Sikring af realløn, mindre belastende vagtarbejde, ensartede og attraktive vilkår for læger med flere tjenestesteder og for læger i de sidste år af arbejdslivet. Det er blandt de ni krav til OK26, som Overlægeforeningen og Yngre Læger har besluttet at stille i fællesskab.
Det er første gang, foreningerne går sammen om at stille overenskomstkrav og beslutter at forhandle sammen. Ugeskrift for Læger spørger i dette dobbeltinterview ind til baggrunden og motivationen for den nye strategi, der kommer fire år efter de to foreningers kuldsejlede fusionsplaner.
Ud over at stille fælles krav har foreningerne aftalt at arbejde endnu tættere sammen – både forud for forhandlingerne og under selve forhandlingerne. De stiller med fælles forhandlingssekretariat og fælles forhandlingsdelegation.
Interviewet med Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, og Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger, fandt sted umiddelbart efter de to foreningers repræsentantskabsmøde 22. maj i Middelfart, hvor OK-kravene blev debatteret og vedtaget.
Hvad er det, I gerne vil opnå – eller undgå – ved at stille fælles overenskomstkrav?
Susanne Wammen:
»Vi er overbeviste om, at vi er stærkere, når vi står sammen. Vi vil give plads til hinandens forskelligheder og finde løsninger der, hvor medlemmernes behov og vores dagsordener overlapper. Vi mener, at vi har flere ting, der er fælles for os, end der adskiller os. Og samtidig mener vi, at det er vigtigt, at vi ser på lægelivet som et forløb, der hænger sammen – fra man kommer ud fra universitetet, til man går på pension – frem for at se på lægelivet i opdelte blokke. Vi ønsker i fællesskab at fokusere på det samlede lægeliv, uanset om man er overlæge eller speciallæge«.
Wendy Sophie Schou:
»Når en arbejdsgiver forhandler med to parter, vil arbejdsgiveren naturligt nok prøve at gøre det til sin fordel – og det har vi set, at de er dygtige til. Vi mener derfor, at vi står stærkest, hvis vi står sammen. Konkret betyder det, at vi stadig har hver vores overenskomst, men at vi går ind til forhandlingerne sammen. Og at vi har en aftale om, at der ikke er nogen, der indgår en aftale, før alle er tilfredse. På den måde er jeg sikker på, at vi vil stå stærkere sammen mod en fælles arbejdsgivermodpart«.
Idéen til det det nye samarbejde omkring fælles overenskomstkrav opstod – vistnok – på et eller andet tidspunkt sidste sommer.
Hvorfor er det først nu, I går sammen om fælles krav og forhandlinger? Hvorfor har I ikke gjort det noget før eller i forlængelse af de fusionsplaner, som blev skrinlagt i 2021?
Susanne Wammen:
»Min umiddelbare tanke er, at der var lidt ,brændt barn’ over begge parter efter fusionsarbejdet. Og nu synes jeg, at vi i vores dialog foreningerne imellem er nået til et punkt, hvor vi har lagt det, der fik fusionsarbejdet til at gå i vasken, bag os og i stedet prøver at se frem. Det er tvingende nødvendigt, at vi ser frem, og vi er enige om, at vi skal se længere end bare en enkelt overenskomstperiode«.
Wendy Sophie Schou:
»En anden væsentlig årsag er, at det lægelige arbejdsmarked er blevet ændret rigtig meget i disse år, og at man ikke længere – nærmest pr. automatik – bliver overlæge. Før i tiden var afdelingslægeoverenskomsten for et fåtal, men sådan er det jo ikke nu, og sådan bliver det endnu mindre fremover. Den stigende gruppe afdelingslæger og det, at overenskomsterne er så forskellige, er et turning point; det er mit bud på, hvorfor tiden er moden til fælles krav og forhandlinger nu«.
En egentlig fusion mellem de to foreninger ligger til gengæld ikke ligefor.
Susanne Wammen:
»I stedet for at tage afsæt i foreningernes struktur og organisering fokuserer vi nu på maskinrummet, hvor medlemmernes arbejdsvilkår aftales og forsvares mod den samme arbejdsgivermodpart. Så er det mere spiseligt at se på de forskelligheder, der er i vores overenskomster, og på de fælles ønsker og mål, vi har, i forhold til vores arbejdsliv. Begge parter vil gerne bidrage til sundhedsvæsenet, men vi vil også gerne have nogle vilkår, som gør, at vores medlemmer får lyst til at blive på arbejdsmarkedet«.
Wendy Sophie Schou:
»For mig er der langt mellem at forhandle rent overenskomststof sammen til at fusionere. Vi har stadig mange forskelligheder. Overlæger er ledere, og det er yngre læger ikke. Det er vigtigt«.
Kan I komme med nogle konkrete eksempler på, hvorfor fælles krav giver god mening?
Susanne Wammen:
»Seniorvilkår er et af vores krav, og der har vi nogle forskellige bestemmelser. I vores overenskomst har vi nogle rettigheder, som er knyttet op på, at man har vagt; det giver ekstra frihed, når man har nået en vis alder. Men den gruppe af overlæger, som ikke har vagt, de har ikke nogen seniorrettigheder overhovedet. Det er i modstrid med andre akademiske faggrupper i det offentlige. Og Yngre Læger har ved den seneste overenskomst aftalt seniorordning for alle«.
Wendy Sophie Schou:
»Der er ting, som begge medlemsgrupper ønsker sig, og så er der ting, som er forskellige, afhængig af om du er speciallæge eller overlæge. Og vi har jo fundet ud af, at der faktisk er rigtig mange ting, som er fælles for vores medlemmer – bl.a. det med ønsket om fleksibilitet, som yngre læger har rejst. Men overlægerne vil også gerne have mere fleksibilitet og selvbestemmelse. Vi ønsker os nogle af de samme ting, men vores muligheder er på nogle punkter forskellige på godt og ondt. Der er ting i overlægernes overenskomst, som vi rigtig godt kunne tænke os, og omvendt. Og vi har en fælles vision om, at alle, der ønsker det, kan blive overlæger. Derfor vil vi stå i en bedre forhandlingsposition, hvis vi står sammen«.
Hvad får jeres medlemmer ud af, at I nu står sammen?
Wendy Sophie Schou:
»Når vi står sammen, kan vi sammen kigge på det uklare skel, der i dag er mellem speciallæge- og overlægestillinger. Dvs. uklarheden om, hvad der ligger i en speciallægestilling kontra en overlægestilling – og hvordan karrierevejene kan være. Vilkårspakkerne er også meget forskellige, og det skaber usikkerhed for lægerne: Hvad kan jeg regne med? Hvilken retning skal jeg gå? Her vil vi i fællesskab konkretisere opgaver og vilkår, så man kan regne med, hvordan ens karrierevej kan se ud. Og så får medlemmerne det ud af det, at vi står stærkere mod vores modpart, så de ikke kan spille lægerne ud mod hinanden«.
Overlægerne: Hvem har fået lokalløn?
