Ikke overraskende bliver det modtaget med kyshånd i Dansk Sygeplejeråd (DSR), at regeringen i sit udspil til en sundhedsreform lægger op, at sygeplejersker fremover skal kunne udføre en række opgaver, der i dag varetages af læger. Men det er en rigtig dårlig idé, og det vil gå ud over patientsikkerheden, mener Lægeforeningen.
I udspillet lægger regeringen op til, at sygeplejerskerne skal have »et selvstændigt virksomhedsområde«, ligesom det vil give SOS-assistenterne og jordemødrene nye faglige muligheder:
Regeringen vil »give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. […]. Sygeplejerskernes selvstændige virksomhedsområde skal gælde bl.a. opgaver som at tage blodprøver, udføre visse vaccinationer, give væske i drop og sy mindre sår sammen. Regeringen vil også øge omfanget af de opgaver, som jordemødre kan udføre selvstændigt. […] Initiativet skal ses som et skridt mod at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer«, som står der i udspillet.
Men sygeplejersker skal ikke udføre lægearbejde, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke:
»Vi kan konstatere, at regeringen i sit udspil vælger at give et såkaldt selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker. Det vil blandt andet give sygeplejersker ret til at udføre opgaver, som med god grund i dag er forbeholdt læger«, siger hun.
Det handler ifølge Lægeforeningens formand om, at hensynet til patientsikkerheden skal veje tungere end en idé om at udvide en faggruppes ansvarsområde, og Camilla Rathcke mener, at idéen om at udvide sygeplejerskers virksomhedsområde »er sparsomt begrundet i udspillet«.
Det risikerer at ende med tidsspilde, uklar ansvarsfordeling og en risiko for, at der tages for mange prøver, som ikke hviler på et tilstrækkeligt fagligt grundlag, lyder det fra Lægeforeningen.
»Læger er uddannet til at undersøge patienter, stille diagnoser, igangsætte behandling og justere denne for eksempel med afsæt i blodprøver, og det er sygeplejersker ikke. Så patienterne risikerer, at sygeplejersker tager unødvendige blodprøver, som de i øvrigt ikke har forudsætningerne for at tage stilling til resultaterne af, hvilket også gælder for den eventuelle videre behandling af patienten«, siger Camilla Rathcke.
Hun peger på, at der er vide rammer for, hvilke opgaver sygeplejersker kan varetage i dag på en læges ansvar. Læger kan allerede nu delegere en lang række opgaver til andre, herunder sygeplejersker. Det afgørende er, at lægen fortsat er tovholder på udredning og behandling af patienterne, mener Lægeforeningen.
Hvis regeringen vil give sygeplejersker mulighed for at varetage flere opgaver, bør den hellere forenkle de eksisterende rammer og kigge nærmere på lokale retningslinjer for, hvad sygeplejersker må selvstændigt i den enkelte kommune, for det er langtfra altid, at det er loven, der står i vejen – for eksempel når det handler om, »hvem der må give en beboer på et plejehjem en Panodil«.
Camilla Rathcke understreger, at forslaget har vidtrækkende konsekvenser for sygeplejerskers ansvar for at følge op og tage ansvar.
»Vi har en klar forventning om, at sygeplejerskerne selv følger op på de blodprøver, de måtte bestille, at de kender indikation for vaccinationer, kan tage ansvar for væskebehandling og selv følger op på eventuelle eftervirkninger. Som autoriserede sundhedspersoner må konsekvensen af regeringens forslag naturligvis være, at sygeplejersker på denne led også selv står på mål i klage- og tilsynssager. Som læger kan vi ikke være faglige bagstoppere, når ordinationen ikke har været vores. Sådan må det være«, siger Lægeforeningens formand.
I DSR mener formand Grete Christensen, at der er mange opgaver, som sygeplejersker er uddannet til, og som de godt kan udføre uden »at spørge en læge først«:
»Jeg synes, det er vigtigt at realisere sygeplejerskernes potentiale fuldt ud, for dermed kan vi bidrage til at løse nogle af udfordringerne i sundhedsvæsenet, som jo opstår, blandt andet fordi vi mangler medarbejdere«.
DSR-formanden mener, at »især i kommunerne er der et stort potentiale og behov for at anvende kommunale sygeplejerskers og akutsygeplejerskers kompetencer bedre«, og hun henviser til en rapport udarbejdet af Deloitte for DSR, der viser, »at sygeplejersker bruger meget tid på at få tilladelse af en borgers praktiserende læge til for eksempel at behandle sår eller at give smertestillende. Det medfører, at borgere og patienter skal vente, og det kan regeringens forslag ændre på«.
Læs mere:
