Skip to main content

Lægeforeningen: Klare forbedringer i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn

Der bliver rettet op på proportionalitet, mundtlig og skriftlig kommunikation og følelsen af at være dømt på forhånd. Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke er meget tilfreds med 14 nye løsningsinitiativer for Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. Foto: Claus Bech

Af Jesper Pedersen, jp@dadl.dk

21. maj 2025
6 min.

Det er noget, Lægeforeningen har efterlyst i årevis: forbedringer af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn.

Nu er det her i form af 14 konkrete løsningsinitiativer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet præsenterede i en pressemeddelelse onsdag. Initiativer, som skal styrke kommunikationen og gennemsigtighed i tilsynssagerne – alt sammen med det formål at styrke balancen mellem hensynet til sundhedspersoners følelse af retssikkerhed og patienternes sikkerhed.

Og det er en stor sejr for læger og andre sundhedspersoners retssikkerhed, lyder det fra Lægeforeningen.

»Vi har i Lægeforeningen længe haft et stort fokus på, at der har været behov for at ændre i den måde, Styrelsen for Patientsikkerhed har forvaltet og gået til de her sager på. At det skulle gøres mere proportionalt og forvaltes på en måde, så man ikke på forhånd føler sig dømt for noget, som endnu ikke var afgjort, ville udgøre en en risiko for patienterne fremadrettet,« siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

»Og det synes jeg faktisk, at vi med de 14 forbedringsforslag, vi kommer med nu, er nået i mål med. Nu skal vi selvfølgelig følge det og evaluere, hvordan det fremadrettet opleves at være i et sagsforløb i Styrelsen for Patientsikkerhed med en evt. sanktion imod sig. Men der er ingen tvivl om, at vi får rettet op på nogle af de problemstillinger, som har været vigtige for os: hvordan styrelsen både mundtligt og skriftligt kommunikerer til folk; oplevelsen af, at man føler sig dømt på forhånd, alene ved at der er oprettet en sag, og en oplevelse af, at der ikke er proportionalitet, så man f.eks. i faglighedssager også bliver underlagt en urinprøve på mistanke om, hvorvidt man er egnet, dvs. kunne have et misbrug«.

Camilla Rathcke glæder sig også over, at der nu kommer et fokus på, hvordan man som sundhedsperson kan komme tilbage til sit virke igen, hvis man midlertidigt har fået frataget sin autorisation.

»Her har vi haft et behov for, at der bliver lavet en vejledning for, hvordan vejen er tilbage, så man ikke bliver dømt ude for tid og evighed, fordi man måske i en periode har haft nogle udfordringer af en eller anden art, der har gjort, at man har fået en sanktion. Det handler jo også om at lære af det hændte og hjælpe folk tilbage på fode – ikke give dem en dom på livstid«.

Læger har manglet tillid til styrelsen

Det er en arbejdsgruppe bestående af Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Tandlægeforeningen, Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed selv, som kommer med de 14 konkrete løsningsinitiativer.

Initiativer, hvoraf de 11 vil blive implementeret i løbet af 2025, resten i løbet af 2026.

Arbejdsgruppen er en opfølgning på den evaluering af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn fra 2022, hvoraf det bl.a. fremgik, at flere læger oplever, at tilgængeligheden og kommunikationen fra Styrelsen for Patientsikkerhed var dårlig. At flere ikke følte sig ordentligt oplyst, når der blev rejst en tilsynssag, og at der manglede information om både sagsforløb og tidshorisont.

Som Ugeskrift for Læger skrev dengang, fortalte to ud af tre læger, som havde oplevet at blive underlagt tilsyn af styrelsen, at de ikke havde tillid til, at de blev behandlet objektivt, retfærdigt og gennemsigtigt, mens mere end hver anden læge svarede, at de oplevede, at den forklaring, Styrelsen for Patientsikkerhed gav som årsag til at underlægge dem tilsyn, ikke var klar og tydelig.

»Jeg synes, at vi har haft en rigtig god dialog – også med Styrelsen for Patientsikkerhed – i den her arbejdsgruppe. Og er blevet mødt med en forståelse i ministeriet om, at der var behov for at få lavet noget om. Jeg synes, at det, vi nu ser i de 14 forbedringsforslag, er nogle klare forbedringer i tilsynet«, siger Camilla Rathcke.

Er der ét af de her 14 løsningsinitiativer, som du er særligt glad for?

»Jeg er særligt glad for, at vi får indskrænket Styrelsen for Patientsikkerheds muligheder for at afkræve folk diverse kontrolforanstaltninger, f.eks. urinprøver eller hårprøver i sager, hvor der ikke er mistanke om misbrug. For det synes jeg faktisk, er at krænke den enkeltes retssikkerhed og er disproportionalt i forhold til den bekymring, der er omdrejningspunktet for en sag, hvor man endnu ikke ved, hvad der er op og ned. Og som måske endda er oprettet på baggrund af en anonym bekymringshenvendelse. Her skal der fremadrettet være mere konkret mistanke om misbrug, før man kan tage sådan nogle redskaber i anvendelse«, siger Camilla Rathcke.

De 14 løsningsinitiativer

Her er de 14 løsningsinitiativer, som »Styrelsen for Patientsikkerhed med fordel kan implementere som supplement til de allerede implementerede initiativer«, som det hedder fra arbejdsgruppen.

Øget gennemsigtighed om tilsynets virksomhed

1. Orienteringsbrev til sundhedspersoner i de sager, hvor kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke vurderes at give anledning til tilsynsmæssige undersøgelser.

2. Data over antallet af individtilsynssager oprettet på baggrund af anonyme bekymringshenvendelser på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Grundlag for og sagsskridt i tilsynsforløb, der startes på baggrund af anonyme henvendelser

3. Informationsmateriale til sundhedspersoner, der involveres i en tilsynssag om Styrelsen for Patientsikkerheds pligt til at undersøge forholdet ved anonym henvendelse, herunder justering af brevskabeloner.

Faktum i en tilsynssag – relationen mellem påstande fremsat af indberetter eller klager kontra faktum

4. Tydeligere indkaldelsesbreve til samtale på baggrund af en anonym henvendelse.

5. Styrkelse af kommunikation (klarhed i forhold til, dels hvad Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger, dels hvad Styrelsen for Patientsikkerhed lægger til grund).

Praksis, grundlag og hjemmel for aflæggelse af urinprøve eller øvrige kontrolforanstaltninger

6. Omlægning af Styrelsen for Patientsikkerheds praksis for urinprøvekontrol.

7. Grundig begrundet beslutning ved anmodning om urinprøve eller anvendelse af alkometer i faglighedssager. 8. Informationsmateriale om urinprøvekontrollen, herunder længden af kontrollen samt forhold, der kan indebære en forlængelse af perioden.

9. Informationsmateriale om konsekvenserne ved aflæggelse af urene urinprøver eller manglende overholdelse af vilkårene i afgørelsen (f.eks. ved udeblivelse fra kontrol).

Inddragelse af sundhedspersoners oplevelser med at være underlagt tilsyn

10. Styrelsen for Patientsikkerhed afholder bilaterale møder med organisationerne med fokus på sundhedspersoners oplevelser med individtilsynet.

Læring om praksis i tilsynssager

11. Informationsmateriale til læger og tandlæger om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

12. Relancering af informationsindsats om ordination og administration af risikosituationslægemidler i samarbejde med faglige organisationer.

13. Relancering af informationsindsats om journalføring i samarbejde med faglige organisationer.

Styrket vejledning til sundhedspersoner om mulighed for generhvervelse af indskrænket eller frataget/selvfraskrevet autorisation kan generhverves, samt hvornår en virksomhedsindskrænkning ophæves

14. Udarbejdelse af generel vejledning om mulighederne for generhvervelse af (fuld) autorisation, som gives til sundhedspersonen i forbindelse med afgørelsen.