Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er oprigtigt bekymret for retssikkerheden for de læger, der oplever at blive sigtet eller tiltalt i sager om krænkelser eller overgreb. I et brev, stilet til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), kommer lægeformanden nu med en klar opfordring: Lægers retssikkerhed skal forbedres.
Læger er ofte nødt til at komme tæt på deres patienter i forbindelse med undersøgelse og udredning, og i brevet påpeger Camilla Rathcke, at det gør læger særligt udsatte for påstande om blufærdighedskrænkelse eller andre forbrydelser mod kønssædeligheden. Hun foreslår flere tiltag til at forbedre lægers retssikkerhed, bl.a. en økonomisk kompensation, hvis en læge fratages sin autorisation under en verserende sag.
»Det, vi protesterer principielt imod, er, at læger risikerer meget alvorlige følger i denne type sager – selvom de frifindes. Myndighederne kan rent administrativt fratage en læge muligheden for at arbejde i måneder og år, mens sagen står på. Det er en meget voldsom, indgribende og langvarig sanktion over for en autoriseret sundhedsperson. Det svarer jo til, at man er dømt, selvom der ikke har været retssag, eller der er afsagt dom. Det mener jeg ikke er udtryk for en ordentlig retssikkerhed«, siger Camilla Rathcke i en skriftlig kommentar til Ugeskrift for Læger.
»Det, vi protesterer principielt imod, er, at læger risikerer meget alvorlige følger i denne type sager – selvom de frifindes«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Denne generelle problemstilling er senest blevet aktualiseret i en konkret sag, hvor en enig domsmandsret ved Retten i Aarhus medio marts frikendte en læge, der var tiltalt for blufærdighedskrænkelse af to patienter. Lægen havde i cirka halvandet år været afskåret fra at arbejde som følge af, at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) havde frataget ham autorisationen midlertidigt på grund af mistanken mod ham. Sagen har påvirket den nu frikendte læge voldsomt både personligt og økonomisk.
Camilla Rathcke har tidligere i Ugeskrift for Læger kritiseret STPS for manglende proportionalitet i sanktionerne i den konkrete sag, ligesom hun har kritiseret styrelsens håndtering. Da anklageskriftet mod lægen forelå, og STPS fratog lægen autorisationen, skrev en jurist i STPS således til ham:
»De gentagne krænkelser af de to patienter rejser endvidere tvivl om, at du på grund af sygdom, en afvigende personlighedsstruktur eller lignende er uegnet til at udøve erhvervet som læge på patientsikkerhedsmæssig forsvarlig vis«.
Domsmandsretten voterede blot en halv time, før de kunne frifinde lægen. Ugeskrift for Læger har ved udløb af ankefristen fået oplyst af Statsadvokaten i Viborg, at anklagemyndigheden ikke anker sagen.
Camilla Rathcke skriver i brevet til Sophie Løhde, at det er »åbenbart urimeligt«, at læger risikerer at stå uden indtægt og risikerer konkurs i den periode, hvor en straffesag verserer, samt at det er urimeligt, at læger ikke har udsigt til nogen form for økonomisk kompensation, hvis de bliver frifundet.
Lægeformanden kommer i brevet med en række forslag til nye garantier i autorisationslovgivningen, som kan forbedre lægers retssikkerhed:
»Vi har fra Lægeforeningens side nu sendt et brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, hvor vi kommer med en række forslag til helt nødvendige ændringer«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Camilla Rathcke siger:
»Vi har fra Lægeforeningens side nu sendt et brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, hvor vi kommer med en række forslag til helt nødvendige ændringer. Der skal tempo på sådanne sager, så de ikke trækker ud i måneder og år, for det er ingen tjent med. Det er ydermere vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed har styr på proportionerne i deres indgreb mod læger, som altså ikke er dømt. Det forhold, at der foreligger en påstand, er ikke lig med, at det er en korrekt påstand. Samtidig skal læger, som har været afskåret fra at virke som læge i en længere periode på grund af indgreb fra myndigheder, automatisk kunne få erstatning, hvis en sag efterfølgende opgives, eller lægen frifindes ved domstolene«.
Lægeforeningen støtter et stærkt tilsyn, som kan gribe ind i alvorlige sager, men finder det samtidig afgørende, at det stærke tilsyn går hånd i hånd med forbedret retssikkerhed for lægerne.
For læger er som faggruppe særligt udsatte for beskyldninger om overgreb i kraft af deres profession, påpeger Camilla Rathcke i brevet til ministeren. Det kan være situationer, hvor en læge skal undersøge en patient intimt, ligesom der vil være patienter, som på grund af deres sygdom har en forvrænget opfattelse af virkeligheden.
Læger vil derfor ofte befinde sig i situationer, hvor der vil være øget risiko for, at der kan opstå misforståelser, og hvor en patient kan opfatte en for patienten intim, men for lægen helt almindelig, undersøgelse som et udtryk for, at lægen har udvist en krænkende adfærd, fremgår det af brevet. En problematik, som Ugeskrift for Læger tidligere har beskrevet i forbindelse med omtale af sagen mod den nu frikendte læge.
Camilla Rathcke siger:
»Vi ved, at der på grund af bekymring for f.eks. klager faktisk praktiseres en del defensiv medicin, og i forlængelse af dette har vi en regulær bekymring for, at den nuværende retstilstand betyder, at læger bliver tilbageholdende over for at være alene med patienter eller afstår fra at udføre visse undersøgelser af frygt for efterfølgende at blive udsat for en påstand om at have krænket en patient, hvilket har enorme, afledte konsekvenser. Det vil i sidste ende gå ud over udredninger, behandlinger og dermed patientsikkerheden. Derfor opfordrer vi ministeren til at forbedre lægers retssikkerhed«.
Lægeforeningen ser frem til at drøfte sine konkrete forslag til forbedring af lægers retssikkerhed i forbindelse med den kommende møderække om opfølgning på evalueringen af STPS' sundhedsfaglige tilsyn.
