»Hvis vi vil det højteknologiske sundhedsvæsen, så kræver det, at vi tager den ekspertise ind, som der skal til«

På Jenny Blechingberg Friis’ afdeling – Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) – fik de alle sammen titel af molekylærbiologer, da hun startede i 2016. Nu er hun så faktisk selv lige præcis det, men det var de andre ikke nødvendigvis. En var ingeniør. Og en var biolog.

Netop stillingsstrukturer er en af mærkesagerne for Dansk Selskab for Kliniske Akademikere, hvor Jenny Blechingberg Friis er formand. Det har de nu – fra december 2023 – fået på AUH. Her kan afdelingerne vælge at ansætte akademikere som kliniske akademikere, hvor man kan udvikle sig til klinisk specialist og til klinisk seniorspecialist. Ligeledes er der vedtaget stillingsstrukturer og karriereveje på Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet og senest Sygehus Lillebælt i foråret 2026.

»Det er forståeligt, at det er de største hospitaler, som går forrest, men jeg synes også i den grad, at de små sygehuse skal med. Vi har prøvet at gå til det lokalt, men vi ønsker, at det er noget, der kunne komme centralt fra via overenskomsterne, for at det kan blive udbredt alle steder«.

»Selvfølgelig vil en tydelig stillingsstruktur være gavnlig og anerkendende for den enkelte kliniske akademiker, men det vil også være virkelig gavnligt for sundhedsvæsenet i et større perspektiv, at vi får nogle tydelige karriereveje, nogle tydelige definitioner af vores faglighed, tydelige krav til, hvad der forventes af os i vores roller og så videre. Det vil også hjælpe med til, at de, der bliver ansat, faktisk har de rette kompetencer. Altså, vores ultimative mål er, at vi bliver anerkendt på niveau med alle andre faggrupper i sundhedsvæsenet«.

En diffus gruppe

Men lad os lige spole tiden tilbage til 2019. Til etableringen af Dansk Selskab for Kliniske Akademikere – en gruppe, Jenny Blechingberg Friis og ligesindede godt kunne se, at der kom flere og flere af, men som også alle følte sig sådan lidt diffust placerede i sundhedsvæsenet. Ansatte med arbejdsopgaver inden for bl.a. molekylærbiologi, bioinformatik, biokemi, fysik og mikrobiologi.

»Vi havde alle det til fælles, at vi var meget specialiserede i vores uddannelse og havde en stor faglig viden. Men det var ikke altid nemt at forklare det til kolleger og ,systemet’. Vi var sådan en lille diffus gruppe, som, hvis du går nogle år tilbage, der slet ikke var brug for. Vores gruppe er jo begyndt at vokse markant, bl.a. fordi der er kommet forskellige DNA-teknologiske muligheder i de forskellige specialer«, siger Jenny Blechingberg Friis.

»Så det er noget med at finde sin plads, hvor pladserne allerede er taget så at sige«.

Præcis hvor mange kliniske akademikere der er i det danske sundhedsvæsen, er svært at sige. Vi er over 200 i selskabet, men langtfra alle er medlem – »og har vi fat i bare halvdelen? Det tror jeg ikke«.

Og det med at finde sin præcise plads, forståelse og anerkendelse har i nogle specialer måske været lidt sværere end andre steder, som Jenny Blechingberg Friis forsigtigt formulerer det. Nogle læger har måske haft lidt sværere end andre ved at se fidusen ved de nye analyser, som de kliniske akademikere spiller en hovedrolle i.

»Og det kan jeg godt forstå – at det i en overgangsfase kan være svært, når ting ændrer sig så markant på ens felt. Men jeg håber virkelig ikke, at der er læger rundtomkring, som ser os som en konkurrent, i forhold til at nogle opgaver bliver taget fra dem, eller at nogle opgaver vil blive løst dårligere. Det er jo slet ikke det, det handler om. Vi synes selv, at vi kommer med nogle spidskompetencer, som kan bruges til, at vi i et tværfagligt samarbejde kan få det til at gå op i en højere enhed«, siger Jenny Blechingberg Friis.

»Sådan noget som helgenomsekventering og bioinformatiske pipelines er der jo ingen, der kan, hvis man ikke har det som specialistkompetence. Så hvis vi vil det højteknologiske sundhedsvæsen, så kræver det, at vi tager den ekspertise ind, som der skal til«.

Og så kræver det, at de, der kommer med den ekspertise, får rammer, så de kan yde deres bedste. Som tydeligere stillingsstruktur og udviklingsmuligheder. Om at kunne dygtiggøre sig på det niveau, man er på. Og der sker noget. Dansk Selskab for Kliniske Akademikere har i tæt samarbejde med Danske Regioner lavet et introkursus til kliniske akademikere – en art kørekort til sundhedsvæsenet – som Jenny Blechingberg Friis gerne så, blev obligatorisk for alle kliniske akademikere inden for det første ansættelsesår.

Og så er der autorisation. Mange medlemmer af Dansk Selskab for Kliniske Akademikere ønsker, at de også bliver juridisk ansvarlige for det arbejde, de laver. Jenny Blechingberg Friis håber, at kliniske akademikere får autorisation i fremtiden.

»Mange steder er det sådan, at de, som på papiret er ansvarlige for det arbejde, vi gør, er nogle, vi selv har oplært. Og det vil klart være med til at anerkende og acceptere os som en væsentlig medspiller i sundhedsvæsenet på lige fod med andre faggrupper«.