Kapitalfonde og pengestærke firmaer vil indtage almen praksis. Sådan vurderer Lægeforeningen konsekvenserne af en ændring af Sundhedsloven, som vil gøre det muligt for læger frit at erhverve op til seks ydernumre.
Fra 1. januar er vejen banet for ”kvotekonger” i miniformat blandt lægerne. Da vil læger kunne erhverve op til seks ydernumre i almen praksis, som på ethvert frit marked. Det fremgår af et lovforslag til ændring af Sundhedsloven, som p.t. er i høring.
I øjeblikket skal et ydernummer, der ikke kan sælges til en anden almenmediciner på almindelige vilkår, runde regionerne, som enten kan sende det i udbud eller drive det selv. Den kommende lovændring fjerner det mellemled, som regionerne i dag udgør. Dermed vil den traditionelle struktur i primærsektoren, hvor alment praktiserende læger ejer og driver deres egne klinikker, blive yderligere brudt op.
Forslaget er udmøntning af en af anbefalingerne fra det regeringsnedsatte Lægedækningsudvalg, som kom med sin rapport i starten af året, og der er bred, politisk opbakning.
Men forslaget huer ikke Lægeforeningen, som i sit høringssvar advarer kraftigt mod ændringen.
Lægeforeningen frygter således, at ”storklinikker med et mere solidt kapitalgrundlag vil kunne overbyde de yngre læger i kampen om de attraktive ydernumre”, som der står.
Derfor foreslår foreningen, at ændringen kun kommer til at gælde i områder af landet, der lider af lægemangel.
Firmaer, der allerede er på markedet med klinikker, som de har vundet i regionernes udbud, har det stik modsatte synspunkt.
”Det kan komme vores forretning til gavn, fordi det kan skubbe til en udvikling”, siger Thomas Helt, senior vice president i Falck Healthcare, om den ventede lovændring.
Firmaet har en model klar, nemlig den fra Kalundborg, hvor en praktiserende læge ejer fire ydernumre, som han har overtaget fra regionen men med Falck Healthcare som driftsoperatør. Lægen sørger for det lægelige arbejde, mens Falck Healthcare sørger for resten.
”Det er den model, jeg tror, vi kan få medvind på”, siger Thomas Helt.
Så man kunne forestille sig, at I ansatte en læge, der ejede seks ydernumre i f.eks. København eller Aarhus, mens I stod for driften af alle klinikkerne?
”Det kunne man godt forestille sig”.
Hvis de yngre læger centrerer sig om de større byer, så har vi rigtigt store problemer i yderområderne. På den baggrund er vi nødt til at udvikle nye modeller for, hvordan vi kan sikre, at alle borgere har et lægetilbud. Praksisdirektør i Region Sjælland, Christina Lundgren
Der ligger dog ikke nogen ekspansionsplan klar i Thomas Helts skrivebordsskuffe.
”Lægerne skal jo stadigvæk ville os. Vi kan ikke gå ud og tage markedsandele. Det skal være, fordi der er flere læger som lægen i Kalundborg, der vil”, siger han.
Men der er ingen tvivl om, at Thomas Helt generelt gerne ser så mange opbrud af den traditionelle struktur i almen praksis som muligt, der baner vej for øget aktivitet i sektoren.
”Jeg accepterer egentlig ikke præmissen om lægemangel generelt. Der er lægemangel i visse områder til den eksisterende model. Derfor er det umuligt at sørge for lægedækning i hele landet, og derfor er der brug for nye modeller”, siger han.
Hos regionerne falder de nye modeller på tør jord.
”Der er ingen tvivl om, at Regionsrådet i Region Sjælland gør meget for at bakke op om almen praksis, som vi kender den i dag, men vi kan også konstatere, at vi ikke kan dække alle områder”, siger praksisdirektør i Region Sjælland, Christina Lundgren.
Regionen har både erfaringer med regions- og udbudsklinikker samt modellen i Kalundborg med lægen, der ejer fire ydernumre og har Falck Healthcare som partner. Lægen har erhvervet ydernumrene fra regionen, der fik dem overdraget, da de tidligere ejere lukkede deres praksis uden at kunne sælge dem.
”Ydernumrene stod tomme, og vi annoncerede dem, som vi altid gør, når der er ledige ydernumre, og så kan man byde ind”, siger Christina Lundgren.
Tror du, at den kommende lovændring vil hjælpe med at løse lægemanglen?
”Vi ved ikke, hvordan lægerne vil tage imod dette her. Vi ved jo, at selv med ændringen af Sundhedsloven i 2013 er det stadig en stor udfordring at sikre lægedækning. Heldigvis er der mange praktiserende læger, der er mindede for og dygtige til at organisere. Så måske kan de med deres erfaring understøtte en organisation, så f.eks. yngre læger kan lade sig ansætte. Jeg tror i hvert tilfælde, at der er et uforløst potentiale i at give mulighed for større enheder”.
Lægeforeningen advarer mod storkapital i almen praksis?
”Lægemanglen er der, uanset om vi vil den eller ej. Vi må bare konstatere, at almen praksis ikke er alle steder, hvor vi gerne vil have, at almen praksis er. Vi vil gerne have almen praksis, men hvis de yngre læger centrerer sig om de større byer, så har vi rigtigt store problemer i yderområderne. På den baggrund er vi nødt til at udvikle nye modeller for, hvordan vi kan sikre, at alle borgere har et lægetilbud”.
Ud over den lettere adgang til at erhverve flere ydernumre for læger, omfatter lovforslaget også en udvidelse af den periode, regioner kan drive egne klinikker i, fra fire til seks år.
Læs også: Politisk aftale: Regioner må drive klinikker i seks år
Læs også: Praktiserende læge lader Falck lave det administrative
Læs også: Falck-boss til praktiserende læger: Lad os drive praksis sammen
