»Jeg oplever en oprigtig vilje i ministeriet – og hos ministeren …«

Hvad er dit indtryk af lovforslaget?
»Sundhedsreformen har som overordnet ambition at styrke og udvikle det almenmedicinske tilbud, og det mener jeg, er helt nødvendigt. Vi har et stærkt sundhedsvæsen, men vi står over for strukturelle og demografiske udfordringer, som kræver et langt stærkere primært sundhedsvæsen.
Selve lovforslaget er i høring, og derfor har jeg ikke personlige kommentarer på nuværende tidspunkt. Jeg har stor tillid til, at aktørernes input bliver analyseret grundigt i ministeriet. Det er i alles interesse, at lovforslaget er operationelt og skaber fundamentet for, at de nødvendige forandringer kan foregå i et trygt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde«.

Hvordan oplever du modtagelsen blandt læger og faglige organisationer?

»Jeg synes, at organisationerne har deltaget engageret og konstruktivt i debatten om sundhedsreformen og bidraget med væsentlige perspektiver. Der er en bred erkendelse blandt organisationer som PLO, DSAM og FYAM af, at sundhedsvæsenet står over for store udfordringer, og at forandringer er nødvendige.

Samtidig er det tydeligt, at mange praktiserende læger er bekymrede. Det handler især om, hvordan reformen vil påvirke rammerne for at drive praksis, og om hvordan de værdier, der kendetegner almen praksis i dag, kan bevares. Kontinuitet, nærhed og fagligt råderum er ikke bare idealer, men fundamentet for trygge og effektive patientforløb.

Det er helt legitimt, at klinikejere ønsker stabile og gennemsigtige rammer. En praksis er både en arbejdsplads for sundhedsfagligt personale og en vigtig indgang til sundhedsvæsenet for borgerne. Derfor er det afgørende, at der i fremtiden er en realistisk balance mellem de opgaver, der forventes løst i almen praksis, og de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed«.

Er kritikken fra lægerne en barriere for reformens gennemførelse?
»Nej – kritik og debat er ikke en barriere, men en nødvendig del af en legitim og ansvarlig reformproces. Høringsperioden er netop til for at inddrage erfaringer og faglige perspektiver fra dem, der kender sundhedsvæsenet indefra. Det er en styrke, ikke en hindring.

Det er indlysende, at implementeringen bliver kompleks. Forandringer skal ske parallelt med, at sundhedsvæsenet fortsat leverer diagnostik, behandling og omsorg på højt niveau. Det stiller store krav til ledelse, planlægning og inddragelse. Det kræver følgeskab, gensidig respekt og aftaler, som er bæredygtige både fagligt, økonomisk og organisatorisk.

Den politiske opgave er at sætte de overordnede mål, men vejen til målet skal udvikles i samarbejde med dem, der har praktisk erfaring fra almen praksis og den kommunale sundhedsindsats. Det er i det samspil, at reformens idéer kan omsættes til virkelighed.

Forandringer bør ske trinvist og med respekt for det, vi ved virker. Samtidig må sundhedsvæsenet styrkes som lærende organisation, hvor erfaringer bruges aktivt til at justere og forbedre. Kun på den måde kan vi gennemføre en reform, der både er ambitiøs og holdbar«.

Hvordan ser du din rolle som ekspertambassadør i denne sammenhæng?
»Som ekspertambassadør er min opgave at bygge bro mellem beslutningstagere og den kliniske virkelighed i almen praksis. Det handler om at bringe viden, erfaring og et nøgternt billede af hverdagen i spil, så politiske beslutninger tager afsæt i praksisnære realiteter.

Jeg blev ansat, kort tid før lovforslaget blev offentliggjort, og har ikke deltaget i selve udarbejdelsen. Men både i Sundhedsstrukturkommissionen og i min nuværende rolle har jeg arbejdet målrettet for at synliggøre almen praksis’ potentialer, begrænsninger og reelle vilkår.

Jeg oplever en oprigtig vilje i ministeriet – og hos ministeren – til at lytte og finde løsninger i dialog med fagfolk. Den tilgang er afgørende, hvis reformen skal lykkes i praksis.

Fremadrettet bliver det helt centralt, at de nye sundhedsråd fungerer godt. Det kræver politisk vilje til at udvikle det nære sundhedsvæsen på dets egne præmisser – og en forståelse for, at opgaven er fundamentalt anderledes end at drive sygehuse. Sundhedsrådspolitikerne skal have adgang til solid, praksisnær viden om almen praksis og den kommunale sundhedsindsats. Uden den indsigt bliver det svært at træffe beslutninger, der både er bæredygtige og meningsfulde i det nære sundhedsvæsen. Jeg håber, at regionerne er opmærksomme på det«.

På grund af ferie har Mogens Vestergaard svaret skriftligt på spørgsmålene.