Onsdag greb regeringen ind i sygeplejerskernes ti uger lange konflikt, fredag vedtager Folketinget højst sandsynligt en lov, der endegyldigt sætter en stopper for sygeplejerskernes krav om mere i løn. For nu.
Strejken har haft store konsekvenser for sundhedsvæsenet, blandt andet hos ventelistespecialer som ortopædkirurgien.
Ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling i Holstebro og formand for Dansk Ortopædisk Selskab Torben Bæk Hansen siger, at det har været en hård sommer, men han er ikke ubetinget glad for lovindgrebet.
»Lovindgrebet løser ikke problemet. Det løser strejken ved, at sygeplejerskerne bliver sendt i arbejde, men det løser ikke det grundlæggende problem, at vi har en masse utilfredse sygeplejersker. Jeg er svært bekymret for, om vi kan genskabe en hverdag, hvis de er så utilfredse med deres arbejdsforhold og deres løn.«
Uden andre faggrupper til at hjælpe med at bedøve patienten, hjælpe med at operere eller se dem i ambulatoriet samt passe dem på sengeafdelingen, er der ingen operationer. Vi er ikke som læger en ø i det her store system.Torben Bæk Hansen, ledende overlæge
Han mener desuden, at sundhedsvæsenet skal glemme alt om pukkelafvikling her og nu. De var ellers kommet nogenlunde til bunds efter coronapandemien.
»Det ville nemt kunne misforstås, hvis man spørger de sygeplejersker, man ikke vil give mere i løn, om de vil arbejde ekstra for at afbøde virkningen af deres egen strejke. Det ville ikke blive taget godt imod«.
Det er han selv betænkelig ved at gøre som ledende overlæge.
»Jeg kan slet ikke forestille mig at lave pukkelafvikling nu. Strejken skabte kaos, men strejkens afslutning skaber et nyt kaos. Vi skal prioritere patienterne igen og få alle de aflysninger placeret på nye tider. Der vil ske en sortering af patienterne én gang til. Vores kapacitet bliver påvirket hele efteråret, fordi den ferie, som sygeplejerskerne ikke har kunnet afvikle i min sengeafdeling og i mit ambulatorium, skal de nu i gang med at afvikle i efteråret. Vi kommer ikke i normal aktivitet før langt ind i efteråret. Så der er slet ikke noget, der ligner pukkelafvikling på vej hos os. Tværtimod. Vi ville ikke engang kunne vedligeholde et normalt flow på grund af mangel på sygeplejersker. Eftervirkningerne af strejken kommer til at kunne virke langt ud i fremtiden«.
Torben Bæk Hansen har ikke overblik over, hvor mange patienter han har aflyst. Men det er mange.
»Flere er blevet flyttet en, to og tre gange. Den måde, vores bookingsystemer er opbygget på, gør, at patienterne ikke bare kan ligge i en bunke og vente. Når vi aflyser, skal patienterne have en ny tid. Vi har lavet loop, hvor de bliver flyttet fire uger, hvorefter de bliver flyttet igen, så en del patienter er aflyst flere gange. For vores eget vedkommende har vi alene hen over sommeren oparbejdet en pukkel på omkring 100 patienter, der skulle have været igennem en kunstig knæ- eller hofteoperation. Og det er bare en del af de operationer, som vi står og skal have håndteret nu her«.
Sundhedsstyrelsen skønner i et notat, at det vil tage to år at afvikle puklen efter strejken, men Torben Bæk Hansen har ikke overblik over, hvor længe pukkelafviklingen vil tage hos dem.
»Målstregen er langt ude i horisonten. Vi ser ind i en fremtid, hvor sygeplejersker måske siger op i protest og rejser andre steder hen, måske endda skifter erhverv. Og der vil være en tendens til, at de ikke kommer til at arbejde ekstra«.
Han frygter en decideret personaleflugt blandt sygeplejerskerne.
»For mit speciale vil man kunne se personaleflugt til privathospitalerne, hvis de kan betale en bedre løn. Det vil langt hen ad vejen skabe problemer. Man kan kun rekruttere personale et sted fra. Det er ikke sådan, at man pludselig uddanner sygeplejersker, som kan træde ind i hullerne. Hvis privathospitaler kan byde over i løn, forsvinder de, og så udhuler man kapaciteten hos os. Det samme gælder lægerne«.
Ser du det som et bjerg, I skal bestige?
»I den analogi skal bjerget bestiges, men når man kommer op, er man i mål. Det passer bedre at sige, at det her er kontinuerlig modvind. Det stopper ikke bare lige. Jeg kan næsten ikke huske, hvordan det var inden COVID, men jeg kan være bekymret for, om vi nogensinde kommer på det niveau, vi var før, hvis vi står overfor en mangel på sygeplejersker. Måske er det her slet ikke en pukkel, men en mere varig udfordring«.
Kørt over
Utilfredsheden med arbejdsmiljø og nu også regeringsindgrebet kan Torben Bæk Hansen mærke helt konkret på sin afdeling.
»Det var det første, jeg blev mødt med i morges. Jeg skulle ikke regne med, at de ville arbejde ekstra. Og det er sagt uden glimt i øjet. De er svært utilfredse. De føler sig virkelig kørt over, når man laver et lovindgreb, som de med stor overvægt har sagt nej til. Der er man nok naiv, hvis man ikke tror, at det udløser en reaktion«.
Hvordan påvirker det afdelingen og lægerne?
»Hvis jeg skal sige noget godt om strejken, er det, at vi har været gode til at have et samarbejde. Læger og sygeplejersker har været gode til at samarbejde om præmisserne under strejken, hvilke patienter vi kan se, og hvilke patientforløb vi kan køre igennem. Hvis vi som læger forstår, at de står i en vanskelig situation, og hvis vi erkender, at vi ikke nu kan give den fuld gas og operere for fuld knald, så kan vi bevare det gode samarbejde. Men det påvirker den enkelte læges daglige arbejde, fordi vi ikke kan komme til operere så mange hofter osv., som vi gerne vil«, siger han og tilføjer, at det også udfordrer lægernes uddannelse, når antallet af operationer er nedsat.
Nogle af patienterne er kommet på privathospital.
»I Region Midtjylland har vi fællesvisitation. Når vi ikke kan tilbyde patienten en undersøgelsestid eller behandling inden for patientrettighederne, bliver de lagt ind på fællesvisitation og bliver håndteret fra Patientkontoret, hvis patientrettighederne ikke kan overholdes, og de ønsker at komme på privathospital. Under strejken er ca. 80 procent af vores nyhenviste patienter gået til fællesvisitationen og resten har vi set på trods af strejken, fordi de har haft førlighedstruende symptomer«.
De 80 procent har fået mulighed for at komme på privathospital, men Torben Bæk Hansens indtryk er, at privathospitalerne ikke har haft kapacitet til at tage alle de patienter, der har ønsket det.
»Det var den udmelding, vi fik fra privathospitalerne inden sommer, at vi ikke måtte sige til patienterne, at de kunne få opereret deres hofter, for de havde ikke kapacitet og har været fuldt booket. Det har jeg også hørt fra patienter«.
Yderligere er Patientkontoret blev tæppebombet af henvendelser og kunne ikke imødekomme efterspørgslen, siger Torben Bæk Hansen.
»Patienterne har haft svært ved at komme igennem. Derfor kunne patienterne til sidst selv henvende sig til et privathospital, men vi ved reelt ikke, hvor mange der gerne vil på privathospital, hvis de kan komme igennem«.
Sygeplejerskekolleger
Flere har påpeget, at strejken stikker dybere end lønkrav, det handler også om arbejdsvilkår. Du har vel som ledende overlæge et ansvar for, at de er i orden?
»Absolut. Og vi har arbejdet meget med at se på deres arbejdsvilkår, men vi har ikke bare fokus på arbejdsvilkår i form af patientbelastning. Også samarbejdet med de andre faggrupper, der ikke strejkede, er vigtigt. Sygeplejerskerne skal vide, at vi har forståelse for deres situation«.
Torben Bæk Hansen har oplevet, hvor ondt debatten om løn har gjort.
»Og de urealistiske udmeldinger i medierne om, hvad en sygeplejerske tjener, har ramt dem, og det forstår jeg godt«.
Har lægegruppen ændret syn på sygeplejerskernes rolle og deres vigtighed i strejken?
»Jeg ved ikke, om det er sket i strejken, men over en årrække er der sket en ændring ved, at vi i højere grad opfatter dem som kolleger frem for blot en anden faggruppe. Som læger ser vi nu på et patientforløb som en fælles opgave med forskellige roller. Det er læger blevet mere opmærksomme på. Uden andre faggrupper til at hjælpe med at bedøve patienten, hjælpe med at operere eller se dem i ambulatoriet samt passe dem på sengeafdelingen, er der ingen operationer. Vi er ikke som læger en ø i det her store system«.
Det er et paradigmeskifte, som er sket over mange år, påpeger han.
»Det var ikke noget, vi tænkte meget over i 80’erne, da jeg var ung læge. Strejken har gjort, at lægerne mærker, hvor essentielt det er, at vi er flere faggrupper til at løse opgaverne i patientforløbene, for at lægerne også kan løse deres opgave. Strejken illustrerer, at der er mange hjul i en maskine, og hvis et af dem ikke fungerer, går det hele i stå. Det bør mane til eftertanke hos politikerne«.
Læs også:
Fertilitetsklinik aflyser patienter: »Det er næsten ikke til at bære at skulle lukke ned igen«
Ortopædkirurger aflyser alle planlagte hofte- og knæoperationer: »Opgøret måtte komme«
