Da formand for Foreningen af Speciallæger og Overlægeforeningen for nylig og for sjov ville teste, om en chatbot ved, hvem Susanne Wammen er, fandt den frem til, at hun er gift med finansminister Nicolai Wammen: »Trods alt var jeg ikke hans mor«, lød det fra FAS’ formand – efterfulgt af latter – på Hotel Munkebjerg i Vejle, hvor der fredag var årsmøde med et ellers nok så alvorligt emne.
Nemlig hvad den igangværende revolution inden for kunstig intelligens (AI), der er blevet sammenlignet med både industrialiseringen og opfindelsen af elektricitet, betyder for lægers måde at arbejde på inden for sundhedsvæsenet.
For hvad sker der, når chatrobotter som f.eks. ChatGPT både kloger sig og kløjes i deres svar og anbefalinger?
Kan en chatrobot være en bedre læge end et menneske med 12 års lægeuddannelse bag sig?
Og er sundhedsvæsenet overhovedet rustet til at udnytte teknologien og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår?
Freddy Lykke er formand for Policy Board for Digital Sundhed, der har til formål at effektivisere og forbedre sundhedsvæsenet via digitalisering, og han havde et klart budskab til lægerne.
»Jeg er nødt til at sige til jer, at AI er dygtig – også inden for jeres fag. I, der sidder i denne forsamling, er selvfølgelig alle superdygtige, men der kan sidde læger andre steder, som ikke er lige så dygtige som jer. Og her bidrager AI til at hæve bunden. Brug ikke jeres energi på at prøve at undgå det«, sagde Freddy Lykke.
For nylig viste en undersøgelse fra it-branchen, at ved at udbrede teknologi som beslutningsstøtte kan der spares 3.000 sundhedsfaglige medarbejdere alene i kommunerne og 4.000 i regionerne.
»AI er allerede begyndt at erstatte speciallæger ved at analysere røntgenfotos, en gigtskanningsrobot kan undersøge fire patienter pr. time, og sensorer kan overvåge sengeafsnit i stedet for sygeplejersker. Men den helt store gevinst ligger altså inden for sosu-området«, lød det fra Freddy Lykke.
Iværksætter til bogen »Kampen om fremtiden« og ekspert inden for AI, Thomas Terney, tog repræsentantskabet gennem en både underholdende og foruroligende rundtur i den fagre nye verden.
Bl.a. viste han to billeder med mennesker på og bad forsamlingen om at gætte, hvilke der var den ægte vare. Det viste sig, de de begge var AI-genererede, og at ingen af de portrætterede eksisterer i virkeligheden.
»Er vi enige om, at AI er dum – at den ikke er klogere end det, der er puttet ind i den? Jeg kan ikke se, om fakta er korrekte, og derfor kan jeg ikke æde informationen råt«, lød det fra salen.
Og det kunne Tomas Terney bekræfte med bl.a. et eksempel.
Han havde bedt AI-programmet Midjourney om at illustrere et barn, der oplever tyngdekraften for første gang. Det resulterede i billeder, hvor et barn og globusser svæver rundt i et værelse.
»Eksemplet viser, at Midjourney ikke ved, hvad noget så basalt som tyngdekraft er. Og inden for sundhedsvæsenet er udfordringen netop, at vi er interesseret i faktuelt korrekte og ikke inkonsistente svar. Det er AI ikke velegnet til. Ikke desto mindre: I bliver I nødt til at forholde jer til den nye teknologi, ellers kommer I til at sidde på bagsmækken og råbe op om at styre den anden vej«, lød det fra Tomas Terney.
En overlæge bekymrede sig om etikken:
»Vi skal prioritere og vælge klogt, men jeg tror ikke, at AI hverken kan prioritere eller vælge klogt. Den vil vel blot sige, at vi skal behandle alt, og har ikke blik for de menneskelige faktorer. AI er foreløbig gearet til at se på billeder. Men vi opererer ikke billeder, men mennesker«, lød det fra salen.
En anden mødedeltager udfordrede den præmis, at AI vil kunne eliminere spildtid, og han sammenlignede AI med en »avanceret og overgearet LEAN-model«:
»Jeg kan dog ikke se, hvordan et virtuelt møde kan gøre det af med ,spildtid’. For jeg kan ikke se, hvor den er. Det er i ,spildtiden’, vi danner relationer – udvikler os fagligt, når vi taler med en kollega, ligesom det er her, vi opnår psykologisk tryghed. Jeg ser mange kedelige ting, der kan spares væk, men ikke ,spildtid’«.
Erhvervspsykolog Trine Bjerremand Caspersen opfordrede til, at speciallægerne, når det kommer til AI, giver sig selv lov til at være den dummeste i rummet.
»Lige nu ved vi ingenting – vi er i en forelskelsesfase. Når vi forholder os til noget nyt, kommer vi ofte til først at overvurdere det for så senere at undervurdere det.
Vi skal ikke lade os forblænde eller gå med på hvad som helst, men vi skal lære at være kritiske over for den teknologi, som ingen af os helt forstår«.
Efter at have set ind i den teknologiske fremtid dykkede årsmødet ned i sundhedsvæsenets nutid og den mere nære fremtid.
Fra Sundhedsstrukturkommissionen, der lige nu lægger hovederne i blød for at komme med bud på, hvordan et mere lige og nært sundhedsvæsen skal tage sig ud, var konsulent og debattør Sidsel Vinge mødt op for at komme med sit bud på, hvilke udfordringer hun ser.
Og hun var klar i spyttet.
»Hvis vi ser på ubalancen sektorerne imellem, er I den heldigste faggruppe i den heldigste sektor på det heldigste område.
Alle tror, der er skåret med på sundhedsområdet. Det er der ikke. Sundhedsområdet er det område i den offentlige sektor, der er vokset mest de seneste 20 år, hvor gruppen af afdelingslæger og overlæger er steget med henholdsvis 105% og 67%«.
»Ubalancen sektorerne imellem er ikke ny«, sagde Sidsel Vinge og henviste til, at den talte man også om for 50 år siden, hvor politikerne efterlyste en plan for »dæmpning« inden for sygehusvæsenet og udbygning af den »primære sundhedstjeneste«.
Og med udgangspunkt i, at der i 2040 vil være 200.000 flere borgere over 80 år, fortsatte Sidsel Vinge:
»Alligevel opfører vi os ofte, som om det ikke kommer til at ske. Tit hører jeg om bekymringerne for, at hospitalerne bliver bestormet af en tsunami af ældre, multisyge patienter. Men det er kommunerne, der kommer til at holde for. Ikke hospitalerne«, sagde Sidsel Vinge, inden hun foretog endnu et nedslag i tallene.
»I dag er halvdelen af de kommunalt ansatte sosu-assistenter og sosu-hjælpere over 48 år, men
modsat lægerne, der stadig er aktive, når de er i 70’erne, bliver de ikke en dag længere, efter de er fyldt 65 år. Vi kommer til at mangle 17.000 fuldtidsstillinger i 2030. Og det er dem, som skal håndtere de mange ældre og kronisk syge.
Samtidig ser det ud til, at der vil være et overskud af mere end 7.000 læger«.
»Aften- og nattevagter belaster primært hospitalerne – skal væksten i personalet så ikke fortsætte der?«, lød et spørgsmål fra salen.
Sidsel Vinge: »Men de ansatte i kommunerne har også nattevagter og skal køre rundt om natten – også helt ude i Han Herred. Jeg er bekymret for den ,vi skal have-mentalitet’«, lød det fra Sidsel Vinge
Årsmødet havde også fokus på, hvad der mere konkret skal til for, at flere patienter kan blive behandlet i det nære sundhedsvæsen.
»Det kræver politisk mod at lave den omstilling, hvor opgaver, der i dag varetages på sygehusene, én til én kan varetages i speciallægepraksis. Man skal aktivt vælge at gå ned ad den vej«, lød det fra formand for FAPS og næstformand i FAS, Ann-Louise Reventlow-Mourier.
»Sammen med almen praksis arbejder vi sammen om, at patienterne holdes ude af sygehusene. Konkret har vi gjort alle vores bagom-numre tilgængelige for almen praksis for at lette kontakten.
Ligesom vores tilgængelighed er synlig i Min Læge-app – det har vi netop iværksat, fordi der indimellem har hersket et mantra om, at vi allesammen holder ferie på samme tid.
Vi arbejder også på, at det i højere grad skal være muligt, at journaloplysninger bliver tilgængelige, så man på sygehuset og i almen praksis kan se, hvad der er foregået hos os. Dermed undgår vi de dobbeltundersøgelser, der tærer på ressourcerne. Det er med andre ord mange tetrisbrikker, der skal falde ned – det er ikke ét håndtag, der skal skrues på«, fastslog Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Formand for FAS og for Overlægeforeningen, Susanne Wammen, pointerede vigtigheden af at ruste det personale, der er tæt på borgeren, til at varetage patienterne, når de er udskrevet.
»De skal kunne håndtere de situationer, de risikerer at komme ud i. Hvad skal der følges op med og hvordan? Og hvad skal man gøre, hvis ikke patienten retter sig?
Patienterne kommer i dag nærmest hurtigere ud, end de kommer ind på hospitalet, og derfor er det så vigtigt, at der er et beredskab klart.
Der skal vi være meget eksplicitte i forhold til, hvad der skal reageres på. Og vi skal være tilgængelige for vejledning og rådgivning og ikke afvise henvisninger«.
Det 72-timers behandlingsansvar, som hospitalslægerne er blevet pålagt, er også et tiltag, der støtter det nære sundhedsvæsen, når patienten udskrives til et plejehjem eller eget hjem.
Næstformand for Lægeforeningen og alment praktiserende læge, Anna Mette Nathan, understregede, at almen praksis kan påtage sig flere opgaver, »hvis vi får hjælp til det«:
»Netop adgangen til de privatpraktiserende speciallægers bagom-numre er et megagodt tiltag. Vi har et stort behov for at få vores patienter udredt. Især inden for psykiatri. Her vil vi jo rigtig gerne have, at et vellykket samarbejdsprojekt i Region Syddanmark, hvor almen praksis kan få deres patienter med let til moderat stress, angst eller depression hurtigt udredt, bliver udbredt til hele landet.
Men det er vigtigt for mig at understrege, at patienterne ikke skal ud til os i det nære sundhedsvæsen for enhver pris. Det er de rigtige, der skal ud«, lød det fra Anna Mette Nathan.
