Hvor mange stjerner giver du reformen på en skala fra 1 til 5 stjerner?
»Jeg giver reformen 4 stjerner. Med et glimt i øjet kan jeg sige, at den selvfølgelig havde fået 5 stjerner, hvis Lægeforeningen havde skrevet aftalen, men spøg til side så peger reformen på lange stræk i den rigtige retning«.
Hvad er det mest positive, du hæfter dig ved i den ny sundhedsreform?
»Jeg er først og fremmest meget glad for, at vi har fået en sundhedsreform, der viser, at de politiske ambitioner holdt hele vejen. Reformen bærer præg af, at politikerne vil prøve at løse de udfordringer i sundhedsvæsenet, de har set.
Alt andet lige er det godt, at der står en bred forligskreds bag den politiske aftale. Det vil kunne sikre den nødvendige arbejdsro til at føre reformen ud i livet. Jeg vælger at tro på, at politikerne forstår, at der er brug for både tid og kræfter til at føre de forandringer, sundhedsvæsenet står over for, ud i livet«, siger Camilla Rathcke.
»Men der er mange ting, der er afgørende for, om reformen lykkes. Et meget væsentligt og afgørende element er, at vi får løftet kapaciteten i det primære sundhedsvæsen, og at vi får det antal praktiserende læger, som der er behov for. Flere speciallæger er helt afgørende for, om omstillingen til et styrket primært sundhedsvæsen kan lade sig gøre, så befolkningen kommer til at opleve f.eks. bedre lægedækning, mindsket ulighed og flere sundhedsydelser lokalt.
Vi har en aldrende befolkning, der har brug for flere praktiserende læger, men som også har behov for specialiseret behandling, når de får deres demenssygdomme, eller de falder og brækker benet og skal have nye hofter. Der er behov for et bredt løft, for der er allerede i dag mangel på speciallæger inden for en række afgørende specialer«.
Hvilke elementer i reformen bekymrer dig?
»Det kan godt give mig en lille smule sved på panden, når jeg tænker på hele det maskineri, der skal sættes i gang og køre for at få denne store omstilling af sundhedsvæsenet til at lykkes. Der er så mange elementer i reformen, der skal sættes i gang og implementeres – samtidig med at vi indfører en ny regionsstruktur og 17 sundhedsråd. Det kan godt bekymre mig, om det lykkes at få det hele til at spille konstruktivt sammen, og om der er etableret de rette og tilstrækkelige incitamenter.
»Et meget væsentligt og afgørende element er, at vi får løftet kapaciteten i det primære sundhedsvæsen, og at vi får det antal praktiserende læger, som der er behov for« Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Hvis jeg skal dykke ned i nogle af de konkrete tiltag i reformen, er jeg bekymret for, om politikerne står distancen hele vejen og holder fast ved, at der skal være flere speciallæger, herunder de 5.000 praktiserende læger.
Og der er også en del af reformen, som jeg ikke er så begejstret for: det øgede optag på medicinstudiet og den ny bacheloruddannelse i medicin i Esbjerg. I Lægeforeningen mener vi ikke, at disse elementer er nødvendige. Vi får masser af læger ud fra universiteterne i disse år, og der er behov for en analyse af, hvor mange læger og speciallæger – og i hvilke specialer – vi har brug for i dette land på en vis horisont«.
Er sundhedsreformen blevet bedre af nu at have været igennem politiske forhandlinger?
»Ja, det synes jeg. Det er tydeligt, at der har været en politisk forhandling mellem partier, der kan se sig i den samlede reform, men som samtidig har båret forskellige tiltag til forhandlingsbordet, som de mener, er vigtige. Det er f.eks. en styrkelse af speciallægepraksis, et løft af psykiatrien her og nu, en styrket palliation og initiativer til at styrke den nationale sundhedstjenesteforskning, der skal følge reformen. Partierne er gået til forhandlingsbordet med ambitioner om at sætte et aftryk, som understøtter reformens mål med nogle særkender. Det har været et plus«.
Den seneste store reform af sundhedsvæsenet blev kendt for øget specialisering og centralisering på færre store sygehuse. Hvad tror du, Sundhedsreformen 2024 vil blive husket for i 2040?
»Jeg håber, at sundhedsreformen bliver husket som reformen, der skabte en bedre balance mellem det primære og det nære sundhedsvæsen og fik styrket det nære sundhedsvæsen til at varetage de mange sundhedsopgaver, som reelt godt kan varetages af praktiserende læger og praktiserende speciallæger.
Jeg vil håbe, at det står tilbage, at den første reform løftede kvaliteten i de specialiserede behandlinger, mens den anden tilgodeser alt det, som folk fejler mest – og hvor behandlingen reelt set godt kan varetages hos deres egen læge og i den øvrige primærsektor i takt med, at kapaciteten kommer på plads«.
