Stefan Gärtner er i en introduktionsstilling i akutmedicin på Sjællands Universitetshospital i Køge. Men samtidig har han siden december 2018 kunnet kalde sig Administrerende Yngre Læge (AYL). Han er nu den sjette yngre læge på Akutafdelingen i Køge, der som AYL har været med til blandt andet at lægge vagtplaner, arrangere uddannelsestiltag og kurser, siddet med ved bordet til ansættelsessamtaler og i øvrigt teste sine evner til at løse administrative opgaver, som normalt vil blive udført af ledende overlæger.
»Hver uge bruger jeg 10-12 timer af min arbejdstid på at være AYL – og jeg er i høj grad selv med til at bestemme, hvad det er for projekter og opgaver, som jeg kaster mig over. Jeg har valgt at lægge meget af mit arbejde i at være skemalægger. Og så har jeg også været med til at planlægge undervisning«, fortæller Stefan Gärtner.
Idéen til AYL-funktionen kommer fra Dan Brun Petersen, der i 2015 blev ledende overlæge på Akutafdelingen i Køge.
Allerede som yngre læge gik han og funderede over, hvorfor læger og ledelse går dårligt i spænd. Han fandt ud af, at sundhedsverdenen er ikke ret langt fremme, når det gælder om at hjælpe læger godt i gang med ledelse.
»Der manglede muligheder for en ung læge som mig med interesse for administrative opgaver og ledelse. Jeg tænkte, at hvis læger skal udøve ledelse på højt niveau, skal de relativt tidligt i gang med at få noget erfaring med ledelse«, siger Dan Brun Petersen.
Mens han var yngre læge på akutafdelingen i Holbæk, satte han gang i et projekt, hvor yngre læger med interesse for administration kunne få nogle små organisatoriske opgaver, lige som andre fik mulighed for at prøve kræfter med mere traditionel forskning. Projektet viste sig at være en succes. Det overbeviste Dan Brun Pedersen om, at den slags opgaver kunne være gode for yngre læger med interesse for administration og ledelse – især hvis det blev sat i system.
Dan Brun Petersen tog idéen med i bagagen, og da han startede som ledende overlæge i Køge, besluttede han sig for at prøve den af. Betingelserne for at sætte gang i idéen var da også til stede på akutafdelingen i Køge.
»Vi havde en situation, hvor det var svært at rekruttere og fastholde yngre læger. Vi måtte gøre noget, og så tænkte jeg, at min idé måske kunne hjælpe. Der var opbakning i ledelsesteamet, da man allerede havde gode erfaringer med at involvere yngre læger i uddannelsesfunktionen, og i 2016 kom den rigtige kandidat. Det var en reservelæge, som jeg godt kunne tænke mig at holde på, og som også havde udvist nogle talenter for ledelse. Jeg spurgte hende, om det ikke var noget at prøve at blive det, vi valgte at kalde Administrerende Yngre Læge. Hun sagde ja. Det gik godt, og vi besluttede os for at gøre ordningen permanent«, fortæller Dan Brun Petersen.
Der har været stor forskel på de hidtidige AYL-lægers ønsker til funktionen.
»Når vi får en ny AYL, taler vi om, hvad vedkommende er god til og gerne vil, og så prøver vi at matche med de opgaver, som jeg har på den liste, som jeg gerne vil have løst på et eller andet tidspunkt, men som jeg enten ikke har tid til eller evner til at løse selv«, fortæller Dan Brun Petersen.
Den første AYL ville gerne være speciallæge i almen medicin. Derfor blev hendes opgaver relateret til almen praksis og lægevagten. For Stefan Gärtner startede det med et ønske om at få rollen som skemalægger for mellemvagtslaget på akutafdelingen.
»Jeg havde absolut ingen administrativ erfaring, men da den forrige AYL stoppede, så jeg funktionen som skemalægger som en mulighed for at prøve kræfter med en administrativ opgave. Der gik ikke lang tid, før jeg også kastede mig ud i uddannelsesprojekter, da funktionen som uddannelseskoordinerende yngre læge også er en del af AYL-funktionen«, siger Stefan Gärtner.
Som skemalægger har Stefan Gärtner brugt en del tid på at optimere det eksisterende skema, så det bliver mere intuitivt. Akutafdelingen har fået et ekstra vagtlag i hans tid som AYL, så det har været en stor udfordring.
»Man plejer at sige, at det er øretævernes holdeplads at lægge skemaet, for uanset hvad man gør, er der altid nogen, der ikke er tilfredse. Men jeg har fået et godt samarbejde med mine kolleger – også fordi jeg har gjort meget ud af at medinddrage dem i planlægningen til et vist niveau«.
Stefan Gärtner beskriver sin tid som AYL som udfordrende, spændende og især udviklende.
»Jeg har været læge i tre et halvt år, og min stemme bliver allerede hørt. Eksempelvis deltog jeg, da vi skulle ansætte læger til mit eget vagtlag. Jeg kunne være med til at finde ud af, hvem der havde den rigtige akutmedicinske profil«, siger Stefan Gärtner.
Marie-Laure Bouchy Jacobsson har været konstitueret som ledende overlæge på akutafdelingen i det meste af Stefan Gärtners tid som AYL, da Dan Brun Petersen er udsendt med Danida i Tanzania. Hun har oplevet AYL’ eren som en stor hjælp i dagligdagen.
»Først og fremmest kommer han med entusiasme og nye idéer. Derfor er det vigtigt, at der er en funktion som AYL, hvor den yngre læge tager egne interesser med ind i stillingen og lader dem udfolde sig. Men selvfølgelig skal det også være noget, som gavner afdelingen. Og så skal man selvfølgelig vise, at man gerne vil administration og organisering. Stefan har vist det fra starten«, siger Marie-Laure Bounchy Jacobsson
Hun peger også på, at Stefan Gärtner har fungeret som bindeled mellem hende og lægerne på afdelingen.
»Det har været en slags vejrudsigt i forhold til, hvordan det går i min afdeling. Jeg har ikke været en erfaren leder, og Stefan har været en rigtig god samarbejdspartner«, siger Marie-Laure Bounchy Jacobsson
Det lyder umiddelbart meget positivt at være AYL. Har der slet ikke være nogen problemer undervejs?
»Jeg godt kunne have søsat flere ting og fulgt op på flere ting, men vi har været ekstremt presset, og jeg har prioriteret at dække nogle vagter. Det har taget noget tid væk fra mine AYL-opgaver«, siger Stefan Gärtner.
For ham at se er det også vigtigt at selektere yngre læger til den her rolle.
»Det skal være nogen, der brænder for det – for ellers kan AYL hurtigt gå fra at være den fedeste post til at være noget, der hænger en langt ud af halsen. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at man er en smule klemt. På den ene side er man yngre læge. På den anden side har man et tæt samarbejde med ledelsen. Jeg synes nu ikke, at jeg er blevet opfattet som en ledelsesmand, men jeg får da mange spørgsmål fra mine kolleger om struktur og beslutninger«, siger han.
Tilbagemeldingerne fra de tidligere AYL-læger er alle positive, men de peger som Stefan Gärtner også på, at deres projekter nedprioriteres i perioder med travlhed, og at det dermed kan være svært at få nye idéer og sparring med mere erfarne læger i spil.
»Det er jo altid et spørgsmål, om der nu er tid nok. Men det gælder jo også i andre sammenhænge. Når en yngre læge skal prøve at operere, er der så tid til, at der er en overlæge til at vejlede? Det skal der jo være. Skal læger være dygtige ledere, skal de uddannes og trænes til at blive det. Med AYL-ordningen har vi prøvet at sætte uddannelse og træning i system. Så er det nemmere at sige, at nu bliver der også sat tid af til det«, siger Dan Brun Petersen.
Stefan Gärtner har et par måneder tilbage på akutafdelingen i Køge – og dermed er dagene som AYL også ved at være talte. Hvor han skal hen derefter, ved han endnu ikke.
Skal du være ledende overlæge på et tidspunkt?
»Jeg vil i hvert fald sige, at jeg har fået et rigtigt godt indblik i, hvad det vil sige at være lægeleder, og jeg vil ikke afvise, at det godt kunne være noget for mig på et tidspunkt. Jeg synes ikke, at det afskrækker mig. Jeg har set, hvordan presset er. Hvor mange e-mails man får. Jeg er bedre rustet, hvis jeg skulle ud i en lederrolle, og jeg er faktisk blevet bidt så meget af det, og jeg vil ønske, at jeg kunne få den her rolle de næste steder, hvor jeg bliver ansat”
Marie-Laure Bounchy Jacobsson kan sagtens se Stefan Gärtner som en fremtidig ledende overlæge.
»Han kan blive en god leder, hvis han finder en afdeling med noget, der interesser ham, for det med interessen for det faglige er det vigtigste for Stefan«.
Læs også:
