Lægeforeningen: Læger skal have krav på erstatning

Lægeforeningen mener, at der er behov for bedre retssikkerhed for læger, som i forbindelse med verserende politiefterforskning eller forberedelse af retssager om mulige krænkelse af patienter sanktioneres midlertidigt af Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Sanktioner som for eksempel arbejdsforbud eller midlertidig autorisationsfratagelse, der kan få vidtgående konsekvenser for den enkelte læge, indtil en sag er afgjort eller opgivet.

»Lægeforeningens bestyrelse mener, at læger, som i en periode har været afskåret fra at arbejde, automatisk skal have krav på erstatning, hvis sagen opgives, eller hvis lægen efterfølgende frifindes. I dag kan man kun få erstatning, hvis man anlægger et civilt søgsmål. Men vi mener, at der skal være en mere enkel adgang til erstatning for læger, der på grund af STPS’ sanktioner ikke kan arbejde i den periode, hvor de afventer en afgørelse fra politi eller domstol, inspireret af adgangen til at få erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Jeg synes, at det vil være helt rimeligt, at samfundet tager på sig at kompensere lægerne i en sådan situation«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Lægeforeningens bestyrelse har i den forløbne uge holdt bestyrelsesmøde om blandt andet lægers retssikkerhed og STPS’ sanktionspraksis over for læger. Det sker, efter Ugeskrift for Læger har omtalt en sag, hvor en speciallæge, der er tiltalt for blufærdighedskrænkelser, har været nødt til at lukke sin klinik i længere tid som følge af STPS’ sanktioner – og det selv om sagen endnu ikke er kommet for retten.

Camilla Rathcke påpeger, at retskrav på erstatning måske vil kunne få myndighederne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de fastsætter meget omfattende sanktioner.

»I dag er det – i økonomisk henseende – omkostningsfrit for STPS at vælge de hårdeste sanktioner. Det er ofte meget indgribende foranstaltninger, hvor læger bliver sanktioneret på deres levebrød sideløbende med politisagen. Og vi ved jo, at det ikke er alt, der bliver undersøgt af politiet og indbragt for domstolene, som fører til domfældelse«.

Lægeforeningen mener, at sanktioner bør have en udløbsdato som en form for ’bagkant’, hvis der efter en periode ikke kommer afgørende nyt frem, der underbygger sagen.

»Hvis man for eksempel har fået midlertidig autorisationsfratagelse som følge af en sigtelse, så må sanktionen bortfalde efter et fastsat tidsrum, medmindre der er anlagt retssag om at gøre sanktionen permanent. Man skal ikke være tvunget til at lukke sin klinik i al evighed, fordi myndighederne er lang tid om at oplyse en sag. Der er nødt til at være et højt tempo i disse sager, så lægerne kan blive afklarede på, hvor de står«, siger Camilla Rathcke.

Lægeforeningen efterspørger også mere proportionalitet i sanktionerne. Det sidste bør præciseres i lovbemærkningerne til autorisationsloven, påpeger lægeformanden.

»Lægeforeningens bestyrelse mener, at der skal stilles skærpede krav til STPS’ vurdering af proportionaliteten i sanktionerne, så det bliver mere tydeligt, at de er nødt til at iagttage proportionalitetsprincippet. Der må ikke være en automatik i, at man får et arbejdsforbud eller får frataget sin autorisation midlertidigt, bare fordi der er rejst en sigtelse. De vælger i dag selv at finde den største hammer frem fra værktøjskassen, men mindre hårdtslående værktøj kan altså også anvendes«.

En usynlig kile

Når Camilla Rathcke læser reaktionerne fra en række læger på STPS-sagen i Ugeskrift for Læger, kan hun se, at sagen vækker genkendelighed hos mange læger. Selv om de ikke kender til sagens detaljer, kan de sætte sig i den anklagede læges sted.

»Det er tydeligt, at lægerne sagtens kan se sig selv i situationer, hvor de kan blive misforstået eller overfortolket. Nogle er opmærksomme på det, fordi de i deres arbejde kommer meget tæt på patienterne, andre er opmærksomme, fordi de har en særlig patientgruppe, som kan være mere følelsesmæssigt påvirket af en undersøgelse eller af lægens spørgsmål. Og flere nævner, at alene det at afslutte en patients behandlingsforløb fx til videre opfølgning hos egen læge, kan resultere i aggressioner, som man ikke altid kan gennemskue, hvad kan føre med sig. Men i hvert fald også en bekymring for en klage eller måske anklage«, siger Camilla Rathcke.

Hun bemærker, at alle lægerne tænker i løsninger i forhold til at hjælpe sig selv i mødet med patienten; at have en kollega med i lokalet, videoovervågning eller at afsige bestemte patientgrupper.

»Jeg oplever et fokus, der skifter fra patienten til lægen selv. På grund af myndighedshåndteringen kommer der en usynlig kile ind i læge-patient-relationen og i den fortrolighed og nærhed, som der bør være mellem læge og patient. Jeg oplever en ny distance fra læge til patient, som er fuldt ud forståelig, men som i virkeligheden er meget, meget trist. Sådan en virkelighed ønsker jeg ikke for hverken patienter eller læger, og derfor skal vi simpelthen have myndighedernes håndtering justeret«.

Læs også:

Når lægen går tæt på: »Det er ikke patienterne, jeg er bange for. Det er STPS«