En ny lov om tilsyn med både individuelle læger og sundhedsvæsenets forskellige enheder i det hele taget skal øge patientsikkerheden. Lægernes retssikkerhed forringes, mener Lægeforeningen.
Læge NN sidder midt i en bunke journalopdateringer, da repræsentanterne fra Styrelsen for Patientsikkerhed pludselig dukker op og beder om en samtale. En halv times tid senere bliver NN diskret gelejdet ud ad en sidedør med besked om ikke at vise sig på jobbet igen foreløbig.
»Jamen hvorfor?«, spørger NN. Folkene fra Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at de har begrundet mistanke om, at hun udgør en fare for patientsikkerheden. Hun er ikke egnet til at arbejde som læge lige nu, siger de. De mener, at hun har et alvorligt misbrugsproblem.
Hun protesterer. Godt nok medfører hendes stressede hverdag et vist forbrug af sovemedicin, men et misbrugsproblem? Nej. Og da slet ikke et alvorligt. Men mistanken er sået, og sagen må gå sin gang. Nogle måneder senere får hun sin autorisation frataget midlertidigt.
Fast-forward til to år senere. Normalt skulle NN's midlertidige autorisationsfratagelse falde bort efter to år, men det sker ikke. For Styrelsen for Patientsikkerhed har for kort tid siden lagt retssag an mod hende for at få den midlertidige autorisationsfratagelse gjort varig, og den forlænges, indtil dommen er faldet.
Seks måneder senere bliver NN frikendt. Og har mistet næsten tre år i sit karriereforløb som læge.
Eksemplet er frit opfundet, men det er teoretisk muligt. Det er et worst-case-scenario af de stramninger, som den nye lov om tilsyn med sundhedspersoner har indført. Den er netop blevet fremsat i Folketinget og ventes vedtaget, så bestemmelserne om det nye tilsyn med læger og andre sundhedspersoner kan træde i kraft 1. juli.
NN i indledningen startede med at få et såkaldt forbud, som er en nyskabelse i lovgivningen og et eksempel på den nye barskere tilgang.
Når myndighederne får bedre muligheder for at gribe ind hurtigt, skal det balanceres af en hurtigere sagsbehandling og en kortere tidsfrist. Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing
»Helt overordnet indebærer loven, at tilsynsmyndighederne hurtigere kan reagere, og at de får nogle flere redskaber«, siger juridisk chef i Lægeforeningen Helle Susanne Pedersen, som her gennemgår den nye lovs vigtigste bestemmelser.
Hvordan fungerer forbuddet?
»Bestemmelsen om, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede et forbud til en læge, mens styrelsen oplyser – dvs. undersøger – en sag, kan kun bruges i tilsynssager om midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Har en læge derfor udsigt til en mildere sanktion, kan der ikke gives et forbud«.
Indebærer et forbud, at man mister sin autorisation?
»Nej, en læge, der har fået et forbud for en kortere eller længere periode, bevarer sin autorisation«.
Kan sådan et forbud udstedes i enhver situation?
»Nej. Det forudsætter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har begrundet mistanke om, at der er fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed hos lægen, eller manglende egnethed hos lægen«.
Hvad betyder manglende egnethed?
»Manglende egnethed kan f.eks. være en situation, hvor en læge på grund af sygdom, misbrug af rusmidler eller lignende midlertidigt eller varigt er uegnet til at udøve sit hverv«.
Og kritisabel adfærd?
»Alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed kan f.eks. være en handling eller undladelse, som i en patientklage ville give kritik med indskærpelse, og hvor den faglige virksomhed fremadrettet vil kunne udgøre en fare for patientsikkerheden«.
Hvornår kan læger risikere at få et forbud?
»Det kan f.eks. være i en situation, hvor en læge i forbindelse med et tilsynsbesøg virker påvirket af rusmidler eller svækket af sygdom, og der f.eks. ikke er en arbejdsgiver til at tage hånd om situationen. Der vil der kunne være behov for at give et forbud, mens Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger, om der er grundlag for en midlertidig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning«.
Hvor længe gælder forbuddet?
»Når Styrelsen for Patientsikkerhed beslutter et forbud, skal den fortælle lægen, hvor længe det gælder. Og forbudet kan forlænges, hvis styrelsen har brug for mere tid til sin undersøgelse. Men ifølge bemærkningerne til lovteksten forventes det, at der sjældent vil være tale om forbud på mere end to måneder«.
Farekriteriet lempes
Ud over nyskabelsen med et forbud mod at arbejde, mens en sag undersøges, er det specielt de nye bestemmelser om lempelse af farekriteriet ved midlertidige sanktioner og reglen om automatiske sanktioner på grund af forhold i udlandet, der har optaget Lægeforeningen.
Lad os tage farekriteriet først – hvori består lempelsen?
»Fremover kan en læge midlertidigt få frataget sin autorisation, hvis der er »begrundet mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden«, som loven formulerer det. I dag kan det ske, hvis lægens ’fortsatte virksomhed skønnes at frembyde overhængende fare’«.
Hvornår gælder det nye kriterie?
»Det gælder både i sager om lægens faglighed og i sager om lægens egnethed. Handler det om lægens faglighed, skal den begrundede mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden, skyldes grov forsømmelighed ved udøvelse af hvervet. Handler sagen derimod om lægens egnethed, skal den begrundede mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden skyldes, at lægen er uegnet til udøvelsen af hvervet på grund af f.eks. sygdom, misbrug af rusmidler og lignende«.
Er der også nye tiltag, når vi taler om midlertidig virksomhedsindskrænkning?
»Ja. Fremadrettet bliver det muligt midlertidigt at indskrænke en læges virksomhedsområde i sager, der handler om lægens egnethed. Den mulighed findes ikke i dag. Det kræver, at tilsynsmyndighederne har begrundet mistanke om, at lægen er til fare for patientsikkerheden, fordi lægen er uegnet til udøvelsen af hvervet f.eks. på grund af sygdom og misbrug af rusmidler«.
Hvor længe varer de midlertidige sanktioner?
»Midlertidige autorisationsfratagelser og virksomhedsindskrænkninger bortfalder senest efter to år, medmindre styrelsen forinden har anlagt sag ved domstolene om varig autorisationsfratagelse eller virksomhedsindskrænkning. Sådan er det også i dag«.
Udenlandske sanktioner
Lægeforeningen har også været optaget af de nye regler om sanktioner i Danmark på grund af sager i udlandet.
»Den nye lov introducerer helt nye bestemmelser om forholdet mellem sanktioner i udlandet og danske lægers autorisation. Fremadrettet vil en læge, der har fået frataget sin autorisation eller indskrænket sit virksomhedsområde i udlandet, automatisk få frataget sin autorisation eller indskrænket sit virksomhedsområde i Danmark. Det gælder, selvom lægen ikke opholder sig eller arbejder i Danmark«, forklarer Helle Susanne Pedersen.
Men vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed ikke sagerne?
»Den foretager ikke en tilbundsgående vurdering. Men styrelsen vil dog inddrage den udenlandske myndigheds begrundelse. Hvis det her fremgår, at forholdet skyldes faglige mangler eller lægens egnethed til at udøve erhvervet, vil styrelsen automatisk fratage autorisationen. Det vil ske uden en nærmere vurdering af, om der konkret og aktuelt kan være fare for patientsikkerheden i Danmark. Og selvom lægen alene har fået frataget autorisationen midlertidigt i udlandet, bliver autorisationen i Danmark frataget automatisk og altså ikke gjort midlertidig«.
Hvad nu hvis den udenlandske sanktion skyldes noget andet?
»Skyldes den forhold, som udført her i landet »åbenbart«, som loven formulerer det, ikke ville have medført en fratagelse af autorisationen eller indskrænkning af virksomhedsområdet, får lægen ikke nogen dansk sanktion. Her tænkes f.eks. på det særlige værdighedskrav, som findes i Norge, hvor en læge kan få frataget sin autorisation på grund af en spiritusdom, eller fordi lægen ikke har betalt sit autorisationsgebyr. Om der også er andre situationer, må praksis vise, men kun værdighedskravet er nævnt som et eksempel i bemærkningerne til loven«.
Hvad gør en læge med en udenlandsk sanktion, der gerne vil arbejde her?
»Vedkommende må søge om generhvervelse af autorisationen. Lægen kan ikke påbegynde arbejdet i Danmark, før det er på plads«.
Får lægen sin danske autorisation tilbage, hvis vedkommende har fået den tilbage i udlandet?
»Nej, der er ingen automatik den vej. Men styrelsen kan tillægge det betydning, at lægen har fået ophævet sin sanktion i udlandet«.
Kan lægen klage over et eventuelt afslag?
»Får lægen afslag på sin ansøgning om at generhverve sin autorisationen eller få indskrænkningen af sit virksomhedsområde ophævet, kan lægen få det prøvet ved domstolene. Det kræver, at lægen inden tre uger fra afslaget fremlægger ønsket over for styrelsen, som derefter vil anlægge en sag ved domstolene«.
Som om det ikke var nok, indeholder den nye lov også en ny bestemmelse om suspension. Den kan bruges, hvor en læge er under tilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed og vælger at ophøre med at arbejde i Danmark på grund af sygdom, udrejse, pension eller lignende.
»Suspensionen er ikke en autorisationsfratagelse. Den betyder, at lægen ikke må virke som læge i Danmark uden at orientere Styrelsen for Patientsikkerhed«, siger Helle Susanne Pedersen.
»Bestemmelsen forudsætter, at lægen allerede er under tilsyn, og at styrelsen vurderer, at der er begrundet mistanke om, at lægen vil kunne være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed eller uegnethed til udøvelsen af hvervet, hvis lægen skulle genoptage sin faglige virksomhed i Danmark, og styrelsen ikke får kendskab til det«.
Hvad hvis lægen gerne vil arbejde igen?
»Det kan kun ske, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed ophæver suspensionen. Styrelsen vil i den sammenhæng vurdere, om der er grundlag for at genoptage en eventuel tilsynssag, som er blevet henlagt, da lægen ophørte med faglig virksomhed i Danmark. Styrelsen kan også udstede et forbud, hvis betingelserne om forbud er opfyldt«.
Er der mere i den nye lov?
»Der indføres også en ny bestemmelse om, at der kan ske varig virksomhedsindskrænkning ved dom i sager om lægers egnethed. Det kan ske, hvis lægen er til fare for patientsikkerheden, fordi vedkommende er uegnet til udøvelse af hvervet på grund af f.eks. sygdom, misbrug af rusmidler eller lignende«.
Desuden understreger Helle Susanne Pedersen, at det er overordentligt vigtigt, at sanktionsramte læger overholder deres forbud, virksomhedsindskrænkelser m.m. Sker det ikke, har Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at få idømt lægen endnu skrappere sanktioner ved dom. Og der er ingen klagemulighed.
Det risikobaserede tilsyn
Hvordan fik NN i indledningen overhovedet sin sag på halsen? Det kan have været en konsekvens af den nye strammerlovs bestemmelser om en helt ny tilgang til, hvordan myndighederne fører tilsyn med sundhedsvæsenets aktører. Disse bestemmelser ventes at træde i kraft 1. januar 2017.
Tidligere blev der brugt mange ressourcer på regelmæssige tilsyn med bl.a. plejehjem og private klinikker, men det nye system skal føre risikobaseret tilsyn. Tilsynet skal både reagere på f.eks. klagesager eller afsløringer i medierne og være proaktivt.
Spørgsmålet er så, hvilke områder der skal være genstand for det proaktive, risikobaserede tilsyn. Ifølge loven skal områderne udvælges ved hjælp af bl.a. datamateriale f.eks. fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, analyser af uth-indberetninger og såkaldte bekymringshenvendelser.
En ekstern følgegruppe – formentlig med deltagelse af Lægeforeningen – vil være med i arbejdet, og på den baggrund udvælges en række risikoområder med dertil hørende organisationer. Besøg på de udpegede steder kan foregå uden varsel, hvis det skønnes at være den bedste måde at få et korrekt indtryk af det pågældende sted.
NN kan altså f.eks. have været indblandet i en række patientklager. Eller uth-indberetninger vedrørende hendes speciale kan have medvirket til, at styrelsen har inddraget området i sin plan for det risikobaserede tilsyn, som så har udløst et uvarslet tilsynsbesøg på netop hendes afdeling.
Det kan også f.eks. have været en kollega, som har henvendt sig til styrelsen med en bekymring vedrørende hendes måde at være læge på.
Det risikobaserede tilsyn har Lægeforeningen ikke det fjerneste imod, tværtimod. Ej heller det grundlæggende princip, at tilsynsmyndighederne hurtigt og effektivt skal kunne sætte ind over for sundhedsansatte, der er til fare for patientsikkerheden.
»Vi bekæmper ikke myndighedernes muligheder for at gribe ind og gøre det tidligt og resolut. Vi er enige i, at der er behov for et stærkt tilsyn, men vi mener ikke, at lovpakken tager de nødvendige hensyn til lægernes retssikkerhed«, siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.
Foreningen har bl.a. svære problemer med tidsfristen på de to år, der kan gå, før Styrelsen for Patientsikkerhed skal have besluttet, om den vil lægge sag an mod en sundhedsperson, der midlertidigt har fået frataget sin autorisation eller indskrænket sin virksomhed.
I dette nummers leder kalder Andreas Rudkjøbing toårsgrænsen for en »nonchalant« omgang med menneskers liv og for øvrigt også ressourcerne i sundhedsvæsenet.
»Det handler om at få balance ind i det lovforslag. Så når myndighederne får bedre muligheder for at gribe ind hurtigt, skal det balanceres af en hurtigere sagsbehandling og en kortere tidsfrist«, siger han.
»Det er både af hensyn til lægers og andre sundhedspersoners retssikkerhed men også af helt praktiske hensyn. Man kan placere mennesker i et arbejdsmæssigt og familiemæssigt limbo i årevis. Det er helt urimeligt og ikke i nogens interesse«.
Læs også: To års tomrum
Læs også: Liselott Blixt: Hvorfor skal det tage to år at sagsøge en læge?
Læs også: Regeringen strammer tilsynet med læger
