»Jeg er ikke sur eller skuffet over, at der ikke har været mere fokus på mændene. Vi skal bare huske dem«

For fem år siden besluttede Mikkel, at han aldrig mere ville sætte sine ben til en julefrokost.

Han havde to gange været udsat for, at kvinder fra plejepersonalegrupperne lagde kraftigt an på ham.

Ved den første episode satte en kvinde sig ved siden af ham. Det var efter maden, og som ved andre julefrokoster var der alkohol involveret.

Hun sagde:

»Jeg er det, man betegner som en cougar. Jeg kan godt lide at have sex med yngre mænd, og jeg synes, at du er så fræk. Jeg ved godt, at jeg ikke er din type, men jeg kunne godt tænke mig at slikke på dig på en eller anden måde«.

Kvinden sagde det i ramme alvor, og ­Mikkel afviste hende. Sagde, at det ikke ville komme til at ske.

Hun blev hængende, nussede ham på ­armen. Det blev for meget, og han tog hjem.

»Min første reaktion var, at det var lidt sjovt, men samtidig også uvelkomment, fordi jeg sad og havde en god samtale med nogle kolleger, og vi morede os. Det var først, da jeg så reaktionen fra nogle af mine kvindelige kolleger, som var helt forfærdede over, hvad der foregik, at jeg indså, at det ikke var helt i orden«.

Mikkel er i dag videre i sin karriere som læge. Han ønsker ikke at få sit navn i Ugeskrift for Læger af flere årsager, blandt andet fordi han ikke ønsker at skabe splid til plejepersonalet, som har arbejder sammen med til daglig.

Ifølge ham er synlighed i MeToo-debatten vigtig.

I efteråret rullede MeToo-bevægelsen med opgør først i mediebranchen og der­efter i lægeverdenen og blandt mange andre faggrupper. Over 1.000 læger har skrevet under på underskriftindsamlingen Stop ­sexisme blandt læger.

Men fokus var primært på kvinderne, også i Ugeskrift for Læger, som bragte flere historier fra kvinder, som havde været udsat for uønskede seksuelle kommentarer og deciderede invitationer til sex på vagtværelset og nøgenmassage i sauna.

Nu viser en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen, at mindst 21 overlæger på et halvt år har været udsat for seksuelle krænkelser, heraf 21 mænd og 10 kvinder. 70 % af de krænkede mænd fortæller, at krænkeren var plejepersonale, viser undersøgelsen.

I alt har der været 358 krænkende handlinger mod overlæger, og 134 har været udsat for andre former for krænkelser.

Krænkelser defineres i undersøgelsen som en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på eller i relation til arbejdet.

Det er især de yngste under 40 og de ­ældste over 70, som oplever at blive udsat for mobning.

Jacob Rosenberg, overlæge i kirurgisk ­gastroenterologi på Herlev Hospital, indsamlede i efteråret fortællinger fra mandlige læger, som også havde været udsat for ­seksuelle krænkelser.

Han fortalte f.eks. til B.T.-Live om en yngre mandlig læge, der fik følgende ­besked fra 8-10 kvindelige sygeplejersker, da han trådte ind i personalerummet:

»Du må da gerne lave gynækologiske ­undersøgelser på os«.

Fuld sygeplejerske

Mikkel har foruden erfaringen med den ­første kvinde også erfaring med andre ­sygeplejersker, der deler seksuelle fantasier om ham bag hans ryg, og som har opført sig upassende overfor ham.

Nogle år efter episoden med den første kvinde var der julefrokost igen, og her blev han igen opsøgt.

»Vi sad en gruppe læger fra afdelingen omkring et bord og snakkede og hyggede os. En sygeplejerske kom over, hun var fra et af afsnittene på vores afdeling. Hun var fuld og begyndte at tage mig på låret. Jeg fjernede hendes hånd. Sagde, at hun skulle stoppe. Det gjorde hun ikke. Hun blev ved, og hånden kom længere og længere op mod skridtet. Hun prøvede at komme ind under min skjorte. Jeg fjernede hendes hånd og sagde, at hun skulle lade være«.

Hun blev siddende, og det blev akavet. Mikkel rejste sig op og forlod bordet for en stund.

»Da jeg kom tilbage, sad hun der stadig. Jeg satte mig ned i den anden ende af ­bordet. Og så flyttede hun derover, og det begyndte forfra. Jeg fjernede hendes hånd, prøvede at ignorere hende og bad hende om at lade være«.

Det hjalp ikke, og da det havde stået på i en time, sagde Mikkel til hende, at hendes adfærd var ynkelig, og at hun skulle tage hjem. Og så begyndte hun at græde.

Bagefter var Mikkel i tvivl, om hans ­reaktion havde været for meget. Om han havde overreageret ved at være så direkte. Men det var den eneste mulighed, han havde, husker han.

Krænkelser

Mikkel oplevede tilnærmelserne som krænkende. Han har ikke følt sig påvirket bag­efter, understreger han, men oplevelserne betyder, at han fraskriver sig visse sociale sammenhænge.

»Jeg har fået overskredet mine grænser. Det er ikke, fordi jeg har haft behov for at gå videre med det, men jeg har trukket mig fra det sociale omkring personalefester«.

Det er ærgerligt, at enkeltstående tilfælde kan definere, hvordan jeg anskuer en ellers hyggelig social sammenhæng, påpeger han.

»Når man udebliver fra julefrokoster og sommerfester er der noget kollegialt, der ­opstår uden for arbejdspladsen, som man ikke er en del af. Men det har ingen konsekvenser for det faglige, og jeg klarer mig også fint uden«.

Mikkel har også fået fortalt fra læge­kolleger, at sygeplejerskerne kommenterer hans krop, når han ikke er der, og at de deler alle mulige seksuelle fantasier om ham, når de sidder i personalestuen.

Hvad er det, der gør, at du ikke bare tager det som en kompliment?

»Jeg synes, det er rart at få at vide, at jeg ser godt ud, men når sygeplejersker sidder og diskuterer i et åbent forum, uden min ­tilstedeværelse, hvad de ønsker at gøre med min krop i en seksuel sammenhæng, virker det anderledes. Det er svært at definere. Vi har en faglig arbejdsrelation, og at forholde sig til, hvad andre tænker om mig seksuelt, kan påvirke vores faglige relation«.

Er det ikke bare et vilkår, at tonen på nogle afdelinger kan være lidt seksualiseret nogle gange?

»Nej. Jeg synes ikke, at en faggruppe over en anden har lov til at være seksualiserende mere end andre. Og slet ikke som sundhedsfaglige, hvor vi har med folks kroppe at gøre. Det gør det endnu mindre passende med en seksuel omgangstone, at vi arbejder i et fag, hvor vi er meget tæt med vores patienter og hinanden, fordi vi står meget tæt, skulder ved skulder, når vi opererer. Det burde nærmest være aseksuelt«.

Er det ikke også lidt kedeligt, hvis det hele skal være aseksuelt?

»Det kommer an på, hvad der er aseksuelt for den enkelte. Alle folks grænser er forskellige. Nogle ville være kede af at få at vide, at de ser godt ud, fordi udseendet mere end fagligheden kommer til at fylde. Der er så mange andre former for humor, man kan involvere på sin arbejdsplads end seksualiseret humor, der gør det til et godt sted at arbejde«.

Så det er ikke, fordi du er modstander af humor, det skal bare være passende?

»Ja, og jeg frabeder mig ikke seksuel ­humor. Den findes, og den slipper vi ikke af med. Men den hører ikke hjemme i et ­professionelt arbejdsmiljø«.

Hilser MeToo velkommen

Da MeToo rullede i efteråret i Danmark blandt både læger og andre brancher, var Mikkel ovenud positiv.

»MeToo er i mange henseender fantastisk. Jeg elsker, at MeToo-bevægelsen har fået lov til at brede sig i et fag som vores. Læge­verdenen er en lukket verden for resten af ­befolkningen. Vi er bag høje hvide mure i hvide kitler, og jeg tror, at det er godt at tage bladet fra munden. Der er ikke kun noget, der sker for de kendte og i tv-branchen. Det ­findes også blandt læger og andre aka­demikere«.

Det var på tide, at MeToo kom til lægerne, mener Mikkel. Lukkede verdener muliggør, at krænkelser foregår. Og magtforholdet ­betyder meget, siger han.

»Vi har en mesterlære-ordning i læge­faget. Og man er afhængig af at gå til den mere ­erfarne for at opnå sin indlæring og få svar på tomandshånd for at hjælpe patienterne«.

Men i dit eksempel er det vel ikke magt, der er på spil?

»Ikke i den klassiske forstand, da pleje­personalet ikke bestemmer over karriere og indlæring som f.eks. en overlæge ville i forhold til en yngre læge. Dog er en yngre læge tit mere afhængig af plejepersonalets inputs og erfaring, og ikke mindst at samarbejdet er godt. En mere erfaren læge har nemmere ved at sætte sig igennem grundet sin faglige ballast«.

Har MeToo-debatten været for fokuseret på de krænkelser, kvinder har været udsat for?

»Nej, for det var dem, der stod frem med deres krænkelser. Der var ikke nogen mænd, der rejste sig. Kun meget få og ­anonymt. Men der har været en tendens til at mene, at seksuel opmærksomhed var synd for ­kvinderne, imens mændene bare skulle være glade for den opmærksomhed, de fik«.

»Jeg er ikke sur eller skuffet over, at der ikke har været mere fokus på mændene. Vi skal bare huske dem«.

Tabu for mænd

Er det tabu for mænd at snakke om?

»Det er et tabu at snakke om det som en krænkelse. Det bliver talt om, men det er i en anden sammenhæng. Det bliver ofte ­be­skrevet humoristisk«.

Det er ikke tabu for Mikkel at snakke om det, han har oplevet. Han har talt med både familie og kolleger og andre sygeplejersker om det.

Men han oplever, at flere sætter spørgsmålstegn ved, hvordan man skal gebærde sig. Om man overhovedet ikke må noget længere. Og hvis man har den tanke, og hvis man er i tvivl, om man gør noget forkert, så gør man nok noget forkert.

»Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal gebærde sig på arbejdspladsen, skal man tage sine handlinger op til revision og prøve at kigge indad. Alle, der er i tvivl, er nødt til at tænke over, hvordan de agerer på arbejdspladsen«.

Er det nemmere for dig at tale om, fordi det ikke er kvindelige læger, der tog dig på låret?

»Nej, men jeg tror, at det havde været sværere at tale om, hvis det havde været en læge med større anciennitet. Det ville have ramt mig hårdere, og hierarkiet kunne komme til at spille en rolle. Vi skal have ­mulighed for at gå til erfarne kolleger uden at være nervøse for, om vi bliver udsat for noget krænkende eller grænseoverskridende adfærd«.

Synliggørelsen af, at det også findes blandt plejepersonale og læger, er vigtigt, påpeger Mikkel.

»Vi rammer en generation af yngre læger, som ikke finder sig i det på samme måde, og det er kun ansporet af, at det er blevet ­belyst. Og det er fantastisk, at vi nu får generationer af yngre læger, som ikke finder sig i krænkende adfærd, som andre måske har fundet sig i igennem de sidste mange år«.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at ­kulturen altid har været bramfri, og det skal det blive ved med at være?

»Jeg kan godt forstå mekanismerne bag, men en manglende vilje til at ændre sin ­adfærd er en absolut mangel på selvindsigt og på empati«.

Mikkel er et opdigtet navn. Lægens rigtige identitet er redaktionen bekendt.

LÆS OGSÅ

Mandlige læger oplever krænkelser fra plejepersonale

Opgør: »Der er et giftigt arbejdsmiljø, når det kommer til køn og sexisme. Ingen skal udsættes for det«