»Vi fik en klar fornemmelse af, at vi var oppe mod pengestærke mænd m/k«

Arkitekttegningerne var klar. I alt 117 nye kvadratmeter med tre nye konsultationsrum, handikapadgang og ventearealer.

Kommunens godkendelse af byggeriet var også kommet i hus, så nu manglede lægerne i Hvidovre kun det ekstra ydernummer, som skulle være med til at finansiere udbygningen af lægehuset i den fredede, gulmurede bungalow fra 1930’erne.

»Vi havde længe gået med et ønske om at udbygge og modernisere, og vi havde kontakt til en yngre læge, der på det tidspunkt godt kunne tænke sig at slå sig ned i vores klinik. Det passede så fint«, forklarer Annette Kjærsgård.

Hun har i 17 år været praktiserende læge i lægehuset Hvidovrevej 100, der er en kompagniskabspraksis med tre kompagnoner, og hun er formand for det lokale ­lægelaug.

I forsommeren 2020 satte en lokal lægekollega med solopraksis sit ydernummer til salg, og lægerne på ­Hvidovrevej 100 vejrede morgenluft. Nu så det ud til, at udbygningsplanerne kunne realiseres.

Men helt så enkelt kom det ikke til at gå.

Prisen steg

Lægerne i den københavnske forstadskommune kom nemlig til at stifte bekendtskab med et forholdsvis nyt fænomen i det danske sundhedsvæsen: partnerskabs­klinikker – eller stråmandsklikker, som de også kaldes af nogle. Denne konstruktion i almen praksis begyndte for alvor at vise sig i 2020, hvor klinikkerne en efter en poppede op i områder, hvor det er vanskeligt at få PLO-læger til at købe ydernumre. Derfor er partnerskabsklinikkerne af flere blevet fremhævet som en form for redningskranse for borgere i lægedækningstruede områder.

Men beretningen om salget af ydernummeret i Hvidovre fortæller en anden historie; at partnerskabsklinikker nu også bliver oprettet, selvom flere læger har været interesserede i at købe det ledige ydernummer og overtage praksis.

»Vi fandt ud af, at vores lægekollega gerne ville sælge sit ydernummer – og helst så hurtigt som muligt. Han ville ikke have noget særligt for det, men vi valgte at byde 300.000 kroner. Vi var ikke interesserede i inventar eller lokaler, men kun i ydernummeret, som vi skulle flytte til vores praksis«, fortæller Annette Kjærsgård.

Men kort før et aftalt møde om salget aflyste sælger, fortæller hun. Han havde en anden køber på hånden, der havde budt over Annette Kjærsgårds praksis. Nu ville han høre, om de kunne matche buddet.

Samme forløb med aflyste møder og nyt priskrav gentog sig i løbet af de følgende dage.

»Første gang hævede vi vores bud til de 350.000 kroner, som han ønskede, men anden gang ville vi ikke være med. Han bad os om at gå op til 400.000 kroner, og vi blev ydermere mødt af et krav om ikke at involvere hverken PLO eller advokat. Så sagde vi stop«, fortæller Annette Kjærsgård.

Men prisen var jo overkommelig, så hvorfor bød I ikke bare lidt mere, når nu I var flere læger, der var interesserede i at købe ydernummeret?

»Prisen steg og steg, og planlagte møder blev aflyst med kort varsel. Vi fik en klar fornemmelse af, at vi var oppe mod pengestærke mænd m/k, der hele tiden bare ville byde op og op. Samtidig gjorde det os utrygge ved processen, at vi pludselig ikke måtte involvere advokat«, siger hun.

En presset læge

I 32 år har den nu 69-årige Peter Flindt-­Hansen været sololæge i Hvidovre og passet sine patienter kontinuerligt stort set uden en sygedag. Men i foråret 2020, da coronapandemien kom til landet, blev det for meget.

Han fortæller, at han som sololæge gennem længere tid havde oplevet en stigende belastning, dels som følge af akkrediteringskravet, dels på grund af kronikeroverenskomsten fra 2018, som ifølge ham vil udvirke en omstrukturering af almen praksis. Og så kom coronaepidemien – og med dén videokonsultationerne og en helt ny og fremmed måde at være læge på.

»Det fungerede slet ikke for mig. Jeg skulle se på patienterne gennem en skærm og kunne ikke længere sidde over for dem i min praksis og f.eks. føle dem på maven for at vurdere mavesmerter. Jeg ville kunne få alle mulige tilsyns- og klagesager«, forklarer Peter Flindt-Hansen og tilføjer:

»Det stod mig klart, at eneste løsning ­bestod i et hurtigt salg«.

Forhandlede ikke direkte med køber

Peter Flindt-Hansen fortæller, at han var glædeligt overrasket over, at der var flere mulige købere til hans ydernummer. Den læge, der endte med at købe ydernummeret, er Trine Rønnov, som Ugeskrift for Læger tidligere har interviewet, fordi hun ejer fem ydernumre og har overladt driften af samtlige sine klinikker til Nordic Medicare.

Men det var ikke hende, han forhandlede salget af sit ydernummer med.

»At Niels H. Riewerts Eriksen [sundhedsfaglig direktør i Nordic Medicare og speciallæge i klinisk mikrobiologi, red.] forhandlede på vegne af læge Trine Rønnov gjorde mig på ingen måde betænkelig. Han sagde, at de kunne passe mine patienter fra den førstkommende mandag, og det havde jeg brug for.

Jeg købte selv i sin tid til, hvad der svarer til en millionsum i dag. Det nærmede salgssummen sig på ingen måde, men Riewerts tilbød at betale lidt mere end de andre«, forklarer Peter Flindt-Hansen.

Han ville godt have solgt til Annette Kjærsgård og hendes kolleger, og han forstår ikke, at de ikke bare bød lidt over tilbuddet fra Niels H. Riewerts Eriksen. Peter Flindt-Hansen fortæller, at han ikke mente, at det var nødvendigt at inddrage advokater, da der ikke indgik hverken lokaler eller inventar i handlen, men kun ydernummeret.

Han ser ikke noget galt i salget, så længe det er en speciallæge i almen medicin, der varetager den fremtidige patientbehandling.

»Dybest set sympatiserer jeg med en læge, som udelukkende fungerer som læge. Jeg tror, at det traditionelle ydelsesbestemte ­system har udspillet sin rolle nu. Hvis dets forsvinden skulle komme til at influere på kontinuiteten, må vi tage det med som en uønsket bivirkning«.

Kan blive svært for de unge

Annette Kjærsgård er bekymret for udviklingen.

»Vores historie viser, at det på sigt kan være farligt for familielægen, at vi har fået virksomheder med mange penge, som går ind og byder over almindelige læger, når ydernumre udbydes til salg. Det kan komme til at betyde, at de kommende nye almenmedicinere får sværere ved at komme ind på markedet og må nøjes med at være ansatte læger«.

De tre kompagnoner i lægehuset er frustrerede over forløbet.

»Vi har ofret omkring 500.000 kroner i planlægningsprocessen af vores ombygning. De penge er spildt, og patienterne i Hvidovre har fået en stråmandsklinik«, siger Annette Kjærsgård.

Hun tilføjer:

»Det viser jo også, at Nordic Medicare ikke kun går ind i de områder, hvor man ikke kan skaffe PLO-læger. I vores tilfælde stak de en kæp i hjulet på lokale praktiserende læger, som ville købe et ydernummer, der skulle ­afhændes til vores yngre læge«.

Købte først 0-ydernummer

Trine Rønnov forklarer, at hun først købte et 0-ydernummer i Hvidovre af Region Hovedstaden, og at hun derefter købte Peter Flindt-Hansens ydernummer. Hun oplyser, at Region Hovedstaden i forbindelse med salget af 0-ydernummeret vurderede hende som køber på baggrund af hendes beskrivelse af den måde, hun ønskede at organisere praksis på.

Du ejer Almen Lægeklinik Hvidovre. Hvorfor ønskede du at købe det ydernummer?

»0-ydernumre, som det i Hvidovre, sættes kun til salg af regionerne ved lægemangel i et specifikt område. Jeg vil gerne bidrage til lægedækningen og samtidig skabe læge­klinikker, hvor mine kollegaer kan have 100% fokus på lægegerningen, og hvor jeg dermed kan bidrage til at minimere risikoen for stress og udbrændthed blandt mine kollegaer. Efter opstarten med 0-ydernummeret ønskede en kollega i området at sælge sin praksis. Han var positiv over for partnerskabskonstruktionen – og jeg tror også, at det influerede på hans valg af køber«, svarer Trine Rønnov i et skriftligt svar.

Hvilke konsekvenser du tror, det vil få for dig, hvis Folketinget skulle beslutte at ændre Sundhedsloven, så der stilles krav om, at ­lægen, der ejer ydernummeret, skal være til stede i mindst en af sine klinikker?

»Som udgangspunkt har jeg stor tiltro til, at et flertal blandt Folketingets sundhedsordførere deler både Sundhedsministeriets og Danske Regioners vurdering: At partnerskabsklinikkerne bidrager positivt til lægedækningen i Danmark. Jeg håber derfor på både patienters og fastansattes kollegers vegne, at man fra politisk side vælger at bibeholde Sundhedsloven, som den er i dag«.

Vigtigt supplement i hele landet

Det er Nordic Medicare, der driver Almen Lægeklinik Hvidovre for Trine Rønnov. ­Ugeskrift for Læger har derfor også spurgt Nordic Medicares sundhedsdirektør, Niels H. Riewerts Eriksen, til baggrunden for virksomhedens engagement i Hvidovre. Også han har ønsket at svare skriftligt.

Hvorfor ønskede Nordic Medicare/Trine Rønnov at erhverve dette ydernummer?

»Nordic Medicare har ikke erhvervet ydernummeret, det har Trine Rønnov. Hun er speciallæge i almen medicin og er derfor ejer af ydernummeret. Mig bekendt ønsker Rønnov at bidrage til almen praksis ved at have partnerskabsklinikker, som bidrager med en god arbejdsramme for den store ­minoritet af speciallæger, som kun ønsker fokus på lægegerningen og ikke vil være selvstændig erhvervsdrivende. Husk på, at PLO’s egne medlemsanalyser viser, at andelen af moderat udbrændte PLO-læger er ­steget fra 24% i 2004 til 38% i 2016. 11,4% af de adspurgte PLO-læger angiver, at deres arbejdsbelastning næsten altid eller ofte er så stor, at det går ud over den faglige kvalitet«.

Vidste I, at flere læger – herunder lokale PLO-læger – også havde budt på dette ydernummer?

»Trine Rønnov har oplyst mig, at Region Hovedstaden gav følgende begrundelse og forudsætning for tildeling af kapaciteterne: ,Ved tildeling af kapaciteterne har regionen lagt vægt på din beskrivelse af organisering af praksis. Det har også indgået i vurderingen, at du søger at afhjælpe behovet for lægedækning og ønsker at finde kliniklokaler, der kan opfylde ønsket om organisering.’

Regionen har alene lagt vægt på dette fremfor pris alene. Da Rønnov efterfølgende udvidede sin lægepraksis, med køb af et ydernummer fra en kollega, kan der muligvis have været andre bydere. At flere læger ønsker at købe et udbudt ydernummer af en kollega er ganske naturligt. Sælger syntes godt om partnerskabskonstruktion, hvor ­familielægen fritages fra ejerskab og deraf administrative byrder, således at de alene kan fokusere på lægegerningen«.

I har hidtil været kendt for at gå ind i f.eks. udkantsområder, hvor der ikke har været tilstrækkelig med interesse fra PLO-læger. Men ønsker I fremover – ligesom i eksemplet i Hvidovre – at gå ind i områder, hvor andre interesserede læger byder på de ledige ydernumre, det kan f.eks. være nye speciallæger i almen medicin eller etablerede PLO-læger?

»De muligheder og fordele, vi gennem partnerskabsklinikkerne kan tilbyde patienter og familielæger, mener vi helt grund­læggende ikke kun bør komme bestemte ­geografiske områder af Danmark til gode. Husk på, at samfundet desværre har et ressourcespild inden for almen praksis, eftersom ca. 800 speciallæger i almen medicin har valgt ansættelse udenfor deres specialeområde. Det er et tab for samfundet, når disse speciallæger ikke kan finde sig til rette inden for den ramme, som PLO’s klassiske ejerskabskonstruktion stiller. Det er derfor vigtigt, at partnerskabsklinikkerne ikke afgrænses geografisk, da vi ellers ikke kan gribe netop de speciallæger, som ikke ønsker at være selvstændig erhvervsdrivende – disse læger befinder sig jo ikke udelukkende i Danmarks yderområder.

Vi mener i al beskedenhed, at partnerskabskonstruktion er et vigtigt supplement til PLO’s klassiske konstruktion. Derfor er det helt naturligt for os at indgå samarbejder med partnerskabslæger, uanset hvor i landet deres lægeklinikker er placeret«.

LÆS OGSÅ

Kampen mod stråmænd fortsætter i regionerne

Strid om kontinuitet

Læge ejer fem ydernumre: »Jeg er ærgerlig over at blive hængt ud som problemet«

Praktiserende læge følte sig snydt, da almenmediciner ville købe hans ydernummer

Politikere klar til opgør med stråmandsklinikker