Klimaforandringer har allerede alvorlige konsekvenser for sundheden, og det bliver værre. Jo mindre, der gøres for at bremse udviklingen, desto mere skade på sundheden kan vi forvente. Derfor er indsatsen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser også lægers og Lægeforeningens sag. Det bliver slået fast i et nyt politisk udspil fra Lægeforeningen med titlen »Klimapolitik er også sundhedspolitik«.
»Klima og sundhed hænger sammen. Og Lægeforeningens grundlæggende rolle og opdrag er at spille ind i samfundsdebatten, hvor den har med sundhed og sygdom at gøre, både internationalt og nationalt. Klimadiskussionen handler i en større skala om oversvømmelser, storme, hedebølger og afledte konsekvenser for f.eks. miljø, drikkevand og trusler mod naturen. Men den handler også om luftforurening og de mange dødsfald, vi har på grund af den. Og i international kontekst ved vi, at der opstår nye infektioner på grund af de ændrede temperaturer, som giver bakterier, vira og parasitter gunstige levevilkår i nye geografiske områder«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.
Men der er brug for at tydeliggøre sammenhængen mellem klimaforandringer og folkesundhed, mener hun:
»I Danmark skylles vi ikke væk i flodbølger, og vi har ingen tsunamier. Men klimaforandringerne har også implikationer hos os. Temperaturstigninger påvirker sundheden særligt hos ældre, kronikere og børn i form af flere varmerelaterede dødsfald. Vi ser forværring af pollenallergi og astmasymptomer og en vækst i visse infektionssygdomme. Det er et spørgsmål om tid, før vi mærker klimaforandringerne mere alvorligt, hvis vi ikke griber ind«.
Der er dog for lidt viden om koblingen mellem klimaforandringerne og sundheden, mener Lægeforeningen, som derfor opfordrer til mere forskning i denne kobling.
Sundhedsvæsenet udleder seks procent af den samlede CO2-udledning
Folkesundhed skal tænkes ind i den nationale klimapolitik, fordi ændringer i klimaet har konsekvenser for folkesundheden, lyder opfordringen i udspillet. Lægeforeningen bakker op om den danske klimalov fra 2020, der har som mål i 2030 at have en 70 procent reduktion af drivhusgasser i forhold til udledningen i 1990 og være klimaneutral i 2050. Lægeforeningen foreslår yderligere, at sundhedsgevinster indgår som tydelige mål for de klimapolitiske indsatser.
Målene skal ifølge regeringens plan nås med klimaindsatser på områderne energi, industri, affald, transport og land- og skovbrug.
Sundhedsvæsenet estimeres i internationale undersøgelser at stå for seks procent af CO2-aftrykket og ligger dermed ret højt på registret over klimasyndere. Også det skal med i indsatsen og nedbringes, mener Lægeforeningen, som foreslår en samlet og prioriteret plan for at nedbringe den del af CO2-aftrykket. Det er logisk med en indsats over for sundhedsvæsenet for at nå det nationale reduktionsmål er ræsonnementet.
Det er baggrunden for, at Lægeforeningen foreslår en national strategi for bæredygtighed i sundhedsvæsenet.
Analyse af sundhedsvæsenets udledning
At sundhedsvæsenet har et relativt højt CO2-aftryk og dermed indirekte er med til at skade borgernes sundhed er et paradoks, står der i udspillet, som konstaterer:
»Dette paradoks skal læger være med til at ændre«.
Med den foreslåede nationale strategi skal der først og fremmest udarbejdes en analyse af, hvor og i hvilke sammenhænge sundhedsvæsenet udleder drivhusgasser. En slags nationalt klimaregnskab for sundhedsvæsenet. Det skal undersøges, hvor det er muligt at nedbringe aftrykket og hvordan, og så skal der formuleres konkrete målsætninger for, hvor, hvordan og hvornår reduktionen skal ske.
Det engelske sundhedsvæsen, NHS, har i flere år haft en aktiv klimapolitik og har siden 2008 nedbragt udledningen med 24 procent.
Det arbejde kan inspirere, foreslår Lægeforeningen, blandt andet kan deres metode til kortlægning af sundhedsvæsenets CO2-aftryk, som afsæt for en målrettet indsats, inspirere til en tilsvarende dansk indsats. Der er allerede initiativer i gang i regionerne. Region Midtjylland har teten og har taget initiativer til at indrette et mere bæredygtigt sundhedsvæsen (Kampen for klimaet rykker ud på hospitalerne).
Ud fra arbejdet i Region Midtjylland ser det ud til, at sundhedsvæsenet især belaster i relation til forbrug og ydelser, svarende til omkring 70 procent. Det svarer til konklusionerne i NHS’ arbejde.
Det er et komplekst område, og der er derfor brug for at skaffe et overblik, som kan udpege, hvor det bidrager mest at gribe til at omstille arbejdsgange eller ændre indkøb af specifikt udstyr eller medicin.
Medarbejdere i sundhedsvæsenet
En del af indsatsen er regionerne altså allerede gået i gang med. Mere energivenligt og bæredygtigt byggeri, som også ligger i en national strategi, er deres opgave. Men det ligger også i strategien, at mere bæredygtigt materialevalg i udstyr og ændrede arbejdsgange kan få positiv indvirkning på miljøet.
»Især læger har en særlig rolle i at fremme indsatser, der både reducerer spild af især medicin og engangsudstyr og samtidig sikrer patientsikkerhed og kvalitet«, skriver Lægeforeningen, der pointerer, at det gælder læger både på sygehuse og i praksissektoren.
De store mængder af engangsudstyr, som sundhedsvæsenet anvender, kan formentlig reduceres, f.eks. ved at genanvende det i stedet for at smide det ud; det vil kræve, at man steriliserer det mellem patienterne. En fokuseret indsats skal kaste lys over, hvad der kan genanvendes. Det kan også være, at man kan vælge mere bæredygtige produkter. På den måde vil et mere klimavenligt sundhedsvæsen kræve medarbejdernes engagement i større eller mindre grad.
»Noget skal gribes an fra oven. Men rigtig meget kan komme nedefra og gør det allerede i form af idéer til mere klimaansvarlige arbejdsgange og erfaringer med det. Det skal kortlægges og med i indsatsen, vi skal ikke begynde forfra«, siger Camilla Rathcke.
I udspillet skriver I om arbejdsgange, der kan ændres og gøres mere bæredygtige, hvad kan det være?
»Vi skal finde ud af, hvad der i vores måde at gøre tingene på er skidt for klimaet, og dernæst kan vi tænke over, om vi kan gøre det mere klimavenligt, selvfølgelig uden at det går ud over kvaliteten og patientsikkerheden. Det kan være anderledes måder at arbejde på, og når vi bruger utensilier og engangsmateriale, kan vi overveje, om det kan genanvendes direkte eller indirekte, eller om vi kan bruge noget andet materiale«.
Camilla Rathcke nævner som eksempel lejepapir, som hun selv bruger 2,5 meter af pr. patient.
»Jeg kan måske lige så godt spritte briksen af mellem patienterne, det ville faktisk være mere klimavenligt«.
Hun bruger stadig lejepapir, indrømmer hun.
»Et er, at jeg skal ændre min adfærd. Men vi skal generelt se på, hvad vi samlet gør, så vi i virkeligheden gør vores arbejdsgange mere bæredygtige. Det behøver i sig selv ikke vente på en national handlingsplan, men det kræver idéer fra os selv og viden og inspiration udefra«.
Med udspillet følger et idékatalog til inspiration, og noget af det kan man gå i gang med i morgen, som Camilla Rathcke udtrykker det.
Læs også:
Fakta