Skip to main content

Mandlige læger oplever krænkelser fra plejepersonale

Krænkelser af mandlige læger rykker ved den stereotype opfattelse af, at seksuel chikane udelukkende går ud over kvinder, mener Overlægeforeningens formand. Hos Dansk Sygeplejeråd er der nultolerence overfor alle krænkelser, siger førstenæstformand.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

5. mar. 2021
8 min.

358.Så mange over­læger har de seneste seks måneder oplevet krænkende handlinger.

Det viser en ny undersøgelse fra Over­læge­foreningen, og det svarer til, at 17 ­procent af de 2.102 overlæger i undersøgelsen er blevet krænket.

De krænkende handlinger drejer sig om mobning, seksuel chikane og andre måder, krænkelser kan forekomme på.

31 overlæger har været udsat for seksuelle krænkelser, heraf 21 mænd og ti kvinder. 70 % af de krænkede mænd fortæller, at krænkeren var plejepersonale. 79 overlæger har overværet seksuel chikane.

At det for nogle mandlige læger er plejepersonalet, der overskrider grænser, over­rasker ikke formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz, for det har hun hørt før.

Hun siger, at det mest opsigtsvækkende ved, at 1,5 procent af overlægerne i under­søgelsen bliver udsat for seksuelle krænkelser, er, at der er en overvægt af mænd.

»Det er overraskende ud fra et større ­perspektiv, hvor man ofte taler om seksuelle krænkelser som noget, der udføres af mænd imod kvinder og som noget, der udføres af personer med magt og indflydelse overfor deres underordnede. På den måde er resultatet overraskende. 1,5 procent lyder måske ikke af meget, men et tilfælde er et for ­meget, så er det under alle omstændigheder uacceptabelt«, siger Lisbeth Lintz.

Det skubber ved den stereotype fore­stilling af, at seksuel chikane udelukkende går ud over kvinder.

»Det er der stadig en tendens til, men det er ikke udelukkende sådan, det hænger ­sammen, og vi er nødt til at se på alle ­krænkelser. Det er heller ikke okay, når krænkelser foregår i andre sammenhænge«.

Ikke enkeltstående historier

Overlægeforeningen undersøger hvert tredje år forskellige typer af krænkelser, fordi de hører mange fortællinger om, at krænkelser er et problem i den kliniske hverdag.

Det er første gang, at Overlægeforeningen spørger til seksuel chikane og andre krænkelser. Spørgsmålet om mobning har været stillet i 2014 og 2017, beskriver Overlæge­foreningen i undersøgelsen.

Tallet daler ikke. Det er ikke voldsomt større end i 2017, men det går ikke den ­rigtige vej, og afdelingerne har ikke fået bugt med det, siger Lisbeth Lintz.

»Det er oplagt at finde ud af, om det er enkeltstående historier, eller er der større dybde i det her. Og man må sige, at det netop ikke er enkeltstående begivenheder. Med vores definition er der 17 procent af overlægerne, der oplever krænkelser. Det er ikke et lille antal. Slet ikke set i det perspektiv, at krænkelser ofte sker i bunden af et hierarkisk system, og her befinder over­lægerne sig jo ikke. Derfor kunne man frygte, at det ser endnu værre ud i andre dele af det danske sundhedsvæsen«.

Plejepersonale i flok

At det lige er plejepersonale, der figurerer i undersøgelsen, skyldes, at der tit er situationer, hvor overlæger er alene i deres arbejdssituationer, siger Lisbeth Lintz.

Det betyder, lægen kan gå ind i et afsnit, hvor resten af medarbejderne er pleje­personale, og her opstår et andet hierarki, nemlig en gruppedynamik i en sammen­tømret gruppe over for den, der skiller sig ud, påpeger hun.

»Og så er det lige meget, om det er en mand eller en kvinde, der skiller sig ud. Det er uacceptabelt, uanset hvilke sammenhænge krænkelserne opstår i«.

De yngste overlæger er dem, der er mest usikre i deres overlægerolle, og det kan i ­forhold til gruppedynamikken være et bud på, hvorfor det især er dem, der udsættes for mobning og krænkelser, siger Lisbeth Lintz.

Hvorfor er det lige plejepersonalet, der ­spøger her?

»Fordi det er lægers nære samarbejds­partnere. Det kunne lige så vel være andre faggrupper. Det er ikke, fordi plejepersonalet er specielt slemt. Mange brancher har ­deres egen jargon, og hos os er det præget af, at der er meget sygdom, elendighed og død. Og det giver måske behov for at finde en ventil, hvor det pres kan komme ud, og der er det vigtigt at vælge en positiv ventil og ikke en, der går ud over vores ­fælles arbejdsvilkår«.

Skal Overlægeforeningen i dialog med Dansk Sygeplejeråd, eller hvad ser du som ­løsning?

»Jeg er overbevist om, at vi er enige med de andre foreninger, der dækker sygehus­området, FOA, HK, sygeplejerådet, jorde­mødre, fysioterapeuterne, ergotera­peuterne. Der er ingen uenighed om, at der er et problem. Men det er ikke os som ­fagforeninger, der skal løse det, selvom ­vores tillidsvalgte naturligt kan bistå med at fokusere på ­løsningerne lokalt. Det skal ­løses ude på ­arbejdspladserne. Det er selvfølgelig et ­ansvar, man har som ledelse, ­ligesom man er ansvarlig for at sikre et ­arbejdsmiljø, der fungerer. Som forening kan vi sætte fokus på det og minde om, at det her er vigtigt. Det er urimeligt, når vi ­oplever år efter år, at det her ikke er blevet bedre. Det er et langt sejt træk og kan ikke løses fra den ene dag til den anden, men vi har forventning om, at der fokuseres på at sikre gode trygge ­regionale arbejdspladser for alle ansatte«.

Kulturforandring

Det er vigtigt at tale om på hospitals- og ­afdelingsniveau, hvilken kultur man ønsker, mener Lisbeth Lintz. Hvis man oplever ­mobning eller krænkelser på arbejdet, kan det gå alvorligt galt for den enkelte.

Hvis det bliver italesat, at opmærksom­heden opfattes negativt, kan det rykke ­meget. For ofte er forskellige grupper slet ikke opmærksomme på, at det kan opfattes negativt, siger Lisbeth Lintz.

»Ledere skal sætte fokus på, at det er ­uacceptabelt og sætte gang i en dialog med alle medarbejdere om, hvilken tone og ­omgangsform man ønsker på arbejds­pladsen. En bestemt form for humor opfattes måske ikke af alle som sjov, men i stedet som grov, og det skal være et trygt sted for alle at gå på arbejde og uden at frygte at gå på ­arbejde«.

Skal der ikke også være plads til jovial tone?

»Jo, men den skal være jovial, sådan at alle, der er til stede, oplever det sådan. Det er ikke let, og kultur ændrer sig. Men sådan er det med sociale relationer. Det er svært«.

»Oplever man i dag at blive krænket, så vil jeg opfordre alle til at gå til deres leder eller deres tillidsrepræsentant. Man kan også ­altid henvende sig til sin faglige organisation, eller man kan henvende sig anonymt til Arbejds­tilsynets hotline om krænkelser. Der skal være fokus på, hvordan vi får løftet også denne del af arbejdsmiljøet til et bedre ­niveau«.

Nultolerance i DSR

Førstenæstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Anni Pilgaard, peger på, at krænkelser også er en velkendt problematik for dem.

Er det et problem, I har oplevet, at grupper af sygeplejersker kan optræde på en måde, som kan opfattes krænkende?

»Vores seneste medlemsundersøgelse fra december 2020 viser, at 13% af sygeplejerskerne har været udsat for uønsket seksuel opførsel på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Og i 16% af tilfældene er det ­kollegaer/medarbejdere, der står bag. Så ja, det er også en velkendt problematik for os. Og det skal vi til livs – uanset hvem man er. Og lige meget om det er en kvinde eller mand, en læge eller sygeplejerske, så skal det simpelthen ikke ske. Vi har nultolerance over for den slags«, skriver Anni Pilgaard i en mail til Ugeskrift for Læger.

Hvad mener DSR om, at mandlige over­læger føler sig krænket af plejepersonale, ­heriblandt sygeplejersker?

»I Dansk Sygeplejeråd skelner vi ikke ­mellem den ene krænkelse og den anden. Vi har nultolerance over for alle krænkelser. Det er vigtigt, at alle nuancer kommer frem, for det er afgørende for at få nuanceret ­debatten. Det trænger vi til. På den måde skaber vi et miljø, hvor det et trygt at gå til ledelsen, uanset hvem man er. Vi skal kunne lide at tage på arbejde, og vi skal have skabt et trygt arbejdsmiljø, hvor alle er ­ligeværdige og behandler hinanden med ­respekt. Og det har vi et fælles ansvar for. Men det kræver altså først og fremmest en kultur­ændring på arbejdspladserne. Ledelsen skal gå forrest, men hvis det skal have gennemslagskraft, skal det understøttes af medarbejderne, der skal se sig selv som medansvarlige for at skabe en god og sund arbejdsplads. Derfor skal krænkelser altid italesættes og aldrig ties ihjel«.

LÆS OGSÅ

»Jeg er ikke sur eller skuffet over, at der ikke har været mere fokus på mændene. Vi skal bare huske dem«

Opgør: »Der er et giftigt arbejdsmiljø, når det kommer til køn og sexisme. Ingen skal udsættes for det«

Faktaboks

Fakta