De vigtigste nedslag i Sundhedsreformen

1. En region mindre, nye sundhedsråd og opgaveflytning

Fra 1. januar 2027 har Danmark fire regioner i stedet for fem, når Region Sjælland og Region Hovedstaden erstattes af Region Østdanmark – med 47 regionsrådsmedlemmer og hovedsæde i Sorø. Samtidig etableres – som udgangspunkt, som det hedder – 17 nye sundhedsråd med regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter. De skal blandt andet være drivende i styrkelsen af det nære sundhedsvæsen, f.eks. ved hver især at vedtage nærsundhedsplaner. Det betyder også, at de nuværende sundhedsklynger nedlægges. Beslægtet hermed overtager regionerne myndighedsansvaret på en række områder fra kommunerne: Det gælder akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.

2. Nationalt, nationalt, nationalt

Vi får en national sundhedsplan, et nationalt prioriteringsråd, et nationalt center for sundhedsinnovation og ikke mindst Digital Sundhed Danmark, som er ejet af stat, regioner og kommuner, som i første omgang samler sundhed.dk, MedCom og det meste af Sundhedsdatastyrelsen – og som skal lave en national strategi for data og digitalisering. Digital Sundhed Danmark forventes etablevet i løbet af 2026 – og der lægges op til, at organisationen over tid kan udvides med yderligere opgaver. I 2025-26 gennemføres endvidere en foranalyse, som skal danne grundlag for at træffe beslutning om etablering af en national dataplatform for hele sundhedsvæsenet til brug for deling af sundhedsdata. Man har desuden aftalt at indføre en folkesundhedslov i 2026.

3. Mange læger til almen medicin – de rigtige steder

Mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud. Det er målsætningen for 2035. Antallet skal øges i takt med, at flere opgaver omstilles til det primære sundhedsvæsen. De skal placeres de rigtige steder: Så fra 2025 bliver der lukket for at etablere nye lægekapaciteter i områder med god lægedækning, mens man ud fra en national model via sundhedsloven vil fastlægge fordelingen af ydernumre og lægekapaciteter med udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov. Samtidig fjerner man barrierer i lovgivningen for at bruge andre permanente klinikformer end alment praktiserende læger. Mens antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud, begrænses fra de nuværende seks til tre fra medio 2025.

4. Ny honorarstruktur og national opgavebeskrivelse for almen medicin

Honorarstrukturen skal fra 2027 differentieres, så praktiserende læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter uden at miste indtjening, mens læger med en lavere patienttyngde skal have flere patienter for at opretholde den samme indtjening. Derudover skal Sundhedsstyrelsen i en national opgavebeskrivelse fastlægge de fremtidige opgaver og krav, som det almenmedicinske tilbud samlet set skal levere – dvs. en faglig beskrivelse af funktioner, opgaver, kompetencer, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt længere og mere fleksible åbningstider og tilgængelighed. En opgavefordeling, der også skal fastlægge, hvordan sygehuse og specialister skal understøtte det almenmedicinske tilbud. I reformen understreges det, at man forventer, at der kan laves en aftale mellem parterne – men at hvis det mod forventning ikke sker, at man er parat til at implementere det via lovgivning. 

5. Flere læger – og flere speciallæger

Antallet af pladser på medicinuddannelsen uden for de største byer øges – med i alt 140 pladser i Esbjerg, Aalborg og Køge. Derudover skal antallet af uddannelsesstillinger inden for blandt andet almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri øges. Via den nationale sundhedsplan skal der skabes attraktive karriereveje med stærke faglige miljøer uden for de store universitetshospitaler, ligesom der skal laves en national aftale om lofter for antallet af speciallægestillinger på netop universitetshospitalerne. De skal individuelt aftales for hvert hospital. Regeringen og regionerne indleder det arbejde i 2025 med henblik på at indgå en aftale i 2026.

6. Ligestilling og integration af psykiatri og somatik

Der skal laves en ligestilling og integration mellem psykiatri og somatik, hvor ledelsen af psykiatrien og somatikken i højere grad organiseres sammen. Det skal tilrettelægges af regionerne under hensyntagen til implementeringen af den kommende samlede tiårsplan for psykiatrien. Senest medio 2025 vil regeringen indgå en aftale med regionerne om, hvordan det nærmere skal organiseres. Det er desuden aftalt at styrke udbredelsen af digitale løsninger i psykiatrien.

7. Bedre fordeling og adgang til praktiserende speciallæger

Nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende speciallægehjælp skal sikre mere ligelig fordeling af praktiserende speciallæger i hele landet. Det arbejde begynder i 2025 – og når initiativet forventes at træde i kraft i 2027, får Sundhedsstyrelsen kompetence til at godkende regionernes praksisplaner på området. Derudover vil der blive indført ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæger – det er endnu uafklaret, hvordan en nærmere model for den rettighed kan indrettes. 

8. Nye rettigheder for kronikere

Med fem nye kronikerpakker får personer med kronisk sygdom nye rettigheder: inden for en given tidsfrist ret til en samlet behandlingsplan målrettet den enkelte, opstart af behandling og patientrettede forebyggelsestilbud. Implementeringen af pakkerne indfases over en årrække startende med KOL og lænderygsmerter i 2027, diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031. Derudover er det aftalt at styrke indsatsen til mennesker med demens, ikke mindst hurtigere udredning, ligesom man har aftalt indsatser for bedre præhabilitering og tilbud til mennesker med slidgigt.