Aktuelt
Kampen mod stråmænd fortsætter i regionerne
Foto: Claus Bech
2. jun. 2021
6 min.
»Forslag til folketingsbeslutning er forkastet«.
Med de ord kuldsejlede PLO’s håb om at få Folketinget til at ændre sundhedsloven, så udbredelsen af stråmandsklinikker begrænses. Det skete, da Folketinget tirsdag andenbehandlede et beslutningsforslag fra de Konservative om »at bekæmpe udbredelsen af såkaldte stråmandsklinikker«.
Forslaget blev forkastet med 33 stemmer for og 58 imod. Som det allerede stod klart ved førstebehandlingen i marts, mødte forslaget fra sundhedsordfører Per Larsen (K) både sympati og skepsis, og det endte da også med, at Socialdemokratiet, Venstre, Radikale og Liberal Alliance stemte imod.
Af et ordførernotat fremgik det ellers, at Socialdemokratiet ville støtte beslutningsforslaget, men under førstebehandlingen nøjedes sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med at erklære sig enig i intentionen i forslaget, og således blev det altså.
Men håbet er ikke helt forduftet hos PLO’s formand, Jørgen Skadborg. Faktisk slet ikke.
»Vi er glade for, at forslaget har opnået stor politisk bevågenhed, og at et bredt udsnit af partier synes, at der skal gøres noget ved problemet med stråmænd. Dette var også meldingen fra flere af de partier, som valgte at stemme imod forslaget – de ønsker blot ikke, at det skal ske ved lovændringer, men derimod ved ændringer af vores overenskomst«, siger Jørgen Skadborg.
Han har positive forventninger til det videre arbejde sammen med regionerne.
»Jeg fornemmer, at der som følge af de seneste måneders debat om stråmandsklinikker er kommet en bevidsthed i mange regioner om, at de har et ansvar for at håndhæve overenskomstens bestemmelser om, at patienterne skal vide, hvem deres læge er. Det har debatten i Folketinget medvirket til, og det er jeg glad for. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til regionernes indsats, for i de fleste regioner er der kommet en bred tilslutning til, at ydernumrene skal forvaltes og håndhæves i overensstemmelse med overenskomstens ånd og bogstav«.
Regionalt initiativ mod stråmænd
De regionale initiativer er da også under opsejling. Senest har Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland, i et brev til Danske Regioner opfordret til et tværregionalt arbejde for at sikre kontinuitet i forholdet mellem læge og patient i almen praksis. Henvendelsen kommer, fordi regionen har konstateret, at flere praktiserende læger udliciterer både drift og personaleledelse af lægens ydernummer til private underleverandører.
»Region Midtjylland anser det som uhensigtsmæssigt, at lovgivningen ikke præcist definerer, om en ejerlæge selv skal virke som praktiserende læge, og i hvilket omfang driften af lægepraksis kan udliciteres. Lægens fravær fra egne praksis skaber usikkerhed og kan have konsekvenser for både det lokale samarbejde, lægevagt og vigtigst – patienternes behandling«, som der står.
Region Midtjylland fremsætter fire forslag til præciseringer af sundhedslovens §227 inden for følgende områder:
- Antallet af ydernumre én læge må eje
- Ejerlægens eget virke som praktiserende læge
- Udlicitering af opgaver og ledelse i praksisdriften
- Bedre kontrolmuligheder for regionerne.
Selv om det nu står klart, at sundhedslovens §227, der tillader speciallæger i almen medicin at eje op til seks ydernumre, ikke bliver ændret i denne omgang, håber Jørgen Skadborg dog, at Kühnaus udspil er en strømpil for regionernes vilje til at gøre noget ved udbredelsen af stråmandsklinikker.
»Jeg regner med, at de fleste regionalpolitikere har samme holdning som Anders Kühnau. Jeg ved endnu ikke, om Danske Regioner er i stand til at gøre noget i fællesskab, eller om det bliver hver region for sig. Men jeg håber, at der kommer en fælles regional holdning til emnet, som kan udmønte sig i konkrete tekster i vores overenskomstfornyelse, som kan gøre det lidt mere synligt, i hvilken retning de ønsker, at det danske almenlægesystem skal udvikle sig«, siger Jørgen Skadborg.
Mangelfuld kontrol
Ugeskrift for Læger har for nylig beskrevet den mangelfulde kontrol med kontinuiteten i almen praksis. Flere regioner har beskrevet, at de ikke ved, hvor længe eller hvor ofte lægerne arbejder, og nogle læger arbejder slet ikke i de klinikker, hvor de står registreret på Sundhed.dk.
Hidtil er partnerskabsklinikker – eller stråmandsklinikker – blevet etableret i områder af Danmark, hvor det har været svært at få PLO-læger til at overtage ledige ydernumre. Dermed har de nye klinikker været med til at sikre lægedækning til patienterne i de pågældende områder.
Senest er det dog kommet frem, at der er blevet åbnet en partnerskabsklinik i Hvidovre, som drives af Nordic Medicare, selv om der var flere andre læger, der var interesserede i at købe det pågældende ydernummer.
Og noget tyder da også på, at Nordic Medicare ikke længere blot vil drive partnerskabsklinikker i de områder af Danmark, hvor man ikke kan få PLO-læger.
I en kommentar til sagen fra Hvidovre udtalte sundhedsfaglig direktør Niels H. Riewerts Eriksen fra Nordic Medicare således, at partnerskabskonstruktionen skal komme hele landet til gode, eftersom der er i dag er et ressourcespild af speciallæger i almen medicin, som ikke kan finde sig til rette inden for PLO’s klassiske ejerskabskonstruktion:
»De muligheder og fordele, vi gennem partnerskabsklinikkerne kan tilbyde patienter og familielæger, mener vi helt grundlæggende ikke kun bør komme bestemte geografiske områder af Danmark til gode. … Vi mener i al beskedenhed, at partnerskabskonstruktion er et vigtigt supplement til PLO’s klassiske konstruktion. Derfor er det helt naturligt for os at indgå samarbejdet med partnerskabslæger, uanset hvor i landet deres lægeklinikker er placeret«.
Fakta