opfatter det nu heller ikke sådan, at man ikke må ansætte, hvis der er en god begrundelse for det«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Der er ikke flyttet så forfærdeligt mange kommaer i forhold til overlægerne, men der er f.eks. kommet nogle gode præciseringer om, hvad praktiserende speciallægers rolle skal være, og det er positivt, at de nu skal løse endnu flere opgaver i det nære sundhedsvæsen, når flere opgaver skal flyttes fra sygehusene«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg tror, den bliver kendt for at definere, hvor vi skal have lægelig behandling både i almen medicin, i speciallægepraksis og på hospitalerne. Jeg håber, at intentionerne om tværfagligt samarbejde, og at patienterne kommer til at opleve glidende overgange mellem sektorerne, rent faktisk er blevet gennemført. Så jeg håber, den bliver kendt som den reform, der styrkede det nære sundhedsvæsen og det tværsektorielle samarbejde«.
Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1-5 stjerner?
»4,5. Jeg synes, det er en rigtig god reform, og jeg synes, man politisk har taget livtag med nogle af de problemstillinger, der er, og har lyttet til Sundhedsstrukturkommissionen langt hen ad vejen. Så vil tiden vise, om vi også lykkes med opgaven, men aftalen er en god aftale«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Noget af det vigtigste ved denne reform er, at der er et bredt flertal bag den, og så – set fra vores stol – at man slår fast, at praktiserende speciallæger er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen.
Det er virkelig positivt, at man indtænker speciallægesektoren strategisk i planlægningen af det samlede sundhedsvæsen, og at man lægger op til en udvidelse af speciallægepraksis, som skal kombineres med nye patientrettigheder til hurtig udredning og behandling ude hos os.
Det er også meget positivt, at man lægger op til at øge aktiviteten i speciallægepraksis, så vi kan nedbringe ventetider. Det giver god mening. Alt i alt er jeg superpositiv og meget optimistisk i forhold til denne reform«.
»Jeg håber, at den vil blive husket for, at man fik en omstilling af sundhedsvæsenet, så en stor del af udredningen og behandlingen nu sker tæt på borgerne i det nære sundhedsvæsen«Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Jeg har kun en lille bekymring, og den går på, om sundhedsrådene lykkes med at flytte specialistbehandling på hovedfunktionsniveau fra sygehusene og ud i speciallægepraksis, så patienterne kan få behandling i deres nærområde. Sundhedsrådene får med støtte fra Sundhedsstyrelsen en kæmpe opgave med at kigge på, hvilke opgaver der skal løses i hvilket regi«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Det er nyt i reformen, at man vil kigge på at øge rammen for speciallægepraksis de kommende år, og det er jeg særdeles glad for, for det betyder, at vi kan komme i arbejdstøjet hurtigt og øge kapaciteten inden for de eksisterende tilbud, mens vi arbejder med implementeringen og omstillingen«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg håber, at den vil blive husket for, at man fik en omstilling af sundhedsvæsenet, så en stor del af udredningen og behandlingen nu sker tæt på borgerne i det nære sundhedsvæsen, uden at man er gået på kompromis med det specialiserede niveau og kvaliteten på de store sygehuse«.
Hvorfor får reformen så ikke 5 stjerner fra dig?
»Arrgh, det er nok fordi jeg er lidt fra Jylland. Ej, spøg til side, det er nok fordi, der stadig er nogle ting, hvor det godt kan blive lidt en slagmark om opgaverne. Man vil gerne have opgaverne ud nært, men får man rykket opgaverne? Og så er det jo ikke alt, der bliver løst med denne reform«.
