Artiklen er 14. april kl. 10.35 opdateret med kommentar fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Er der i dag en passende balance mellem hensynet til patientsikkerheden og hensynet til lægers retssikkerhed?
Det spørgsmål er sundhedsminister Sophie Løhde (V) nu klar til at se på. Det sker som reaktion på, at Lægeforeningens formand Camilla Rathcke kort før påske skrev til ministeren med en oprigtig bekymring for medlemmernes retssikkerhed i sager, hvor læger anklages for krænkelse eller overgreb mod patienter.
I brevet foreslår lægeformanden en række tiltag til forbedring af retssikkerheden herunder økonomisk erstatning i tilfælde, hvor en læge frifindes efter at have fået frataget sin autorisation under en verserende sag.
Samtidig har en konkret sag fået flere sundhedsordførere i Folketinget til at lægge politisk pres på ministeren for at handle. I den pågældende sag står en læge tilbage med et milliontab efter et længere sagsforløb hos politiet og domstolene, som til sidst endte med, at han blev frifundet for anklager om blufærdighedskrænkelse. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) fratog ham midlertidigt autorisationen, og han kunne derfor ikke arbejde i en periode på halvandet år.
Sophie Løhde skriver i en kommentar til Ugeskrift for Læger:
»Patienter skal kunne føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsnet, og det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt kan reagere, hvis der er begrundet mistanke om, at patienters sikkerhed er i fare. Derfor er vi nødt til at have skrappe regler på området, men det er naturligvis også vigtigt, at sundhedspersoner har den nødvendige retssikkerhed«.
Hertil understreger ministeren:
»Det handler altså om, at vi skal have den rette balance mellem patientsikkerhed og retssikkerhed, og jeg vil gerne drøfte med Lægeforeningen, om den nuværende praksis i tilstrækkelig grad tager højde for de to vigtige hensyn«.
Camilla Rathcke kvitterer for ministerens invitation.
»Den dialog ser vi frem til og melder klar med en række forslag til helt nødvendige ændringer af tingenes tilstand. Retssikkerhed og patientsikkerhed står ikke i modsætning til hinanden. Det skal afspejles langt bedre i love, regler og myndigheders praksis, end det gør i dag«, skriver hun i en kommentar til Ugeskrift for Læger.
Økonomisk erstatning
I brevet til sundhedsministeren foreslår Camilla Rathcke nye garantier i autorisationslovgivningen, som kan forbedre lægers retssikkerhed.
· Skærpede krav til proportionalitet i sanktioner fra STPS.
· Hurtigere sagsbehandling, så det sikres, at tilsynssanktioner ikke kan opretholdes i måneder og år, mens en sag vedrørende mistanke, sigtelse eller tiltale for sædelighedsforbrydelser behandles.
· Læger, der bliver frifundet i sager på baggrund af påståede krænkelser af patienter, bør have adgang til økonomisk erstatning, hvis STPS har truffet afgørelse om midlertidigt at fratage lægens autorisation eller indskrænke dennes virksomhedsområde.
Camilla Rathcke begrunder forslagene her:
»Der skal tempo på sådanne sager, så de ikke trækker ud i måneder og år, for det er ingen tjent med. Det er ydermere vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed har styr på proportionerne i deres indgreb mod læger, som altså ikke er dømt. Det forhold, at der foreligger en påstand, er ikke lig med, at det er en korrekt påstand. Samtidig skal læger, som har været afskåret fra at virke som læge i en længere periode på grund af indgreb fra myndigheder, automatisk kunne få erstatning, hvis en sag efterfølgende opgives, eller lægen frifindes ved domstolene«.
Læger er ofte nødt til at komme tæt på deres patienter i forbindelse med undersøgelse og udredning, og i brevet påpeger Camilla Rathcke, at det gør læger særligt udsatte for påstande om overgreb eller krænkelser.
»Det, vi protesterer principielt imod, er, at læger risikerer meget alvorlige følger i denne type sager – selvom de frifindes. Myndighederne kan rent administrativt fratage en læge muligheden for at arbejde i måneder og år, mens sagen står på. Det er en meget voldsom, indgribende og langvarig sanktion over for en autoriseret sundhedsperson. Det svarer jo til, at man er dømt, selvom der ikke har været retssag, eller der er afsagt dom. Det mener jeg ikke er udtryk for en ordentlig retssikkerhed«, siger Camilla Rathcke.