Knap ni ud af ti afdelingslæger i Region Nordjylland angiver i en ny undersøgelse, at de varetager enten formelle eller uformelle ledelsesopgaver, og mange vil gerne påtage sig endnu flere, end de allerede har.
Så langt så godt.
Men flere af afdelingslægerne giver udtryk for, at de har svært ved at se en tydelig ledelsesvej frem for sig, at drift og produktion lægger beslag på deres tid, og deres oplevelse er, at ledelsesopgaverne ikke hverken er anerkendt som reelle arbejdsopgaver eller prioriteret i deres timeregnskab:
»Ledelsesopgaver skal anerkendes som et stykke arbejde og honoreres økonomisk samt prioriteres på linje med det kliniske arbejde. Det sker ikke i min situation, og derfor er tilvalg af ledelsesopgaver det samme som at acceptere at arbejde gratis i fritiden. Det er uacceptabelt. Vores meget hierarkiske organisationsstruktur gør det vanskeligt som afdelingslæge at varetage ledelsesfunktioner, der historisk er varetaget af overlæger eller professorer – det kommer derfor til at handle om, hvad der står på navneskiltet, og ikke hvad for en reel kompetence, man træder ind i ledelsesopgaven med«, lyder det fra en af lægerne i et af de fokusgruppeinterview, der er en del af rapporten »Afdelingslæger og Ledelse«, hvor 109 afdelingslægers erfaring med og ønsker til ledelse nu er kortlagt.
Bag rapporten står Yngre Læger og Region Nordjylland, der begge har ønsket at dykke ned i det paradoks, at afdelingslæger i flere undersøgelser har erklæret sig interesserede i ledelse, samtidig med at der er en relativ beskeden søgning til kurser og lignende tilbud om at opkvalificere sine lederevner. Ligesom regionen ofte kun modtager ganske få ansøgere til opslåede lederstillinger.
Målet har været at blive klogere på, hvori barriererne over for ledelse består, og hvordan man bedre kan klæde afdelingslægerne på til både formelle og uformelle ledelsesopgaver såvel som ledelse som egentlig karrierevej.
For hele 54% af afdelingslægerne er hensynet til deres work-life-balance den største barriere for at gå ledelsesvejen, mens 43% svarer, at ledelsesansvaret vil tage tid og fokus fra det kliniske arbejde. Flere af svarene afspejler også, at lægerne ikke ønsker at gå ned ad den klassiske karrierevej. Måske overraskende giver »kun« 66% udtryk for, at de ønsker sig en overlægestilling – heraf ser 20% sig i en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge.
Det, der vejer tungest for afdelingslægerne, er, at de har medindflydelse på og ansvar for udviklingen af deres afdeling, fagområde, patientforløb og personale.
Af interviewene fremgår det, at ledelse slet ikke er på afdelingslægernes radar, og at det ikke er en disciplin, de er stødt på hverken på universitetet eller under videreuddannelsen.
Flere afdelingslæger efterlyser derfor sparringsgrupper samt rollemodeller, de kan spejle sig i.
Af interviewene fremgår det også, at afdelingslægernes egne ledelser sjældent opfordrer dem til at have fokus på ledelse, og at de – trods nok så mange relevante ledelseskurser – ikke oplever at få mulighed for at tage deres nyerhvervede ledelseskompetencer i brug på afdelingen.
»De fleste ser sig selv ind i at være leder af teams omkring patienten, men oplever det som mindre relevant og er betænkelig ved at gå ind i administrativ ledelse«Ina Houman, FTR for afdelingslægerne, Region Nordjylland
Rapporten afdækker også nogle paradokser i afdelingslægernes syn på ledelse.
Til trods for at størstedelen af dem varetager både formelle og uformelle ledelsesopgaver inden for såvel strategisk og faglig ledelse som drifts- og personaleledelse, er der en tendens til, at lægerne ikke selv synes, at det de bedriver – f.eks. at gå bagvagt eller være ansvarlig for drift af subspecialer eller forskning – er ledelse. »Rigtig« ledelse opfattes primært som forbundet med det at være over- eller cheflæge og have personale- og økonomiansvar.
Dertil kommer, at cirka hver tiende i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de ikke varetager ledelsesopgaver overhovedet, selv om ledelse er en af de syv lægeroller, og man allerede fra første dag som KBU-læge får patient- og behandlingsansvar samt ansvar for andre personalegrupper.
Et andet paradoks er, at selv om afdelingslægerne anerkender, at det at opkvalificere sig inden for ledelse udvider deres kompetencer som afdelingslæge, har de en tendens til at anse et tilvalg af ledelseskompetencer som et eksplicit skridt henimod en formel lederstilling med fravalg af lægelige kompetencer:
»Jeg synes, at det er en skam, at man nu tidligt skal gå ledelsesvejen, hvis man vil det. Altså enten kliniker eller leder. Det skræmmer mig fra at gå ledelsesvejen, at jeg vil fjerne mig fra klinikken og som kirurg miste mine evner, inden de er veletablerede«, lyder det fra en af interviewdeltagerne.
Opfattelsen synes at være, at enten gør man ren lægefaglig karriere, eller også stiler man mod en formel lederstilling med fravalg af klinisk arbejde og udvikling. Man har svært ved at se, at ledelse kan gå hånd i hånd med det at være specialist på sit felt.
Samtidig forventer afdelingslægerne netop, at lægelige ledere skal kunne varetage lægefaglige opgaver, jævnfør dette citat fra en afdelingslæge:
»Der er en udbredt idé om, at når man går ledelsesvejen, så lukker man døren for alt muligt andet. Går man den vej, bliver man nødt til at droppe f.eks. forskning, man mister patientkontakt, og går sjældent stuegang [...]. Men samtidig skal en leder også kunne noget af dette, f.eks. stuegang, da det er en del af at kende afdelingen og have ansvaret«.
Ina Houmann, der er fællestillidsrepræsentant for afdelingslægerne i Region Nordjylland og medlem af styregruppen bag undersøgelsen, er positivt overrasket over, at så mange nordjyske afdelingslæger er interesseret i at udøve ledelse.
»Undersøgelsen viser, at ledelse ikke blot er en nicheinteresse for de få. De fleste ser sig selv ind i at være leder af teams omkring patienten, men oplever det som mindre relevant og er betænkelig ved at gå ind i administrativ ledelse, fordi prisen er, at man dermed fjerner sig fra det patientnære arbejde, der hidtil har fyldt i ens lægelige virke.
Derfor er det vigtigt at få kommunikeret, at ledelse er mange ting, uanset om man er administrativ eller klinisk leder, og at ledelse også også er at være projektleder, når f.eks. en ny behandlingsmetode skal indføres«, siger Ina Houmann og fortsætter:
»Når 10% siger, de ingen ledelsesopgaver har, kan man få den tanke, at man ikke ønsker at se sig selv som leder, hvilket er en skam, da vi jo ved, at god lægelig ledelse er af betydning for kvaliteten af det kliniske arbejde.
Og når en tredjedel ikke ser sig selv i en rolle som overlæge, kan det skyldes, at man ser mulighed for at gøre karriere på anden vis. Hvis fravalget af overlægerollen skyldes, at de synes den er uopnåelig, er det selvfølgelig bekymrende«, siger Ina Houmann og henviser til en undersøgelse fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse fra sidste år.
Den bekræfter, at Yngre læger gerne vil ledelse, og at villigheden til at gå ind i en lederstilling er tæt på 70% blandt de yngste yngre læger, men falder støt til omkring blot 20% blandt de ældste medlemmer.
»Sammenholdt med at den seneste overenskomst for overlæger slår fast, at alle overlæger er ledere, kan tallene i den nye undersøgelse også tolkes som, at nogen bevidst fravælger overlægerollen.
Som overlæge har man ikke ret til at tilrettelægge sin arbejdstid, og det har den nye generation af speciallæger brug for at kunne. De har ikke noget imod at arbejde til klokken seks visse dage, hvis de andre dage kan gå tidligt for at kunne deltage i forældrekaffe eller juletræsfest i deres barns skole.
Den foreliggende undersøgelse viser med al tydelighed, at lægerne gerne vil ledelse, og derfor burde regionerne – og især Region Nordjylland, hvor speciallægemanglen er størst – blive bedre til at skabe mere fleksible stillingstyper, der også rummer ledelsesopgaver«, siger Ina Houmann.
Afdelingslægerne savner ifølge rapporten viden om, hvilke muligheder de har for at øge deres kompetencer inden for ledelse, og langt flertallet har ikke kendskab til en række af Yngre Lægers og Region Nordjyllands eksisterende tilbud.
Hidtil har regionen i høj grad prioriteret ledelsesudvikling som en tværfaglig disciplin, men der har været udfordringer med at få tilstrækkeligt med læger til at prioritere de tværfaglige forløb.
»Det, kombineret med et stort politisk fokus på lægers ledelse, gør, at vi har igangsat flere pilotindsatser specifikt for læger.
Vi har vurderet, at tiden var inde til at afprøve monofaglige tiltag inden for ledelsesudvikling uden dog at falde for fristelsen til, at læger kun kan udvikle sig som ledere sammen med andre læger. Det er fortsat vigtigt for os, at læger ikke alene skal kompetenceudvikle sig med hinanden, da ledelsesudviklingen gerne skal bringe dem tættere på deres tværfaglige samarbejdspartnere og organisationen«, siger ledelses- og organisationskonsulent i Region Nordjylland, Jonas Thimm Jensbye.
Han glæder sig over, at rapporten bekræfter afdelingslægernes parathed til at ville tage et ledelsesansvar på sig.
»Og det er der jo også en forventning om, at de gør. Det handler meget om, at afdelingslægerne får øje på det organisatoriske ledelsesarbejde, de allerede gør. Det kan være at drive en forbedringsindsats eller tilsvarende, hvor man som afdelingslæge er med til at gøre noget til gavn for en stor patientpopulation og ikke alene for de enkelte patienter inden for eget subspeciale.
Organisatoriske ledelsesopgaver kan også gøre lægerne klogere på det at være leder i en politisk styret organisation. Det er der heldigvis mange, der gerne vil, selv om en stor del af afdelingslægerne i undersøgelsen tilkendegiver en vis distance til ledelse og ser ledelse som noget, der foregår øverst i systemet – væk fra deres kliniske praksis.
Derfor er det også vigtigt, at der er rollemodeller, der kan tage afdelingslægerne under armen og dele ud af deres positive erfaringer med ledelse f.eks. i form af mentorordninger«, siger Jonas Thimm Jensbye.
»Det handler meget om, at afdelingslægerne får øje på det organisatoriske ledelsesarbejde, de allerede gør«Jonas Thimm Jensbye, ledelses- og organisationskonsulent i Region Nordjylland
Den lyst og det gåpåmod i forhold til ledelse, som afdelingslægerne giver udtryk for i rapporten, er ifølge Jonas Thimm Jensbye en vigtig drivkraft.
»Men selvfølgelig skal ambitionerne matches af et engagement og vilje til at investere i ledelsesopgaven. Afdelingslægernes forgængere som ledere har for en stor dels vedkommende investeret store mængder tid og kræfter og givet afkald på meget. Det er mange i den yngre generation nok mindre parat til. Så en fremtidig udfordring bliver at finde en balance, der gør, at man som læge tager ledelsesansvaret på sig, og at det sker inden for nogle bæredygtige rammer i forhold til privat- og familieliv.
Man skal på én gang kunne søge mere ledelsesansvar og samtidig opretholde og udvikle sine kliniske kompetencer. Afdelingslægerne oplever nemt at stå med et ultimativt valg mellem enten det ene eller det andet. Her vil vi gerne gennem pilotindsatserne vise, at ledelse og lægefaglighed nok er to discipliner, men at de ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod skal ledelse gerne vise vejen til endnu bedre lægefaglige resultater«, siger Jonas Thimm Jensbye.
Hvad siger du til, at afdelingslægerne anholder, at der ikke er afsat tid til ledelse?
»Mange tænker, at ledelse fordrer, at der er sat administrativ tid af. Men administration er kun en lille del af ledelsesspektret, og afdelingslægernes anke er netop et eksempel på, at mange ser den kliniske hverdag som kontrast til ledelse. Og det bør ikke være tilfældet. De ti årlige uddannelsesdage, alle afdelingslæger råder, kan jo også anvendes til at fylde ledelsesmæssige og ikke kun lægefaglige kompetencer på«.
Foreløbig er Yngre Læger og Region Nordjyllands projekt mundet ud i, at afdelingslægerne vil blive tilbudt et afklaringskursus, hvor de får mulighed for at »snuse« til forskellige ledelsesdiscipliner, møde lægelige ledere og få indsigt i, hvordan de kan inkludere ledelse i deres hverdag.
På bedding er også et netværk for afdelingslæger med interesse for ledelse, hvor de får tildelt specifikke ledelsesopgaver og får mulighed for at afprøve ledelse på afdelingerne under supervision af den nærmeste afdelingsledelse.
I samarbejde med Aalborg Universitet har Region Nordjylland desuden taget initiativ til, at lægelig ledelse nu er et tredages tilvalgsfag på kandidatdelen af medicinuddannelsen på AAU.
I alt har 109 ud af 311 speciallæger fra Region Nordjylland svaret på spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf otte har deltaget i de kvalitative fokusgruppeinterview. Afdelingslægerne gennemsnitsalder er 42 år og deres anciennitet som afdelingslæge spænder fra lidt under ét år til 16 år
