Skip to main content

Kæmpehop i antal studiepladser på medicin

Uddannelses- og Forskningsministeriet opretter 250 nye uddannelsespladser på medicin i hele landet bl.a. for at imødegå mangelen på læger. Lægeforeningen advarer.

Nu er der grønt lys for bl.a. Syddansk Universitet til at oprette en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Foto: SDU.
Nu er der grønt lys for bl.a. Syddansk Universitet til at oprette en kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg. Foto: SDU.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

6. apr. 2018
5 min.

Samtlige universiteter med lægeuddannelser får fra 2019 flere pladser, nærmere betegnet 250 i alt. Det har Uddannelses- og Forskningsministeriet besluttet. Baggrunden er ikke mindst lægemangelen i flere områder af landet, ligesom den private sektors øgede efterspørgsel efter læger har spillet en rolle.

"Ordentlig adgang til en læge til danskerne både nationalt og regionalt er en afgørende prioritet for regeringen, og for os er det vigtigt at imødekomme de behov, der er bredt set i hele landet. Samtidig er der i den private sektor i de kommende år et behov for øget adgang til lægelig arbejdskraft til eksempelvis forskning i ny medicin. Derfor øger regeringen nu optaget på medicinuddannelserne markant, så vi kan få uddannet flere læge", siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) i en pressemeddelelse.

Erfaringer fra ikke mindst Aalborg Universitet har vist, at en decentral struktur kan afhjælpe lægemangel. I Aalborg bliver omkring 70 pct. af de medicinstuderende i regionen efter endt uddannelse.

"Vi ved, at uddannelsesstedets beliggenhed har en kæmpemæssig betydning i forhold til, hvor man som færdiguddannet vælger at slå sig ned og stifte familie. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi får oprettet pladser også nye steder", siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i samme pressemeddelelse.

Med "nye steder" menes i dette tilfælde Esbjerg og Køge.

Som Ugeskriftet tidligere har beskrevet, har SDU og Sydvestjysk Sygehus udfærdiget planer for en placering af et kandidatspor på medicin i Esbjerg, netop i et forsøg på at løse problemet med lægemangel i den del af regionen.

Region Sjælland har ligeledes længe næret planer om en lægeuddannelse, og sidste efterår blev de konkretiseret i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Universitetshospital Sjælland, Køge om at etablere et kandidatspor i Køge.

Begge dele er nu kommet adskillige spadestik nærmere med udmeldingen i dag om de mange nye pladser på medicin.

Faktaboks

Fakta

Advarsel fra Lægeforeningen

Både det nye uddannelsesspor i Esbjerg og det i Køge har i høj grad nydt opbakning fra de respektive regioner, der som bekendt har forsyningspligt hvad angår lægedækning. Derimod har Lægeforeningen advaret, og det gør den også i dag. Problemet i Lægeforeningens optik er at få de mange nye læger gennem videreuddannelsen til speciallæger.

”Lægemanglen er et stort problem, og industrien efterspørger også læger. Derfor det er forståeligt, at man kan overveje at øge antallet af optagne. Men politikerne bør huske, at vi i dag står vi en i situation, hvor det især er speciallægemangel, vi har. En forudsætning for at udvide optaget på lægestudiet er derfor, at der sker en meget markant udvidelse af den videreuddannelse til speciallæger, som regionerne har i dag. Der skal kort sagt oprettes flere hoveduddannelsesstillinger. Det vil være en reel løsning, som kan sikre flere almenmedicinere, psykiatere og andre speciallæger. Dét savner jeg, at politikerne tager højde for”, siger Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg.

Desuden sætter han spørgsmålstegn ved det store antal.

”Det er meget mærkeligt, at man vil øge med et så stort antal studerende uden at have beregnet den samlede efterspørgsel efter læger på sigt. Den rigtige proces ville være at udarbejde en prognose først og så derefter fastlægge et eventuelt øget optag. Det ville give langt bedre mening end disse kortsigtede hovsa-opjusteringer, men den langsigtede tilgang har vi desværre endnu til gode”, siger han.

For kort til Køge?

Hvad angår Esbjerg er der geografisk distance mellem moderuniversitetet og satelitten, men i det er ikke tilfældet i Region Sjælland, hvor der kun er ca. 50 km. mellem København og Køge.

Regionen erkender da også, at alene et uddannelsspor i Køge ikke nødvendigvis løser lægemanglen i Nykøbing F, f.eks.

"Vi skal arbejde på mange fronter for at tiltrække flere læger til Region Sjælland. Men den nye lægeuddannelse er en meget vigtig milepæl i Regionsrådets indsats for at få flere unge læger til at slå sig ned her i Region Sjælland", siger regionens samlede formandskab i en pressemeddelelse.

Regionen satser på en form for synergieffekt:

"Når man er ude på vores sygehuse i studietiden, vil det alt andet lige betyde, at man som færdig læge vil være mere tilbøjelig til at blive hos os her i regionen, for så kender man sygehusene og området", som formandskabet siger.

I forvejen arbejder regionen med at etablere sammenhængende videreuddannelsesforløb, så unge læger kan få både KBU, intro- og hoveduddannelsesstillinger - og job bagefter - inden for regionen. Ligesom de nu fra 2019 efter alt at dømme også tage deres kandidatuddannelse i Region Sjælland.

Frivilligt, tak

De lægestuderendes organisation FADL er som udgangspunkt positive over for at kunne studere medicin uden for de traditionelle universitetsbyer. Men dermed holder enigheden også op.

”Det er som udgangspunkt godt, at lokale uddannelsessteder styrkes. Det kan være med til at reducere speciallægemanglen i yderområderne. Hvis man allerede som studerende bor ude i landet, er det nemmere at gennemføre hele videreuddannelsen samme sted", siger Claas-Frederik Johannsen, formand for FADL.

Men:

"Det er i forvejen svært at skabe lærerige klinikophold for de studerende. Jeg har svært ved at se, hvordan sundhedsvæsenet kan sikre en høj kvalitet i uddannelsen af lægestuderende, når vi skal være endnu flere om de samme opgaver", siger han.

Og ikke mindst:

"Vi uddanner til arbejdsløshed, hvis det fortsætter med, at vi bare uddanner flere og flere læger".

Desuden er det et kardinalpunkt for FADL, at valg af uddannelsessted sker på basis af frivillighed.