»Lad være med at få det hele til at handle om løn«

Fleksibelt arbejdsliv, barsel, rekruttering.

Der er nok at tage fat på for de forskellige organisationer ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK24.

OK23 handlede om løn, løn og løn, men leverede også en lang række andre resultater og gennembrud, lød det på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde fra Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, som blandt andet fungerer som vidensbank om overenskomstforhandlinger.

»De senere år har diskussionerne om løn under de offentlige overenskomstforhandlinger taget meget energi ud af forhandlingerne. Løn vil også blive et stort tema ved OK24. Faren er, at der ikke bliver rum til at snakke om alle de andre vigtige områder i arbejdslivet, nemlig mere fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv, udvikling af faglighed og kompetencer. Styrkelse af TR, barsel og natarbejde. Andre elementer, der er vigtige for medlemmerne og for, hvad fremtiden bringer«, sagde hun i sit oplæg og spurgte ud i salen:

 »Kan man tænke ud af boksen og finde måder at få varetaget egne interesser, samtidig med at man leverer på f.eks. samfundsudfordringen med rekruttering? Løn har historisk splittet lønmodtagerne internt, men kan man koordinere løn også denne gang, så lønmodtagerne internt kan hjælpe hinanden i stedet for at stå stejlt på egne krav?«

Nana Wesley Hansen laver optaktsanalyser og interviewer i hver overenskomstrunde forhandlere og snakker med forhandlere undervejs. Hun har fulgt det offentlige siden 2015, det private siden 2020.

Aktivisme omkring ligelønsspørgsmål forsvinder næppe ved OK24, det er kun blevet mere velkoordineret, siden sygeplejerskerne strejkede i 2021, sagde hun.

 »BUPL og FOA tæmmede det i 2021 i lyset af corona og den økonomiske usikkerhed, men nu er man nødt til at levere til medlemmerne. Noget skal ske med ligeløn og efterslæb«.

Lønstrukturkomiteen er klar med sine resultater i juni 2023, men det bliver anbefalinger, og der bliver et stort arbejde med at oversætte, hvad man kan bruge dem til, mener Nana Wesley Hansen.

Og kigger man på verdensøkonomien, kan der være en god pointe i at bringe andre krav end løn på banen.

 »Vi er i en periode, hvor verdensøkonomien har ændret sig, vi er i en højinflationstid – for kort tid siden var den på det højeste niveau i godt 40 år, og man oplevede reallønstab«.

Tidligere skulle der ikke meget lønstigning til, før man sikrede reallønnen, men nu skal man se ret høje procentuelle lønstigninger for at komme op på niveau, påpegede Nana Wesley Hansen.

Såfremt de lokale lønforhandlinger på det private arbejdsmarked indfrier forventningerne de næste to år, så er der allerede en pæn økonomisk ramme fra OK23.

 »Alt efter, hvordan inflationen udvikler sig, tyder det altså på en pæn økonomisk ramme. Inflation er den store joker. Skal man bruge al økonomi på at sikre realløn i 2024, så er man lige vidt«.

Arbejdsmarkedsforskeren brugte i sit oplæg tid på den historiske politiske indblanding i den danske model de senere år, og hvordan det påvirker OK24.

 »Valgkampen satte en ny kurs, og afskaffelsen af store bededag kan ses som en mangel på respekt for den danske aftalemodel. Med udgangspunkt i forståelsen af overenskomstsystemet, overraskede lovforslaget mig dybt. Jeg troede faktisk en rum tid, at de ville rulle det tilbage«.

Hun hæftede sig ved timing.

 »Politisk kan man naturligvis inddrage en helligdag, men timingen under svære overenskomstforhandlinger var bemærkelsesværdig«.

En læge fra salen ville vide, om muligheden for at få kompensation for tabet af store bededag er væk?

 »Ja, jeg tror kravet har mistet noget legitimitet. Når det private har accepteret det, er det svært at gøre noget ved. Skibet er sejlet«, svarede Nana Wesley Hansen og fortsatte:

 »Men store bededag kan også have betydet, at man måske fik et ekstra godt økonomisk resultat ved OK23, fordi arbejdsgiverne var bekymrede for konflikt. Bedre end mange troede. Stemmeprocenten slog rekord«.

Mobiliseringen i FH gjorde det politisk dyrt at lave indgrebet og afskaffe store bededag

 »Organisationerne har fået markeret utilfredsheden, men fokuserede så på at indgå en samfundsøkonomisk ansvarlig overenskomstaftale. Dermed stod arbejdstagere og arbejdsgivere tilbage som de ansvarlige, som lavede aftalerne på trods. Det har ikke stillet regeringen stærkt. Spørgsmålet er, om lønmodtagerne har glemt det igen til næste valg – det tror jeg ikke, og der skal nok være en opposition, som vil minde dem om det«, sagde hun og opfordrede forhandlerne til at tage samfundskasketten på.

 »I må spørge jer selv: Hvad skal vi levere i forhold medlemmer og i forhold til samfundet. Goder, forbedringer, seniorordninger, moderniseringer, det behøver ikke nødvendigvis handle om penge«, sagde hun.

Løn eller arbejdsvilkår vigtigst?

Selvom kravene skal rumme andet end løn, er lønnen dog vigtig for nogle yngre læger.

Det fremgik af den kravsindsamling, som forhandlingsdelegationen i Yngre Læger har foretaget. Her har medlemmer svaret på medlemsmøder via QR-koder og direkte input på en OK24-hjemmeside.

Løn ligger allerøverst på ønskelisten blandt besvarelserne. Dernæst fleksibilitet, belastning, arbejdstid, vagtvilkår.

Søren Niemi Helsø fra bestyrelsen fremhævede nogle udsagn fra indsamlingen:

Belastningen fra akutmodtagelsen fører til sygdom og udbrændthed, nattevagtstillægget er en joke ift., hvor belastende og opslidende nattevagter er, og der skal udvikles nye anciennitetstrin til afdelingslæger, såfremt det forventes at blive en hyppig slutstilling.

Løn og slutstillinger som afdelingslæger blev også bragt op, for færre vil blive overlæger som følge af ændringen af stillingsstrukturen, som blev aftalt mellem Overlægeforeningen og Danske Regioner.

»Vi går ned i løn, og det er ikke blevet besluttet ved en forhandling. Fusionen stødte på grund, men det er vigtigt, at afdelingslægerne får bedre arbejdsvilkår og mere i løn, hvis vi ikke skal tabe dem. Flere kommer til at lave det samme som overlægerne, får ledelsesansvar, men det ender med, at vi laver det samme arbejde til en lavere løn«, sagde en læge fra repræsentantskabet.

Helga Schultz kunne godt forstå, at folk kan være nervøse, når vi taler om vilkårene for speciallæger, lød det fra forpersonen.

»Men vi er ikke lykkes med at kommunikere stærkt nok, at vi godt ved det og kender udfordringerne. Det er ikke nyt. Overvejelsen er, at der bliver flere og flere speciallæger i vores forening, og der samtidig kommer færre overlægestillinger. Den nuværende afdelingslægestilling skal bevares, men nogle afdelingslæger vil ikke trives i hele deres lægeliv, som afdelingslægestillingen er i dag. Spørgsmålet er, hvad der så skal til? Den samtale er vi nødt til at tage. Vi skal kende mulighederne for afdelingslægerne, for 64% af vores speciallæger siger, at ser sig selv som overlæger på sigt, men det er ikke sikkert, at det er realistisk for alle«, sagde Helga Schultz, inden hun slog fast:

 »Vi syntes, at overlæge light var en dårlig idé, men vi kan ikke bestemme, hvilke aftaler FAS indgår«.

Repræsentantskabet var dog ikke lige så optaget af løn som de medvirkende i kravsindsamlingen.

 »Vi må ikke give køb på arbejdsmiljø og få sundhedsvæsenet til at fungere ved at arbejde mere og forringe vores vilkår. Vilkår er fundamentale, og for nyere generationer er vilkår vigtigere end løn. Vi er ikke ansvarshavende for sundhedsvæsenet, vi skal have ordentlige vilkår«.

Fleksibiliteten er vigtigere for flere læger end lønnen, fremgik det på repræsentantskabsmødet.

 »Man vil gerne have tid til lanterneshowet i børnehaven«, lød det fra en læge, imens en anden sagde, at penge ikke er alt, arbejdsmiljø er det vigtigste.

 »Hvis jeg skal vælge mellem mere i løn, penge til au pair og så mere tid med mine børn, vælger jeg mere tid med mine børn«.