Artiklen er 14. april kl. 10.35 opdateret med kommentar fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Er der i dag en passende balance mellem hensynet til patientsikkerheden og hensynet til lægers retssikkerhed?
Det spørgsmål er sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu klar til at se på. Det sker som reaktion på, at Lægeforeningens formand Camilla Rathcke kort før påske skrev til ministeren med en oprigtig bekymring for medlemmernes retssikkerhed i sager, hvor læger anklages for krænkelse eller overgreb mod patienter.
I brevet foreslår lægeformanden en række tiltag til forbedring af retssikkerheden herunder økonomisk erstatning i tilfælde, hvor en læge frifindes efter at have fået frataget sin autorisation under en verserende sag.
Samtidig har en konkret sag fået flere sundhedsordførere i Folketinget til at lægge politisk pres på ministeren for at handle. I den pågældende sag står en læge tilbage med et milliontab efter et længere sagsforløb hos politiet og domstolene, som til sidst endte med, at han blev frifundet for anklager om blufærdighedskrænkelse. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fratog ham midlertidigt autorisationen, og han kunne derfor ikke arbejde i en periode på halvandet år.
Sophie Løhde skriver i en kommentar til Ugeskrift for Læger:
»Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed«.
Hertil understreger ministeren:
»Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn«.
Camilla Rathcke kvitterer for ministerens invitation.
»Den dialog ser vi frem til og melder klar med en række forslag til helt nødvendige ændringer af tingenes tilstand. Retssikkerhed og patientsikkerhed står ikke i modsætning til hinanden. Det skal afspejles langt bedre i love, regler og myndigheders praksis, end det gør i dag«, skriver hun i en kommentar til Ugeskrift for Læger.
I brevet til sundhedsministeren foreslår Camilla Rathcke nye garantier i autorisationslovgivningen, som kan forbedre lægers retssikkerhed.
· Skærpede krav til proportionalitet i sanktioner fra STPS.
· Hurtigere sagsbehandling, så det sikres, at tilsynssanktioner ikke kan opretholdes i måneder og år, mens en sag vedrørende mistanke, sigtelse eller tiltale for sædelighedsforbrydelser behandles.
· Læger, der bliver frifundet i sager på baggrund af påståede krænkelser af patienter, bør have adgang til økonomisk erstatning, hvis STPS har truffet afgørelse om midlertidigt at fratage lægens autorisation eller indskrænke dennes virksomhedsområde.
Camilla Rathcke begrunder forslagene her:
»Der skal tempo på sådanne sager, så de ikke trækker ud i måneder og år, for det er ingen tjent med. Det er ydermere vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed har styr på proportionerne i deres indgreb mod læger, som altså ikke er dømt. Det forhold, at der foreligger en påstand, er ikke lig med, at det er en korrekt påstand. Samtidig skal læger, som har været afskåret fra at virke som læge i en længere periode på grund af indgreb fra myndigheder, automatisk kunne få erstatning, hvis en sag efterfølgende opgives, eller lægen frifindes ved domstolene«.
Læger er ofte nødt til at komme tæt på deres patienter i forbindelse med undersøgelse og udredning, og i brevet påpeger Camilla Rathcke, at det gør læger særligt udsatte for påstande om overgreb eller krænkelser.
»Det, vi protesterer principielt imod, er, at læger risikerer meget alvorlige følger i denne type sager – selvom de frifindes. Myndighederne kan rent administrativt fratage en læge muligheden for at arbejde i måneder og år, mens sagen står på. Det er en meget voldsom, indgribende og langvarig sanktion over for en autoriseret sundhedsperson. Det svarer jo til, at man er dømt, selvom der ikke har været retssag, eller der er afsagt dom. Det mener jeg ikke er udtryk for en ordentlig retssikkerhed«, siger Camilla Rathcke.
»Retssikkerhed og patientsikkerhed står ikke i modsætning til hinanden. Det skal afspejles langt bedre i love, regler og myndigheders praksis, end det gør i dag«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Den generelle problemstilling er senest blevet aktualiseret i en konkret sag, hvor en enig domsmandsret ved Retten i Aarhus den 15. marts frikendte en læge, der var tiltalt for blufærdighedskrænkelse af to patienter. STPS havde frataget lægen autorisationen midlertidigt i halvandet år. Det tog kun lidt over en halv time for dommerne at nå frem til frifindelsen, og Statsadvokaten har efterfølgende besluttet, at sagen mod lægen ikke bliver anket.
Ugeskrift for Læger skrev om den pågældende sag i februar 2022, og ved den lejlighed fortalte den nu frifundne læge om de voldsomme omkostninger, sagen havde for ham:
»Sagen har nedbrudt mig. Både økonomisk og mentalt, og jeg går rundt som en zombie. Jeg får hjælp hos egen læge og går til psykiater en gang om ugen. Jeg er på vej mod konkurs, for jeg har ingen indtægt og skal fortsat aflønne personalet og afholde faste udgifter«.
Lægen har på nuværende tidspunkt ikke overskud til interview, men hans advokat Kåre Pihlmann siger til Ugeskrift for Læger:
»Under retsmødet fortalte min klient, at han umiddelbart anslog, at omkostningstabet var i størrelsesordenen syv millioner kroner – et tal, der dog ikke er endeligt gjort op og kan ændre sig«.
Kåre Pihlmann fortæller, at hans klient havde foreslået STPS, at der blev etableret en tilsynsordning, så han kunne arbejde under tilsyn, men det havde styrelsen ikke ønsket.
Ifølge TV2 presser sundhedsordførerne Per Larsen (K) og Peder Hvelplund (Ø) på for at sikre bedre retssikkerhed for sundhedspersoner, herunder kritik af manglende proportionalitet i STPS’ håndtering samt efterlysning af mulige alternativer til fratagelse af autorisationen under en verserende sag. Fra sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) lyder det i en mail til Ugeskrift for Læger, at hun »er enig med Lægeforeningen i, at læger og andet sundhedspersonale skal kompenseres for eventuelle økonomiske tab, som måtte følge af, at man som sundhedsperson har mistet autorisation grundet anklager, som man efterfølgende frikendes for«.
Camilla Rathcke har tidligere i Ugeskrift for Læger kritiseret STPS for manglende proportionalitet i sanktionerne i den konkrete sag med den nu frifundne læge, ligesom hun har kritiseret styrelsens håndtering. Da anklageskriftet mod lægen forelå, og STPS fratog lægen autorisationen, skrev en jurist i STPS således til ham:
»De gentagne krænkelser af de to patienter rejser endvidere tvivl om, at du på grund af sygdom, en afvigende personlighedsstruktur eller lignende er uegnet til at udøve erhvervet som læge på patientsikkerhedsmæssig forsvarlig vis«.
Ugeskrift for Læger har forelagt STPS kritikken af den pågældende formulering, og STPS skriver tilbage, at sætningen er taget ud af en større sammenhæng i skrivelsen.
»I skrivelsen er det tydeligt, at der er tale om en tiltale om seksuelle krænkelser, og at sagen endnu ikke er afgjort ved domstolene. Det skal i øvrigt bemærkes, at beslutninger om sanktioner – som alle andre afgørelser i styrelsen – træffes på baggrund af vurderinger og sagsgennemgang fra flere sundhedspersoner og jurister. Der er derfor ikke tale om, at en jurist alene har truffet en afgørelse«, skriver STPS.
»I de få sager om seksuelle krænkelser, hvor anklagemyndigheden på baggrund af politiets efterforskning vurderer, at der er beviser nok til at rejse en straffesag ved domstolene, inddrager vi som oftest autorisationen midlertidigt«STPS
Lægen i den konkrete sag er ikke ene om at stå tilbage med en økonomi, der er blevet kraftigt påvirket af de sanktioner, han er blevet ramt af.
Da STPS’ sundhedsfaglige tilsyn blev evalueret i 2022, fremgik det af evalueringsrapporten, at sanktioner kan have endog meget voldsomme konsekvenser for de involverede sundhedspersoner. 160 læger, der alle havde oplevet at være underkastet tilsyn, deltog i en spørgeskemaundersøgelse, og af dem svarede 28%, at sagen påvirkede deres økonomi i høj eller meget høj grad. 23% af lægerne svarede, at de mistede deres arbejde som konsekvens.
Sundhedsministeriet konkluderede ved offentliggørelsen af evalueringen af »strammerpakken« i efteråret 2022, at evalueringen ikke gav anledning til lovændringer, og at tilsynet havde forbedret patientsikkerheden. Dette kaldte Camilla Rathcke »et skønmaleri«. Regelsættet for styrelsens tilsyn blev vurderet som tilstrækkeligt til at sikre, at formålet med lovændringen, der strammede tilsynet i 2016, var opfyldt. Der blev dog peget på en række opmærksomhedspunkter, bl.a. kommunikation, gennemsigtighed og læring, som STPS med fordel kan forbedre.
Omlægningen af tilsynet i 2016 kom efter en række sager, hvor patienter var skadet, og patientsikkerheden var i fare. Det blev bl.a. kritiseret, at den daværende Sundhedsstyrelse ikke skred tilstrækkeligt hurtigt ind.
I brevet til Sophie Løhde understreger Camilla Rathcke, at Lægeforeningen ønsker et stærkt tilsyn, som kan gribe ind i alvorlige sager. Men det stærke tilsyn bør gå hånd i hånd med forbedret retssikkerhed. Ellers kan det gå ud over patientsikkerheden.
Læger er som faggruppe særligt udsatte for beskyldninger om overgreb i kraft af deres profession, påpeger Camilla Rathcke. Det kan være situationer, hvor en læge skal undersøge en patient intimt, ligesom der vil være patienter, som på grund af deres sygdom har en forvrænget opfattelse af virkeligheden.
Hun frygter, at læger af frygt for beskyldninger kan afholde sig fra visse undersøgelser. En problematik, som Ugeskrift for Læger tidligere har beskrevet.
»Vi ved, at der på grund af bekymring for f.eks. klager faktisk praktiseres en del defensiv medicin, og i forlængelse af dette har vi en regulær bekymring for, at den nuværende retstilstand betyder, at læger bliver tilbageholdende over for at være alene med patienter eller afstår fra at udføre visse undersøgelser af frygt for efterfølgende at blive udsat for en påstand om at have krænket en patient, hvilket har enorme afledte konsekvenser. Det vil i sidste ende gå ud over udredninger, behandlinger og dermed patientsikkerheden«, siger Camilla Rathcke.
STPS ønsker ikke at blive interviewet om kritikken af styrelsen, men Ugeskrift for Læger har modtaget skriftlige svar via presseafdelingen:
»Det er langt fra alle indberetninger om krænkelser, der fører til, at vi finder det nødvendigt at inddrage autorisationen midlertidigt. Det vil altid være en konkret vurdering, og tilsynssager om potentielle seksuelle krænkelser er meget forskellige og behandles derfor forskelligt. I de få sager om seksuelle krænkelser, hvor anklagemyndigheden på baggrund af politiets efterforskning vurderer, at der er beviser nok til at rejse en straffesag ved domstolene, inddrager vi som oftest autorisationen midlertidigt«, skriver styrelsen.
Kan mindre indgribende løsninger være mulige som f.eks., at lægen kun behandler det ene køn, eller at der er en anden person til stede i situationer med fysiske undersøgelser af patienter?
»At udstede sanktioner baseret på patienters køn eller sanktioner, der medfører, at en anden person skal være til stede ved patientkontakt, kan medføre nye udfordringer – også for lægen selv: Hvordan og af hvem skal det kontrolleres, at den pågældende læge kun må behandle personer af ét køn? – og hvordan håndteres det i de situationer, hvor en patient har en anden kønsidentitet end mand eller kvinde? En sanktion af denne type vil også skulle fremgå af autorisationsregisteret, og det vil dermed indirekte fremgå, at der var tale om en læge som sanktioneres på baggrund af seksuelle krænkelser. Det vil udstille lægen«.
Hvilke kommentarer har STPS til, at de meget vidtgående sanktioner kan ramme uskyldige, forhindre dem i at arbejde og dermed have enorme økonomiske konsekvenser?
»I december 2022 blev en læge dømt for grove seksuelle krænkelser, og nu har vi så en sag, hvor en læge er blevet frikendt. Sager om seksuelle krænkelser i sundhedsvæsenet er ulykkelige for alle parter – særligt for de patienter, der oplever seksuelle krænkelser. Heldigvis er de meget sjældne. I den bedste af alle verdener kom sådanne sager for en domstol med det samme. Det ville begrænse smerten for de patienter, der har oplevet seksuelle krænkelser, og det ville begrænse de økonomiske konsekvenser for lægen i forbindelse med en eventuel frifindelse. En eventuel erstatningsordning er noget, der skal tages stilling til politisk«.
Læs Camilla Rathckes brev til Sophie Løhde her (PDF)
Faktaboks
