Skip to main content

Kvindeliv, som sjældent har fået plads i historiebøgerne

»De nye kvinder« er en rå og rørende bog, der giver en stemme til en gruppe kvinder, hvis liv og indflydelse har været overset i historien.

Cover: Politikens Forlag

Annamaria Giraldi, professor og overlæge. Interessekonflikter ingen

18. sep. 2025
3 min.

Fakta og vurdering

De nye kvinder. Kærlighed og queers 1870-1920

»De nye kvinder« er en både rørende og rå bog, der bygger på professor Rikke Andreassens forskningsprojekt »New Stories of Female Same-Sex Relations 1880-2020«. Gennem fem tematiske afsnit og en skønlitterær fortælling af Merete Pryds Helle får vi et sjældent indblik i kvinders liv i Danmark fra 1870 til 1920 – med fokus på dem, der levede som sexarbejdere og/ eller havde kærlighedsrelationer med andre kvinder.

Bogen åbner stærkt med afsnittet »Hospitalet«, hvor kvinder, der solgte sex, blev undersøgt og ofte indlagt på Vestre Hospital på grund af kønssygdomme. Her bruges Rudolph Bergs medicinske protokoller som kilde, og særligt beskrivelserne af tatoveringer med kæresters navne giver et intimt og barskt billede af kvindernes liv. Rudolph Berg kritiseres som repræsentant for et autoritært medicinsk system, og som læge savner man en mere nuanceret fremstilling af hans betydelige bidrag til udviklingen af behandling af seksuelt overførte sygdomme – en skævhed, der kunne have været belyst bedre – men ikke er fokus i denne bog.

I »Gaden« skildres det hårde liv som sexarbejder, men også de stærke fællesskaber og omsorg kvinderne imellem. De fleste sexarbejdere var fattige, unge arbejderklassekvinder, der vedblev at være fattige. Men der er også beskrivelser af kvinder, der formåede at foretage en social opstigning – gennem salg af sex kunne nogle spare op og åbne små forretninger, hvilket gav dem mulighed for at træde ud af den offentlige prostitution. Kvinderne blev indskrevet som »offentlige fruentimmere«, hvis de gentagne gange blev taget i »utugt«, og dermed underlagt strenge regulativer for adfærd, påklædning og ophold i København – noget, man måske godt vidste, men det beskriver en utrolig bark tilværelse for disse kvinder.

»Skolen« bringer lys over kvinder, der levede åbent sammen som par og familier – ofte accepteret i deres lokalsamfund, selv i en tid hvor mænds homoseksualitet blev straffet, mens kvinders relationer gik under radaren. Hvorfor de ikke blev forfulgt som deres mandlige modstykker er interessant. Måske kunne man slet ikke forestille sig, at disse kvinder var erotiske? Afsnittet er fint illustreret med opsatte familiebilleder af disse alternative familier, inkl. deres fælles børn, hvilket giver et varmt og menneskeligt indblik i deres liv.

At kvinder kunne være erotiske beskrives i afsnittet »Festen«, der dykker ned i kvinders erotiske liv og frigørelse, bl.a. gennem kontaktannoncer og avisartikler. Her bliver det dog lidt tungt med gentagelser og antagelser, hvilket viser, hvor svært det kan være at omsætte forskning til litteratur – men det er interessant at se, hvordan kvinder uden problemer har kunnet annoncere efter intime relationer i dagspressen.

»Oprøret« afslutter med portrætter af kvinder, der bryder med normerne – de smider korsettet, ryger, cykler og slår sig ned som selvstændige håndværkere. Disse kvinder markerer en tydelig kamp for frihed, selvstændighed og retten til at definere deres eget liv.

Gennem hele bogen løber fortællingen om Jonna – en fiktiv karakter, der samler trådene fra de historiske fortællinger. Jonna bliver en kær følgesvend, og hendes historie giver en fin balance til de mange fakta og analyser, som til tider kan føles gentagende.

Bogen er rigt illustreret og kan læses alene for de visuelle indtryk, som understøtter og beriger fortællingen. »De nye kvinder« er både en historisk dokumentation og en litterær oplevelse, der åbner øjnene for kvindeliv, som sjældent har fået plads i historiebøgerne.