Ny struktur i sigte: »Nu skal vi i fællesskab tale alle lægers sag«

Det er ikke alt, der bliver kønnere, når der bliver kastet lys på det. Sådan konstaterede Camilla Rathcke, da hun åbnede den 142. udgave af Lægemødet med sin mundtlige beretning.

Men, forsatte Lægeforeningens formand, nu kaster Sundhedsstrukturkommissionen med sine anbefalinger snart lys over »sundhedsvæsenet i alle dets hjørner og kroge« – og det er tiltrængt efter mange år med spredte nedslag og indgreb fra politisk side, sagde hun.

»Her hvor vi står nu, kan vi endelig ane forandringer i horisonten. En mulighed for, at vi – én gang for alle – kan se hele sundhedsvæsenet oplyst samtidigt. Lys gør ikke noget godt i sig selv, men Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger er vores signal til, at nu begynder det egentlige arbejde.

Og vi, der er samlet her, kan og skal spille en afgørende rolle i at sikre et fremtidens sundhedsvæsen i bedre balance – hvor kræfter og opgaver passer bedre sammen – og som også om 10, 20 og 30 år er der for danskerne«, sagde Camilla Rathcke.

Det kræver prioriteringer, og med Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som Lægeforeningen tog initiativ til, har politikerne »fået grønt lys fra en bred skare af samfundsaktører« til at prioritere i de mange og stadig flere opgaver, der venter det samlede sundhedsvæsen.

»Men nu er projektøren så rettet mod os selv. Det er nemlig også nødvendigt, at vi læger løfter blikket. Hvordan kan vi selv løfte et ansvar for prioritering? Skal vi i endnu højere grad understøtte, at kliniske retningslinjer kun bygger på reel dokumentation og følges af alle behandlere?

Vi skal sikre, at vores egne rutiner tåler dagens lys. Og vise, at vi har både indsigt og viljen til at tage aktivt del i forandringerne, når rampelyset helt naturligt rammer os«, lød det fra Lægeforeningens formand.

Giv os nu ansvaret

Hun langede derefter ud mod den politiske omgang med virkeligheden, når det f.eks. handler om behandlingsgarantien. Den skal der gøres op med, fastslog hun:

»Det er en politisk behandlingsgaranti, der alene styrer efter tid, og som i sin nuværende form fører befolkningen lidt bag lyset, og som ovenikøbet er så arbitrær en størrelse, at den – nu hvor det er politisk opportunt – er udvidet til 60 dage frem til nytår. For så herefter – uden videre overvejelse – at vende tilbage til sine opfundne 30 dage.

Giv os nu ansvaret. Så vi kan prioritere – ud fra et lægefagligt perspektiv – hvem der skal til først, og hvem der kan vente lidt længere. Dét er at sætte patienternes interesser først samlet set. Og vores prioriteringer kan godt tåle dagens lys«, konstaterede Camilla Rathcke.

Hun revsede også politikerne for de manglede effekter af den store opmærksomhed i forhold til psykiatrien.

»På trods af at vi har rost psykiatriplanen, og at vi sidder i Psykiatrirådet og påvirker, hvordan politikerne skal gå til arbejdet, må vi konstatere, at hverken læger, patienter eller pårørende endnu reelt kan mærke forbedringer. Det er ingen tjent med, og usikkerheden, om det nogensinde bliver bedre, går både læger, patienter og pårørende stadig rundt med«, sagde Camilla Rathcke.

Hug til politisk tøven

Hun advarede – bl.a. med henvisning til tilstandene inden for børne- og ungepsykiatrien – mod en udvikling, hvor »det udvidede frie sundhedsvalg skubber flere patienter over på privathospitalerne, fordi det offentlige ikke kan leve op til behandlingsgarantien«.

»Det er nødvendigt, at vi indretter et sundhedsvæsen, der fokuserer mindre på rettigheder og garantier, fordi det forfordeler nogle patienter, som ikke kan få hjælp på private hospitaler. Men samspillet mellem det private og offentlige skal også komme de mest syge patienter til gavn.

Patienter skal behandles forskelligt for at blive stillet lige, og vi læger skal bruge vores blik for patienternes livsvilkår og vores faglige viden til at hjælpe de patienter, der har allerstørst behov, og som ellers risikerer at fare vild i sundhedsvæsenets mørke gange«, fastslog Camilla Rathcke.

Hun langede derefter også ud mod politikernes tøven på forebyggelsesområdet:

»Politikerne på Christiansborg forsømte for alvor at skåne vores børn og unge mod alkohol, tobak og nikotin i forebyggelsesaftalen. Men samfundsdebatten om forebyggelse skal vi holde i gang. Både fordi forebyggelse er godt for den enkelte, og også fordi bedre forebyggelse frigiver kræfter i sundhedsvæsenet. Og fordi vi med en stærk forebyggelse kan udligne nogle af de faktorer, der får uligheden i sundhed til at eksplodere«, sagde Camilla Rathcke.

Stor sejr

I den absolut mere positive ende af skalaen er den kommende ændring af klagesystemet, som Lægeforeningens formand kaldte »en stor sejr«:

»Med den har vi sikret et klagesystem, hvor sundhedsvæsenet lærer af fejl frem for at hænge enkeltpersoner ud. Det betyder også, at vores retssikkerhed bliver styrket. Men gabestokken er vi desværre ikke sluppet af med. Men formålet med gabestokken har aldrig været læring, og derfor skal vi også af med den. Det samme gælder tilsynssystemet – og jeg helmer ikke, før det tilsyn er markant forandret«, sagde Camilla Rathcke.

Hun pegede også på, at arbejdet med retningslinjer er »flyttet lysår frem« med aftalen med Danske Regioner og Lægevidenskabelige Selskaber om etableringen af et sekretariat for arbejdet med retningslinjerne, ligesom lægerne nu får dedikeret tid til arbejdet.

»Dermed er der sat fokus på, at retningslinjer er en katalysator for både kvalitet og klog brug af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Det er et skridt tættere på et fremtidens sundhedsvæsen, hvor opgaver og ressourcer passer sammen«, sagde Camilla Rathcke.

Forandringer og sammenhold

Og så handler det ellers om at indstille sig på, at forandringerne kommer, sagde hun – og det kommer til at »berøre alle« – men:

»Nye strukturer ændrer ikke på kulturer og vaner. Meget af det, der efterlyses for at rette op på skævheder i sundhedsvæsenet, kan allerede gøres i den nuværende struktur, men det sker ikke«, konstaterede Camilla Rathcke – og opfordrede til, at lægestanden står samlet på tværs af foreningerne i forhold til de kommende forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen.

»Jeg har undertiden en oplevelse af, at politikerne prøver at spille os ud mod hinanden, og at de ligefrem kan profitere af at drive en kile ind mellem os.

Men vi har langt mere, der forener os, end der skiller os – og lige om lidt skal vi i fællesskab tale alle lægers sag, når politikerne skal omsætte Sundhedsstrukturkommissionens idéer til virkelighed. Vi skal vise os som det lysende eksempel på en faglig stærk medspiller, vi er. Vi kan ikke skuffe«, sluttede Camilla Rathcke sin beretning.

Forinden havde hun også fra talerstolen takket både Yngre Lægers netop afgåede forperson Helga Schultz og afgåede bestyrelsesmedlem Christina Neergaard Pedersen for deres indsats – og det fik hun med klapsalver forsamlingens tilslutning til.

En svær balance

Efter formandens beretning blev talerlisten åbnet for debat, og en lang række repræsentanter tog ordet, ikke mindst flere fra Yngre Læger.

Kasper Sinding var særligt glad for Lægeforeningens klare udmeldinger om aktiv dødshjælp og foreningens insisteren på at fokusere på palliation.

»Tak for at blive ved med at holde det fokus. Jeg glæder mig til at følge med i kampen om, at vi ikke vil være med til aktiv dødhjælp, men sørge for en mere værdig død«, sagde han.

Tami Jørgensen, også fra Yngre Læger, tog ordet for at rose Lægeforeningen for at udtale sig om det, som taleren kaldte »folkedrabet i Palæstina«, hvor bl.a. hospitaler rammes.

»Jeg ønsker og håber på, at jeg i endnu højere grad støder på Lægeforeningens input, ikke kun i Ugeskriftet, men også landsdækkende medier«, lød hans opfordring.

Hertil svarede Camilla Rathcke, at Israel-Palæstina-konflikten er en svær sag – også for Lægeforeningen, som prøver at finde balancen i debatten, men at det er svært, fordi emnet hurtigt bliver mere politisk end lægefagligt. Men hun noterede sig – ud fra de mange reaktioner, hun modtager om emnet af både positiv og negativ karakter, at:

»Så har vi vel en slags balance«, sagde hun.

Fremtid uden frygt

Et af de tilbagevendende temaer i talerne var den nye model for patientklager.

Her kom bl.a. tidligere FAS-formand og ledende overlæge på Bornholm Anja Mitchell med personlige erfaringer. Så sent som i sidste uge måtte hun med egne ord »samle« en yngre læge »op fra gulvet«, fordi hun var nævnt personligt i en klagesag. Lægen havde gjort alt rigtigt, men allerede en uge senere var den selvsamme yngre læge igen nævnt i en klagesag, hvor hun også havde handlet helt korrekt.

Anja Mitchell kunne fortælle, at hun havde taget kontakt til Styrelsen og bedt dem pille lægens navn ud – hvad hun nu venter tilbagemelding på. Hendes budskab var, at der er meget mere læring i klagesager, når navne tages ud, og man i stedet i højere grad får forløbsklager.

»Læring er rigtig vigtigt. Hos os er der mange patientforløb, der starter på Bornholm, som måske fortsætter på Bispebjerg og kommer tilbage til os igen. Med forløbsklager kan vi i højere grad kigge på, om der er elementer i forløbet, vi kan gøre bedre«, sagde hun.

Camilla Rathckes kommentar til emnet patientklager var følgende:

»Jeg håber så meget, at vi kommer hen til en virkelighed, hvor vi ikke er bange for at få en forløbsklage. Men det tager tid, fra vi får det nye klagesystem 1. januar, til vi får en ny virkelighed. Der vil stadig være kolleger, som vi skal samle op, fordi det stadig er noget, der tynger os«, sagde formanden.

Det var også netop temaet patientklager, der høstede en af talerrækkens største bifald. For Dennis Staahltoft, PLO, kaldte ændringen af klagesystemet for »en kæmpe sejr« og takkede Camilla Rathcke personligt for at stå i spidsen for dén kamp.

»Her kan man klappe, hvis man har lyst«, sagde han – med en kæmpe klapsalve til følge.

Ikke stemning for forebyggelse

Et andet gennemgående tema for talerne var forebyggelse. Mads Helsted, Yngre Læger, var glad for, at emnet stadig har fokus hos Lægeforeningen, for han var forstemt over mangel på samme hos regeringen.

»Det er fuldstændig utroligt, hvor lidt der er fokus på det her område. Det virker, som om det ikke rigtigt er på lystavlen for tiden hos den nuværende sundhedsminister«, påpegede han og opfordrede Camilla Rathcke til at prikke til ministeren til paneldebatten senere på dagen.

Til den yngre læge svarede Lægeformanden:

»Forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse. Det kan vi blive ved med at sige«, sagde hun og bekræftede, at det ikke er noget, der har politisk fokus lige nu hos en regering, der har meldt ud, at murerlærlingene skal have lov til at få deres fyraftensbajer.

Camilla Rathcke konstaterede også, at »vi slås med rigtig, rigtig stærke kræfter« inden for industrien, og hun efterlyste igen politisk mod til handling.

»Men vi skal nok blive ved med forebyggelsesdagsordenen«, lovede hun og mente, at den bedste måde at gøre det på nok er at italesætte, at hvis borgerne bliver syge, så kan de ikke gå på arbejde andre steder, hvor de skaber vækst.

»Det kan de forstå«, sagde Camilla Rathcke om regeringen og modtog en høj klapsalve.

Måske som podcast?

Der blev også peget på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til fremtidens speciallægeuddannelse, som – pudsigt nok – netop blev fremlagt torsdag, dagen før Lægemødet, og så fik det kommende arbejde med retningslinjer flere bemærkninger med på vejen.

Det er, lød det bl.a., afgørende i udarbejdelsen af retningslinjer at tage højde for, at de gælder for alle lægegrupper og derfor skal være til at arbejde med både for almen praksis, for hospitalslægerne og for de praktiserende speciallæger.

Og så blev der i øvrigt talt om bl.a. prioriteringsråd, dimensionering, fremtidens speciallæger, psykiatri, strukturreform og almen praksis.

Jens Tilma, yngre læge i almen praksis, tog fat i de to sidste emner og gjorde det klart fra talerstolen, at han var ærgerlig over en formulering fra Camilla Rathcke om, at opgaverne skal løses på en anden måde fremover. Han mente, at almen praksis i det store hele har det bedst tænkelige system nu.

»Selvfølgelig skal der være udvikling og ikke afvikling. Men jeg tror ikke så meget på ,en helt ny måde’«, og det fik han en klapsalve for.

Til det gjorde formanden for Lægeforeningen det klart, at der er noget, der skal løses på nye måder, men forsikrede også om, at det ikke er alt.

Til den lidt lettere side emnemæssigt kom en repræsentant ind på emnet prioritering, men med et satirisk glimt i øjet. For hun ville vide, om ikke man ville overveje at indtale den meget lange skriftlige beretning til podcast, så hun i stedet kunne høre den i bilen til og fra arbejde.

»Hvis I gerne vil have mig i ørerne som sød musik, så er det da noget, vi kan arbejde videre med«, lød svaret fra Camilla Rathcke til salens morskab.

Læs mere om Lægemødet på lægemøde.dk