Lovpakke skaber uro: »De føler sig ført bag lyset. De føler sig snydt«

Den 1. januar 2027 skal den omdiskuterede lovpakke om almen praksis, som blev sendt i høring 1. juli, træde i kraft. En lovpakke, der bl.a. indeholder en ny national opgavebeskrivelse, et ændret aftalesystem og en differentieret honorarstruktur.

Det er et lovforslag, som mindsker de praktiserende lægers indflydelse på egne arbejdsvilkår ganske betragteligt, mens styringen overgår til staten og regionerne.

I januar 2027 skal Daniel Staal Nyboe efter planen genoptage sin hoveduddannelse i almen medicin efter en orlovsperiode.

Hvis han da ikke vælger at springe fra.

»Jeg går med meget seriøse tanker om, om jeg skal tilbage til de sidste 2,5 år af min hoveduddannelse. Som lovpakken er nu, synes jeg ikke, det er trygt for patienterne, og jeg synes heller ikke, at det er trygt for mig som læge. Det kan jeg ikke se mig selv i«, siger Daniel Staal Nyboe, der er næstformand for FYAM (Forum for Yngre Almenmedicinere).

For hans almenmedicinske kollega, Lui Näslund Koch, markerer begyndelsen af 2027 også en ny begyndelse. Der bliver han færdig som speciallæge i almen medicin og er klar til et nyt arbejdsliv som praktiserende læge.

Måske.

»Jeg ved ikke, hvad jeg kommer til at gøre, hvis lovforslaget bliver til lov, som det ser ud nu. Lovpakken har helt klart fået mig til at overveje, om jeg på sigt vil eje min egen praksis. Lige nu ved jeg det ikke«, siger Lui Näslund Koch, der sidder i Yngre Lægers bestyrelse og er forperson for organisationens Almen Praksisudvalg.

Føler sig snydt

Lovpakken landede kort før sommerferien og sendte chokbølger gennem almen praksis. PLO og FYAM kritiserede indholdet skarpt, og hen over sommeren har både traditionelle og sociale medier glødet med indlæg fra bekymrede praktiserende læger og ditto yngre almenmedicinere.

Men også læger i andre specialer, praktiserende speciallæger og sygehusansatte læger, har advaret mod at sætte de praktiserende læger helt uden for indflydelse. Praktiserende øjenlæge Susanne Tvede Andersen står således bag borgerforslaget »Bevar den praktiserende læge – Ophæv lovforslag L 212, L 213 og L 214«, som siden 22. juli har opnået over 14.000 støtter.

Lui Näslund Koch har hen over sommeren været i kontakt med mange bekymrede yngre lægekolleger.

»Der er blevet skabt en stor usikkerhed om fremtiden for praktiserende læger, og de læger, jeg har talt med, er rigtig bekymrede. De føler sig ført bag lyset. De føler sig snydt«, fortæller han.

Nogle vil vente og se tiden an. Håber, at det nok skal gå. Andre er mere til sinds at droppe ud af deres hoveduddannelse.

»Lovpakken gør det mindre attraktivt at blive praktiserende læge. Samtidig risikerer man som speciallæge i almen medicin, at man ikke længere kan blive ansat på et hospital. Så er der regionsklinikker og koncernklinikker tilbage. Men det ønsker de færreste«, siger Lui Näslund Koch.

Han mener, at lovforslaget ligger godt i tråd med de formuleringer og intentioner, der er i den sundhedsaftale, som blev indgået af et meget bredt flertal i Folketinget i november 2024. Lovforslaget kan læses på to måder, påpeger han.

»Jeg har det lidt dobbelt med det. For på den ene side skriver de, at de vil styrke tilliden til almen praksis, og så lige nedenunder skriver de, at det vil de gøre ved at indføre sanktioner over for de praktiserende læger. Det er sådan en lidt spøjs tilgang. De vil styrke og omfavne de praktiserende læger, men samtidig vil de fratage lægerne indflydelse og ensidigt kunne pålægge dem arbejde. Den dobbelthed ser jeg flere steder i lovforslaget, og den bekymrer mig«.

De uklare og tvetydige formuleringer i lovforslaget skal præciseres, hvis loven ikke skal skræmme lægerne væk fra almen praksis, mener Lui Näslund Koch.

Hvad er de største knaster – hvad skal ændres for, at det bliver en spiselig lov?

»Det allerstørste og mest grundlæggende problem er, at man med lovpakken annullerer den aftale, man har med PLO. I stedet for en aftale vil man lovgive sig frem og bestemme, hvordan de praktiserende læger skal arbejde, som om de er ansatte i regionen. Det er et opgør med en dansk tradition for samarbejde mellem dem, der sidder med hænderne i bolledejen, og dem, der sidder på pengekassen. Det vil man nu udskifte med nye direktiver fra et skrivebord på Slotsholmen. Og når vi ser på den tilsvarende udvikling i bl.a. Sverige og Finland, så er det i hvert fald ikke den vej, vi skal gå, hvis målet er, at patienterne skal opleve kontinuitet og god behandling«.

Lui Näslund Koch medgiver, at lovgivere og regioner godt kan have oplevet, at det kan have været svært at indgå aftaler med de praktiserende læger om f.eks. udvidede åbningstider. At det er gået for trægt. Men det handler om manglende kapacitet, understreger han:

»Der havde nok været større velvilje fra lægerne, hvis politikerne havde handlet rettidigt og havde sikret, at vi for længst var blevet 5.000 praktiserende læger. Det er jo ikke aftenåbnet, der står øverst på lægernes ønskeseddel, når 40-50% af de praktiserende læger er udbrændte«.

Minder om 2013

Respektløst. Manglende tillid.

Det er de ord, som falder Daniel Staal Nyboe fra FYAM ind, når han skal beskrive lovpakken om almen praksis.

»Vi har i flere år kæmpet for at rekruttere til specialet, og vi er faktisk lykkedes ret godt med mere håndholdt rekruttering i samarbejde med regionerne. Det går fremad, og det har fået os til at tro på ambitionen om lægedækning i 2035. Og så kommer dette. Lovpakken vil grundlæggende ændre almen praksis allerede i 2027; det viser, at man ikke har tillid til os og til de praktiserende læger. Det synes jeg, er respektløst«, siger Daniel Staal Nyboe.

FYAM har hen over sommeren modtaget et hav af henvendelser fra yngre almenmedicinere. Alle er dybt bekymrede.

»Meldingen fra vores medlemmer er, at det her på ingen måde er noget, de kan se sig selv arbejde i. De oplever, at de bliver snydt på målstregen midt i deres uddannelse til et fremtidigt arbejde i rammer, som de ikke ønsker. Flere overvejer meget stærkt at hoppe fra deres hoveduddannelse og finde en anden karriere. Og vi har desværre fået at vide, at nogle er hoppet fra på grund af lovforslaget«.

Men er det ikke lige lovlig hurtigt – det er jo kun et lovforslag, som er i høring?

»Nej, for det her er grundlæggende et tegn på mistillid til fremtidens familielæger og hele det system, vores ældre kolleger har bygget op gennem 50 år«, siger Daniel Staal Nyboe.

Han siger, at den ny lovpakke i bemærkelsesmæssig grad minder om de bestræbelser på at stække PLO’s indflydelse, som den daværende regering og regionerne arbejdede på i 2013.

»Intet har ændret sig siden dengang«.

Daniel Staal Nyboe er især bekymret for, hvordan lovpakken kommer til at påvirke patienterne i almen praksis. Hvis lovpakken i store træk bliver gennemført, som den står nu, vil vi miste lægedækningen i Danmark, mener han. Nogle læger vil søge mod udlandet, andre vil vælge at drive private klinikker for f.eks. forsikringspatienter. Regionsklinikker og koncernklinikker vil de færreste formentlig søge til. Ifølge en ny medlemsundersøgelse fra FYAM tilkendegiver kun 3%, at de ønsker at arbejde i regionsklinikker. 0% i koncernklinikker.

»Vi bekymrer os om, hvad der er bedst for patienterne. Og vi ved fra forskningen, at det giver bedre sundhed og mindre tidlig død at have en fast læge frem for skiftende læger i offentlige eller private tilbud. Vi forstår ikke, hvorfor regeringen så gerne vil have regionsklinikker, når lægerne ikke ønsker dem, og når disse typer klinikker har den dårligste patienttilfredshed«, siger Daniel Staal Nyboe.

Der er høringsfrist 21. august.

Læs også

Lovpakke er en bombe under PLO og de praktiserende læger: »Det er en gradvis aflivning af branchen«

Det er ikke synd for lægerne