Jesper Fisker til læger: »Bevar ambitionerne – for sundhedsvæsenets skyld«

Bare se på tallene. Den demografiske udvikling med fordobling af +80-årige og stor vækst i antallet af personer med kroniske sygdomme. Kæmpe udfordringer med rekruttering på visse dele af sundheds- og ældreområdet. Egentlig læger nok, bare ikke nødvendigvis de rigtige steder. Dårlige erfaringer med at sprede gode teknologiske løsninger. Og ulighed.

»Så det nytter i hvert fald ikke noget, at vi bare sparker dåsen ned af vejen«.

Sådan sagde Per Okkels, tidligere departementschef i Sundhedsministeriet, i sine indledende bemærkninger, da han fredag var inviteret til at sparke ikke en dåse, men en debat om fremtiden efter Sundhedsstrukturkommissions i gang ved Lægemødet. Hvilke forandringer skal læger forvente og ruste sig til, når strukturen ændres?

Det er selvfølgelig svært at sige noget skråsikkert om, når man endnu ikke har set rapporten. Men Per Okkels var da alligevel frisk på at give et bud.

»Jeg tror, at uanset hvilken struktur, det ender med, så vil der være nogle gennemgående træk. I alle modeller og diskussioner vil der være et element af ”Sundhed Danmark” – en stærkere muskel, der får regioner til at arbejde mere sammen; der skalerer og bruger teknologi, måske fælles it-systemer i Danmark; der får vores kliniske retningslinjer til at indeholde teknologi og kigge det igennem for prioritering«, lød det fra Per Okkels.

»Noget andet er, at jeg tror, at almen praksis i alle modeller vil indgå ændret i forhold til det, vi kender i dag - i den ene eller anden form. Og så vil der være elementer omkring ulighed og prioritering uanset struktur«.

Foruden er der ifølge den tidligere departementschef især tre ting, som man bør være opmærksom på i forhold til, hvordan den endelige struktur kommer til at se ud – når den også har været igennem det politiske system.

Hvor meget støj kan man tåle? Store strukturændringer er ikke omkostningsfrie. Hvilket demokratisk indhold skal en ny struktur have – hvem har ansvaret, når noget ikke spiller? Og hvor meget tør man fjerne fra kommunerne, hvor Socialdemokratiet og Venstre sidder tungt på mange poster?

Læger skal tage førertrøjen på

Så ville det selvfølgelig være nærliggende at spørge Sundhedsstrukturkommissionen, hvor meget sandhed, der er i det. Og Jesper Fisker, der foruden at være adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse også er formand for kommissionen, var da også til stede i den efterfølgende debat.

Han kunne dog hverken be- eller afkræfte Per Okkels antagelser. Næppe til det store chok for tilhørerne, eftersom kommissionen først barsler med rapporten i midten af juni.

Jesper Fisker slog dog fast, at man er enige i det udfordringsbillede, som blev tegnet, og at det var en bunden opgave at gøre noget. Selv om det danske sundhedsvæsen er stærkt, så dikterer demografi med mere, at det går galt, hvis vi bare fortsætter.

Det handler i høj grad om det primære sundhedsvæsen, hvor lægerne skal være indstillet på at arbejde anderledes. For et af kommissionens væsentligste angrebspunkter har ifølge Jesper Fisker været at komme med bud på, hvordan man styrker sundhedsvæsenet uden for sygehusene, men i tæt kontakt med sygehusene.

»Vi har brugt rigtig mange penge og løftet kvaliteten på det specialiserede sundhedsvæsen i ekstrem grad. Nu skal vi bruge de samme muskler til at udvikle almen praksis«, sagde Jesper Fisker.

»Hvis vi vil udvikle et primært sundhedsvæsen, som kan meget mere, end det kan i dag, så stiller det større krav til jeres faggruppe end til nogen andre faggrupper. Det er kun de praktiserende læger, som kan tage den førertrøje på og være dynamiske medspillere i opbygningen af et højt fagligt kvalificeret primært sundhedsvæsen. Og hospitalslægerne, som skal stille deres ekspertise til rådighed også uden for sygehusene på en helt anden måde, end det er sket tidligere. Alt det vil udfordre jeres måde at arbejde på, men er en helt grundlæggende forudsætning for et nyt, bedre sundhedsvæsen«.

Læger: Vi er klar

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen, slog fast, at lægerne er klar til at spille en helt afgørende rolle, er forandringsparate og klar til at se på nye arbejdsgange.

»Men vi må også have en dialog om, hvordan vi får lavet den omstilling til virkeligheden. Vi skal også have en faglighed til at passe ind. Vi skal selv være med til at gøre det ekstremt konkret i forhold til den dagligdag, vi er i. Når vi snakker om patienter, som ikke skal have helt den samme service i fremtiden. Hvordan er det, vi gør det klogt, så vi får borgerne med? Hvordan får vi os selv med?«

En af de ændrerede arbejdsgange kunne være, at læger, der arbejder på sygehuse, får flere tjenestesteder – og en læge i f.eks. Region Hovedstaden i fremtiden også vil have opgaver i Region Sjælland.

»Vi må jo nok se ind i en virkelighed, hvor det her med at tage ansvar på tværs af enheder er en fælles opgave. Vi kan også godt tale om populationsansvar på tværs af sygehusafdelinger i forhold til at vi får løst den her opgave. Det kan f.eks. være, at man har en ambulatoriedag hver 14. dag på en afdeling i Sjælland. Og det tror jeg altså helt ærligt ikke ødelægger nogens liv«, lød det fra Rathcke – i øvrigt til debattens største bifald.

»Uanset hvordan så vil vores hverdag komme til at se anderledes ud. Og det skal vi da spille ind i som læger, så vi får sat et stærkt lægeligt aftryk. Vi har et fælles ansvar for opgaverne«.

Ét er spændingen, der udløses, når Sundhedsstrukturkommissionen viser resultater af deres arbejde. Noget andet er, hvad der derfra sker rent politisk. Den del ville de tre paneldeltagere ikke overraskende følge nøje med i.

»Det, jeg er mest bekymret for, er, at der sker for lidt. For vi står med en historisk udfordring. Men også med en historisk chance, fordi der i så høj grad er enighed om, at vi bliver nødt til at gøre noget. Så hvis det ender med et lidt fesent politisk kompromis, så er det ikke godt«, som Jesper Fisker formulerede det og sluttede af med en opfordring til lægerne – ikke mindst i høringsfasen.

»Bevar ambitionsniveauet. For sundhedsvæsenets skyld. Det vil være mit håb, at I vil være med til at bevare den faglige ambition så højt som overhovedet muligt«.