Sundhedsordfører efterlyser udspil fra læger

Det står på side 71 i Aftale om sundhedsreformen. Sort på hvidt. At centrale initiativer om bl.a. vilkår for de praktiserende læger skal aftales, og at implementeringen af reformen skal ske i tæt og konstruktiv dialog mellem parterne.

Det er sundhedsordfører Per Larsen (K), der gør opmærksom på de centrale afsnit i aftalen fra november 2024.

»Netop fordi vi aftalte det, blev jeg rystet i min grundvold, da jeg så lovpakke 2b. For den stritter i en helt anden retning og står i direkte modstrid med vores aftale om, at man først skal forhandle«, siger Per Larsen.

Han minder om, at den daværende socialdemokratisk ledede regering med støtte fra Venstre i 2013 forsøgte et lignende indgreb mod de praktiserende læger.

»Det havde fatale konsekvenser, fordi der var læger, der holdt op, og unge læger, som fravalgte almen praksis. Det førte til lægemangel, og det frygter jeg, kan komme til at ske igen nu. Lovforslaget er en bombe under almen praksis, som vi kender den, og jeg er oprigtigt og dybt bekymret over, hvad der kommer til at ske. Jeg frygter, at det kan føre til fortsat lægemangel, som vil belaste sygehusene endnu mere«.

Men hvis lægerne ikke vil eje en praksis, kan de jo blive ansat i regions- og udbudsklinikker?

»Ja, men de leverer ikke samme kontinuitet i patientbehandlingen og har dårligere patienttilfredshed. Og så er de typisk dyrere. Det er primært nødløsninger, som vi ikke har haft de bedste erfaringer med«, siger Per Larsen.

Danmarksdemokraterne er også med i aftalen bag sundhedsreformen. Partiets sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, har bidt mærke i de mange nuværende og kommende praktiserende læger, der i sommerens løb har kritiseret lovpakken.

»Jeg kan godt være lidt ærgerlig over, at de tager det ned på den måde og prøver at skyde lovpakken ned«, siger han og nævner, at nogle har fremstillet det, som om solopraksis f.eks. skal holde åbent fra kl. 8 om morgenen til kl. 8 om aftenen.

»Det er der selvfølgelig ikke nogen, der vil kræve. Vi er er ikke interesserede i at skubbe ældre læger ud i tidlig pension eller i at skræmme unge læger væk. Vi mangler praktiserende læger, og det skal sundhedsreformen gerne være med til at løse. Nu skal vi have det implementeret på en måde, så det tager hensyn til de ressourcer, der er«, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han understreger, at der er opbakning blandt aftalepartierne til formuleringerne i sundhedsreformen om, at der skal forhandles mellem parterne, og at lovgivning kun kommer på tale, hvis aftaler ikke kan indgås.

Jens Henrik Thulesen Dahl ser nu frem til at læse høringssvarene. Som han siger:

»Vi skal i hvert fald ikke starte en ny konflikt på linje med lærerkonflikten [konflikt i 2013 mellem folkeskolelærerne på den ene side og den daværende socialdemokratisk ledede regering og KL på den anden side]. Det er ingen tjent med«.

I det tredje aftaleparti uden for regeringen, SF, erklærer sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen sig »overrasket over, at der er så meget kritik af lovforslaget«.

»Når jeg er overrasket, skyldes det, at de praktiserende læger med sundhedsreformen kommer til at spille en helt afgørende rolle i styrkelsen af det nære sundhedsvæsen. Derfor har det også været vigtigt for mig at signalere en høj grad af tillid og lydhørhed over for lægerne, ligesom det fremgår af aftalen, at tilrettelæggelsen af arbejdet i høj grad skal bero på forhandling«.

Er det dit indtryk, at den tillid og lydhørhed afspejles i lovforslaget?

»Sådan er det i hvert fald ikke blevet opfattet af lægerne«, siger Kirsten Normann Andersen, der ser frem til at læse høringssvarene og drøfte dem sammen med de øvrige aftalepartier, når høringsfristen er udløbet 21. august.

»Men hvis jeg skal spille bolden lidt tilbage på lægernes banehalvdel, så vil jeg godt efterspørge nogle forslag til, hvad vi så skal gøre. Hvordan kommer vi så i mål med et mere nært sundhedsvæsen? Jeg synes mest, at jeg har set alt det, der ikke kan lade sig gøre, og knap så mange idéer til, hvad vi så skal gøre. Det håber jeg, at vi får med høringssvarene, og så må vi se, om vi med lovforslaget har ramt den rigtige retning. Det er i hvert fald ikke tillid, det skorter på«, understreger hun.