Content area

|

Lose til Yngre Læger: »Jeg er nødt til at sige til jer, at vi har det svært med deltid«

Arbejdsmiljøet skal styrkes, og arbejdsglæden genfindes. Det var blandt meldingerne, da regionernes næstformand gæstede YL’s repræsentantskabsmøde. Og som svar på kritiske røster, var der en opsang om ikke »at tale sundhedsvæsenet ned under gulvbrædderne«.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

Talerlisten var lang, og flere nåede end ikke frem til mikrofonen, efter næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde i Aalborg torsdag havde tegnet konturerne af fremtidens sundhedsvæsen.

Stephanie Lose satte indledningsvist tal på den demografiske udfordring og manglen på arbejdskraft.

Hvad det første angår vil vi i 2040 være 80 procent flere borgerne over 80 år og seks procent flere i aldersgruppen 65-79-år.

En seks procent stigning i gruppen af de yngre ældre, lyder måske ikke umiddelbart af mange, men:

»Vi har at gøre med en aldersgruppe, der står for en tredjedel af aktiviteten i sundhedsvæsenet.

Dertil kommer manglen på blandt andre jeres slags.

Dertil kommer, at fra 2015-2020 steg arbejdsstyrken med fire procent i regionernes del af sundhedsvæsenet, og frem mod 2030 bør den stige tilsvarende, men den vil formentlig kun stige med 1,6 procentpoint«, sagde Stephanie Lose og nævnte derpå flere indsatser, der skal »robustgøre vores sundhedsvæsen, så vi undgår, at det knækker sammen«, sagde Stephanie Lose

»Vi skal have et sundhedsvæsen og patientforløb , der hænger bedre sammen på tværs af sektorer, og som er tættere på borgerne.

Uanset om det sker i sundhedshuse, eller på det nogen kalder nærhospitaler, handler det ikke om, at der bare skal flyttes opgaver dertil fra sygehusene, men om at tilgodese et borgerperspektiv og modvirke ulighed i sundhed ved nemmere at få dem i tale, vi ikke ser i dag«.

Ja til fleksibilitet – nej til deltid

Stephanie Lose nævnte også, at færre skal opleve, at deres sygdom forværres, at færre bliver genindlagt, og at flere tager hånd om deres egen sundhedstilstand. Opgaver, som også bliver en del af dagsordenen for de 21 nye sundhedsklynger.

Men læger, der arbejder på deltid, er ikke en puslebrik, der passer i billedet af fremtidens sundhedsvæsenet, og bl.a. den melding skabte kø på talerlisten.

Udtalelserne om deltid faldt, da Stephanie Lose konkret kom med sit indspark til, hvordan dagligdagen skal tage sig ud for fremtidens hospitalslæger.

»Måske kan vi forestille os en arbejdsdag, der i højere grad passer til patientforløbet og er mere smidig end i dag? Og måske kan vi nytænke vagtplanlægningen?

Uanset hvilken faggruppe vi taler med, oplever jeg, at ønsket om fleksibilitet fylder mere og mere. Et ønske, som vi ikke i tilstrækkelig grad kan levere på i dag«, lød det fra Stephanie Lose, der herefter trak en tydelig streg i sandet.

»Jeg ved godt, at der er en stigende andel af jer, der har et ønske om deltid. Jeg er dog nødt til at sige til jer, at det har vi det svært med, da vi ser ind i en fremtid med mangel på arbejdskraft«.

Regionernes næstformand gjorde opmærksom på, at man er lykkedes med at få skruet op for uddannelsen af læger, og at deltid vil reducere nytten heraf.

»Deltid kan udvikle sig til en negativ spiral, fordi det vil betyde, at der bliver færre hænder tilbage, med risiko for at endnu flere vi gå på deltid«, sagde Stephanie Lose, der til gengæld indbød til samarbejde om, hvad der skal til for at skabe et balanceret lægeliv.

Afvisningen af deltid gik ikke upåagtet hen.

En delegeret gjorde opmærksom på, at deltid ikke kun handler om en fornuftig work-life-balance.

»Et ønske om at arbejde på deltid er også udløst af, at vi i vores kliniske ansættelse ikke længere har tid til hverken kvalitetsarbejde eller forskning«.

En anden fra salen var inde på det samme:

»Mange af mine kolleger kan ikke se sig selv i fremtidens offentlige sundhedsvæsen, og jeg overvejer også selv, at jeg på et tidspunkt vil gå andre veje. Det er en bekymrende udvikling«.

Stephanie Lose slog fast, at man i regionerne er opmærksomme på, at der er brug for systematisk og fokuseret at styrke arbejdsmiljøet og samarbejdet på tværs af faggrupper, herunder hvilke opgaver der skal løses af hvem, og så nævnte hun specifikt arbejdsglæde.

»At arbejde i sundhedsvæsenet er noget af det mest meningsgivende, og der skal være plads til at kunne glædes og begejstres over det, der er grund til, at man har valgt at arbejde der. Er der ikke det, udfordres både arbejdsmiljøet og patienternes oplevelser«.

Bløder patienter til privathospitalerne

På spørgsmålet, om der bliver tilført flere midler til sundhedsvæsnet, var svaret ja.

»Hvor vi førhen måtte ændre på tingene på grund af mangel på penge, er det ikke lige nu penge, vi først og fremmest løber tør for, men hænder«.

Og da det af nogle blev tolket som, at der »er penge nok«, sagde Stephanie Lose:

»Ja, der vil blive brug for flere midler, og det vil der nok også komme. Sundhedsvæsenet vil dog altid kunne bruge flere penge, og I bliver da også nødt til at forholde jer til, at der også er brug for pædagoger, skolelærere, chauffører og ingeniører. Sundhedsvæsenet kan ikke sluge hele puljen«, sagde Stephanie Lose.

Der faldt et par spørgsmål til prioritering, og Lose mente, at Danske Regioner har taget prioriteringsopgaven på sig.

»Det er os, der står bag både Behandlings- og Medicinrådet og ligeledes bag Vælg Klogt, fordi vi ikke abonnerer på den opfattelse, at der ikke er noget at hente ved at gøre ting anderledes«.

Stephanie Lose understregede, at der er brug for et stærkt offentligt sundhedsvæsen, og at hun ikke nærer ønske om en større privat sektor.

Et par læger gjorde opmærksom på, at deres afdelinger »bløder patienter til privathospitalerne«, bl.a. en læge fra en ortopædkirurgisk afdeling:

»Når jeg meddeler patienten, at der er seks måneders ventetid til en hofteoperation, ved hun, at hun har ret til at blive behandler i privat regi.

Og der er ingen mekanismer, der trækker i den modsatte retning. Ikke alene patienterne, men også sygeplejerskerne og derpå lægerne forsvinder til privat regi med længere ventetid til følge«.

Stephanie Lose medgav, at ventetiden er en kæmpe opgave, men:

»Der vil ikke være opbakning til at pille ved patientrettighederne – og det vil jeg heller ikke selv være parat til.

Men jeg kommer aldrig til at se det som et generelt problem, at der er nogen, der kan få behandling i privat regi. Når patienterne behandles der, står de ikke på jeres venteliste«.

Turbo på digitale løsninger

For nylig udkom regeringens digitaliseringsstrategi, og Stephanie Lose fremhævede også ny teknologi og digitalisering som redskaber, der ikke alene skal gøre det bedre og nemmere at være patient.

»I den nuværende situation er vi i Danske Regioner endnu mere optagede af, hvad der gør det bedre og nemmere at være medarbejder.

Vi har brug for digitale løsninger, der rent faktisk aflaster medarbejdere – der er masser af digitale løsninger, der er bøvlede og kræver flere ressourcer.

I er vant til ved hjælp af ny teknologi at løfte barren for, hvad vi kan i sundhedsvæsenet. De evner skal nu bruges til at innovere opgaverne, så vi frigør ressourcer til at tage vare på patienterne«, sagde Stephanie Lose og fortsatte:

»Vi ved, at digitalisering kan bidrage til at rydde op i unødige kontroller og besøg, og at patienter efterspørger løsninger, der gør dem i stand til at spille en større rolle i egne behandling.

Vi har mange gode eksempler på, det kan lade sig gøre. Både når det kommer til samarbejde om behandlingsansvar, samarbejde på tværs eller hjemmebehandling, og vi skal lykkes med, at de gode eksempler spreder sig, så ikke alle behøver opfinde den dybe tallerken.

Vi har ikke tid til, at der går år og dag med at finde løsninger. Der skal sættes turbo på løsninger, der kan frisætte ressourcer, og i Danske Regioner er vi villige til at investere massivt i teknologien og digitaliseringen.

Vi vil appellere til regeringen og Folketinget om at bakke op om det, og gerne i et godt samarbejde med private aktører, private fonde, investorer og forskningsmiljøerne«.

En delegeret opfordrede til, at ny teknologi skal tilgodese den generelle patient.

»Jeg håber ikke, at man prioriterer den højteknologiske behandling for en lille gruppe af patienter. Vi har behov for at styrke behandlingen af den generelle patient«.

Stop med at tale sundhedsvæsenet ned

Apropos balancen mellem det generelle og specifikke kom Stephanie Lose også omkring det arbejde, der lige nu pågår for at revidere den lægelige videreuddannelse.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Danske Regioner stiller os selv spørgsmålet, om der er den rette balance mellem de meget specialiserede og de mere generelle kompetencer, og om videreuddannelsen matcher en virkelighed med højere forventninger fra patienterne og en stigende grad af multisygdom.

Der er også brug for kompetencer til at kunne arbejde i teams og være sparringspartner for både patienter og læge«, lød det fra Lose.

En delegeret nævnte, at flere af de opgaver, hun varetager, er hun ikke uddannet til:

»Ja, vi mangler hænder, men jeg savner en diskussion om, hvad de hænder, vi har, skal bruges til.

Mange logistiske opgaver er jeg ikke uddannet til at varetage. Jeg har selv på et tidspunkt brugt halvanden time på at bestille en leverbiopsi, og det er spild af min arbejdskraft.

Kunne man ikke overveje at aflaste de sundhedsfagliges hænder med nogle andre hænder, når det kommer til den slags opgaver«?

En anden spurgte, hvornår der bliver skabt realistiske forventninger, i stedet for vi vedbliver med at tale om »verdens bedste sundhedsvæsen«?

»Generelt er der ikke belæg for at tale sundhedsvæsenet ned under gulvbrædderne«, replicerede Stephanie Lose og tilføjede:

»Ja, der er lange ventetider, og lige nu er der en pukkel, der skal afvikles. Men når man i medierne hører beretninger fra bl.a. jer, kan man få indtryk af et sundhedsvæsen, der nærmer sig østeuropæiske tilstande anno 1989, og den opfattelse deler jeg ikke«.

God energi i arbejdet med alternative karriereveje

Stephanie Lose benyttede også lejligheden til at kommentere den seneste overenskomst, hvor Danske Regioner og Yngre Læger har aftalt, at regionerne over en periode på to år i hver region skal sætte en række projekter i gang, der skal undersøge, hvordan man kan fremme afdelingslægernes faglige og opgavemæssige udvikling både kompetence- og vilkårsmæssigt.

»Mit indtryk er, at det arbejde om nye karriereveje, der foregår, sker i en fælles ånd og er præget god energi. Det er vigtigt, at der er spændende karriereveje, selv om man ikke nødvendigvis har ledelsesansvar«.

Læs også:

Forsøg med deltid skal rekruttere flere praktiserende læger

Drømmen om deltid: »Vi har gang i en omsorgsrevolution«

Krav om deltid skal give plads til andet end klinisk arbejde

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar